Hvordan finder jeg ham, jeg skal dele livet med?

Vis spørgsmål

Hej

Jeg er en ung pige på 18 år. Da jeg var omkring 14 år gammel, blev jeg rigtig glad for en kristen dreng, men det endte med, at vi fandt ud af, det ikke skulle være nu – men måske senere.

Jeg har så i ca. tre år været meget vild med drengen (han er et år yngre end mig). Og jeg har siden prøvet at blive bedre venner med ham. Efter at jeg har set på jeres tema “Fra venner til kærester” prøvede jeg at se, om vi kunne snakke “normalt” igen. Men vi har ikke haft nogle “Heart to Heart”-samtaler eller det der minder om, selvom jeg ellers har prøvet at se, om jeg kunne få en samtale igang.

Det sidste år har mine følelser ændret sig markant (og det ved jeg ikke, om jeg er glad for!) Men jeg er ikke vildt over-forelsket eller noget, der minder om – jeg tror måske, det er fordi, jeg er bange for, at jeg bare bliver såret eller drømmer om noget, der reelt ikke kommer til at ske i fremtiden.

Jeg tror på som kristen, at man skal gå ind i et forhold, hvor man er forelsket i hinanden, og den her fyr er fantastisk, og jeg ønsker mig, at han er med i mine fremtidsplaner – men nu da jeg ikke er forelsket og ikke ved, hvad jeg føler, ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op. Men samtidig med, jeg ikke “føler” noget, kan jeg tage mig selv i, når vi er i kirke, at jeg ser på ham.

Og så til det, det drejer sig om: Jeg er meget familiemenneske og er bange for, jeg ikke finder eller får den kristne mand, jeg ønsker mig, så jeg prøver at planlægge alting. Nu har jeg så været inde på den her side: Learn Why Men Fall Head Over Heels For Some Women And Not Others… for at søge råd og vejledning, men jeg synes, nogle af de ting, de siger, refererer til, at det ligger i vores natur, og at man kan manipulere mænds/ drenges følelser.

Og det føler jeg er meget intimiderende og væmmeligt – for jeg føler, det er FORKERT! Og at det er u-kristent og en dum situation, jeg stiller mig selv i. Og jeg føler, jeg er langt ude, og alligevel føler jeg mig ret desperat i forhold til at finde ud af, hvad jeg skal gøre i det her følelsesmæssige drama.

Jeg tænker meget på de her ting og håber, I kan give mig nogle råd.

Hilsen S, 18 år

SVAR:

Kære S

Tak for dit brev til AdamogEva.dk. Det er godt, du skriver, så du kan få hjælp.

Forelskelse kommer og går

Du fortæller, I har kendt hinanden, siden I var 14 år, og du skriver, at du de første tre år var meget vild med ham. Det er længe at være glad for den samme dreng, som du ikke er kæreste med. Jeg tænker, det fortæller, at han virkelig betyder noget for dig. Når du skriver, at du stadigvæk ser efter ham i kirken, må der være en interesse hos dig, som bare er på vågeblus. Nu oplever du, at du ikke er så forelsket mere men tror, det måske er fordi, du er bange for at blive såret.

Forelskelser varer ikke evigt, men kommer og går. I parrelationer er det almindeligt, at man er forelsket i ca. ½- 2 år, og så forandrer følelsen sig, selvom man stadigvæk er glad for den, man er sammen med. Nu er jeres situation en lidt anden, fordi I har aftalt at skulle vende tilbage senere og se, om det skulle være jer. Alligevel tror jeg, forelskelsesfølelsen kan komme og gå hos dig, selvom du egentlig er glad for ham. Jeg tror også, du har ret i, det kan være en beskyttelsesmekanisme hos dig selv, at følelsen bliver mindre i takt med, at du måske er bange for, det ikke bliver jer.

Du kan læse mere om forelskelse i artiklen Kærlighed og forelskelse.

Få en god samtale med ham

Det er vigtigt, I nu kommer til at få en ordentlig samtale, hvor du får fortalt, hvordan du har det. Både at du håber, det kan blive jer og også, at dine følelser har forandret sig i takt med, at du er blevet bange for, om ikke I skulle finde sammen. Du må fortælle ham, at du har gjort dig mange tanker om jer sammen, og at du grundlæggende ønsker, det skal være jer. Du må spørge ham, hvordan han har det med jer, og hvad han føler.

Det kan være svært at få sådan en samtale, og måske er du nødt til at skrive til ham, om I kan mødes, fordi du har noget vigtigt, I skal tale om. Du kan fortælle ham, at det er svært for dig at skulle tale med ham om det, men at det er vigtigt. Lav en aftale, hvor du ved, I kan være helt private, og hvor der er god tid. Måske kan I mødes privat hos dig eller hos ham. Vær dig selv! Vær ærlig! Vov at tale om det som rører sig i dig (for måske rører det samme sig i ham).

Drop den hjemmeside, du har været inde på! Den er alt for generaliserende og ikke særlig konkret. Mange gange er sådanne selvhjælpssider, der vil hjælpe alle på en gang, overfladiske, fordi de skal ramme en stor læserskare.

Hvis det ikke skal være jer

Hvis I under jeres samtale finder ud af, det ikke skal være jer, kan det være en god idé, at du kommer ud og ser dig om efter en anden mand, som kunne være en mulig kæreste. Det kunne fx være på en kristen ungdomssommerlejr eller i KFS-regi. Giv dig selv lov til at følge din drøm om at blive familie. Jeg tror, det er et sundt instinkt at have for en ung kvinde på din alder. Det er selvfølgelig vigtigt, at du også plejer dine andre venskaber.

Jeg håber, du får en god samtale med din “ven”, og at I kan få afklaret, hvor I står i forhold til hinanden.

Kærlig hilsen fra
Lise Berggren Smidt

Annoncer