Hvordan får jeg hende til at stole på mig igen?

Jeg har været meget uheldig i mit liv og er tit stødt ind i de forkerte og nu støder jeg så ind i den mest dejlige person, jeg nogensinde har været sammen med. Vi passer perfekt og jeg er bange for at miste hende. I starten forsøgte jeg at skjule for hende, at jeg røg, men hun opdagede det og nu før jul blev min farmor syg og jeg fortalte det ikke for at skåne hende. Vi har også haft lidt andre konflikter. Hun kalder mig nu uærlig og føler sig svigtet og såret og vred og lukker af. Hvordan får jeg hende til at stole på mig igen, tilgive mig og komme videre med vores forhold, for når hun siger, hun savner mig, må det være fordi, noget af hende virkeligt gerne vil være sammen med mig. Jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får de resterende 80% til også at ville det, for jeg ved, at hun gerne vil mig og hun ved uden tvivl, at det er hende, jeg gerne vil. (forkortet af redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Jeg har været meget uheldig i mit liv og er tit stødt ind i de forkerte og nu støder jeg så ind i den mest dejlige person, jeg nogensinde har været sammen med. Vi passer perfekt sammen på rigtigt mange områder og så bliver noget i mig bange for at elske eller miste hende lynhurtigt, da vi begynder at lære hinanden at kende.

Jeg er ryger og har røget i 20 år og vil skam gerne stoppe med at ryge, men jeg mangler at få styr på nogle ting i mit liv, der ligesom gør, at jeg har rygraden til det. Jeg har løjet overfor hende i starten, om at jeg var holdt op med at ryge, men den fangede hun jo lynhurtigt, eftersom at mit tøj lugter af det ind imellem og da hun er eksryger, kan hun jo tydeligt lugte det.

Før jul blev min farmor indlagt med en hjerneblødning og da min kæreste var meget stresset på sit arbejde, valgte jeg ikke at sige noget til hende for at skåne hende, for at jeg måske gik og havde det lidt skidt med det.

Vi var sammen til nytår med alle vores børn, men lige forinden kom vi op og toppes over menuen og det forslag til indkøb, jeg havde stillet, var i hendes øjne uhensigtsmæssigt og viste ikke tydeligt, hvad menuen bestod af og jeg manglede at tænke på sodavand til børnene og meget andet også, så det endte med, at hun stod for det hele og blev stik tosset over det.

Nu er sagen den, at hun kalder mig uærlig og ikke vil stole på mig længere, hun føler sig svigtet og såret og vred og det genkender jeg naturligvis fra en af jeres artikler herinde og jeg vil gerne bryde den mur og skriver også sms'er til hende, men hun besvarer dem ikke.

Vi har det med at skrive sms'er og tit misforstå budskabet i dem, så jeg har søgt råd hos en god veninde, der fortalte mig, at vi var nødt til at snakke sammen. I går ringede hun om morgenen og sagde først, at hun savnede mig og derefter snakkede vi i godt 10 minutter, hvorefter jeg stort set ikke har hørt fra hende sidenhen, kun lige 2 sms'er, der ikke ligefrem indeholder noget, jeg vil kalde for positivitet.

Jeg aner ikke mine levende råd, for hvad jeg skal gøre, har forsøgt at fortælle hende, at de episoder, hun har oplevet sammen med mig, ikke skal gentage sig, men det er som om, at hun ikke stoler på mig mere eller ikke ønsker forholdet mere, men hvorfor så ringe og sige, at hun savner mig...?

Jeg er forvirret og bliver fortvivlet, får input udefra om at lade hende være, for hvis hun vil løse tingene, så kontakter hun mig. Men det er svært, for vi har været sammen i 2 måneder, hvilket ikke er meget, men jeg er dybt, dybt forelsket i hende og jeg kan se ting i hende, som jeg ikke har set med nogle andre i mit liv. Jeg har endda kunnet se, at hun er den, jeg vil leve mit liv sammen med og den følelse har jeg ikke tidligere haft i et forhold, andet end med min ekskone, men hun og jeg gik også fra hinanden, fordi hun var mig utro 2 gange i forholdet.

Jeg har prøvet at spørge mig selv, hvad der er grunden til, at jeg løj om min rygning og det eneste svar, jeg er kommet frem til, er, at jeg var bange for at miste hende. På samme måde har jeg spurgt mig selv, om de andre episoder og er ligeledes kommet frem til at jeg i sidste ende handlede som jeg gjorde, fordi jeg er eftergivende og måske en anelse for eftergivende, men jeg er også bange for at forholdet går i stykker for hurtigt, som jeg så ofte har oplevet før.

Jeg har søgt hjælp hos en præst i det sogn, jeg bor og jeg ved ikke, om det kan hjælpe mig igennem noget af det, men jeg håber at en samtale kan hjælpe mig lidt i den rigtige retning, for jeg ønsker, at dette forhold varer ved mere end noget andet i verden, men hvordan får jeg hende til at stole på mig, tilgive mig og komme videre med vores forhold, for når hun savner mig og siger det åbenlyst, må det være fordi, noget af hende virkeligt gerne vil være sammen med mig. Jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får de resterende 80% til også at ville det, for jeg ved, at hun gerne vil mig og hun ved uden tvivl, at det er hende, jeg gerne vil, så derfor gør det, det hele svært for mig.

Jeg håber, i vil hjælpe mig med et svar i den rigtige retning, for nu har vi ikke set hinanden siden nytår og jeg er bange for, at det er ved at knække midt over nu.

Søren, 38 år