Hej P
Du henviser til teksten “I må ikke spise kød med blod i. I må ikke tage varsler eller drive trolddom. I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget. I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere. Jeg er Herren!” 3. Mosebog kapitel 19 vers 26-29.
Da jeg både har en rimelig kort frisure og bruger skægtrimmer – og lige har spist blodpølse, fordi det for mig er julemad – må jeg jo mene, at disse ord ikke skal forstås bogstaveligt for os i dag.
Teksten er en del af hele den store lovgivning om religiøs renhed, som Gud gav sit folk, jøderne. Der er nogle store og dybe meninger med hele denne lovgivning, som jeg ikke her vil bruge plads på at beskrive. Men pointen var, at folket skulle lære, at der på det åndelige område er total forskel på rent og urent. Det lærte de så ved, at Gud tog nogle fysiske ting og erklærede for “rent” eller “urent”. Og kun de “rene” ting måtte de bruge.
Pædagogik og pointe
Da Jesus kom, blev denne pædagogiske ordning ophævet (desværre har ikke alle jøder erkendt det) – så det gælder ikke for kristne. Vi må godt spise blodpølse, være mænd uden fuldskæg osv.
MEN pointen gælder stadig: Vi skal holde os fra alle åndeligt urene ting, for de er farlige for os, og det kan ødelægge vores forhold til Gud, når vi flirter med dem! Vi ser også tydeligt i ordene fra 3. Mosebog kapitel 19, at disse ydre tegn sættes sammen med fx trolddom eller beskæftigelse med afdøde.
SÅ: Alle ting, der er tegn på, at vi foretager os åndeligt urene ting, skal vi naturligvis afholde os fra! Derfor vil jeg fx ikke gå med trolddomstegn i øret, (jeg bruger et keltisk kors ;-)). Det vil være helt forkert, hvis en kristen gik med et Yin-Yang-tegn, osv.
Det samme gælder tatoveringer: Deres budskab må ikke stride mod vores kristne tro. Men ellers har Gud ikke noget imod tatoveringer eller frisurer eller smykker eller … Ligesom smykker kan de minde mig og andre om min kristne bekendelse og Guds nærvær.
Generelle retningslinjer
Der gælder det samme for tatoveringer som for alle de andre ydre ting, vi kan smykke os med og sende signaler og bekendelser med:
- det skal ikke være for at fremhæve os selv
- det skal ikke være noget, der suger vores økonomiske midler, så vi ikke har nok til at gøre godt for andre med
- det må ikke være noget, der vækker anfægtelse hos andre kristne
Livsledsager
Og så gælder der det særlige for tatoveringer, at de er meget vanskelige at tage af igen. Piercinger, smykker, frisure osv. kan du aflægge igen. Men med tatoveringer fanger bordet stort set for livstid. Derfor skal man tænke sig rigtig grundigt om, før man vælger disse livsledsagere på huden:
- Hvordan vil jeg og dem, der ser min tatovering, tænke og føle om det om 20 år? – Om 40 år? osv.
- Hvad er egentlig grunden til, at jeg gerne vil have denne tatovering?
Og hvis jeg skal have en tatovering, vil jeg lige tjekke det, der for tiden skrives om, at noget af blækket er kræftfremkaldende …
Mvh Sprint
