Kære N
Tak for din fine beskrivelse af det dilemma, du står i. Du beskriver fint de modsatrettede følelser, som vi faktisk får en del spørgsmål om. Skal jeg spørge hende/ham, og hvad skal jeg sige? Så du er langt fra alene med de overvejelser, du går med.
Du kan finde andres spørgsmål og svar på hjemmesiden, for eksempel dem her:
Kan han lide mig? Skal jeg spørge min veninde?
Tæt på et forhold, men stopper snart i skolen. Hvad gør vi?
Forelsket og svært ved at snakke med hende - hvad gør jeg?
Jeg kan selvfølgelig ikke skrive præcis, hvad du skal gøre, for at det må lykkes for dig, men jeg vil dele nogle tanker og overvejelser med dig.
Den, der spørger, kommer videre
Jeg kan godt forstå, du synes, det kan være svært at skulle spørge hende, om der er noget imellem jer, eller bare spørge, om I skal lave noget sammen. Du beskriver, at I ikke har talt eller skrevet så meget sammen, så det kan virke underligt at spørge. Men hvis du virkelig gerne vil vide, hvad hun føler og tænker, så er du nødt til at snakke med hende og spørge! Så enkelt er det faktisk.
Jeg ved godt, at det indebærer en risiko for afvisning, men som du selv skriver, vil du helst ikke fortryde, at du ikke gjorde noget. En afvisning gør ondt og kan tage tid at komme over, men så ved du i det mindste, hvad hun tænker.
Spørg, om I kan mødes. Snak om ufarlige ting til at begynde med, fortæl hende, hvad du tænker om hende og jer. Og spørg hende så, hvad hun tænker i forhold til det. Skal I være venner, efter hun er taget på efterskole – eller måske mere end det?
Det er langt bedre at tale med hende, end tale om hende med veninderne.
Det kan være svært at være kærester på afstand
Jeg vil også fortælle dig, at et forhold, hvor I ikke ser hinanden ret meget, kan være svært at bevare gennem længere tid, fordi I oplever forskellige ting og engagerer jer, der hvor I er. Det, synes jeg også, du skal have med i dine overvejelser.
Jeg håber, dette giver dig styrke til at få snakket med hende.
Alt det bedste til dig, Steen
