Hvad kan svie ved samleje skyldes?

Vis spørgsmål

Min kæreste og jeg har været sammen nu i 4 år. Han er 19 år, og jeg er lige fyldt 18 år. Vi har haft samleje, siden vi startede med at komme sammen. Vi var begge jomfru, inden vi begyndte at komme sammen.

Sagen er, at i starten, da vi begyndte at komme sammen (de første 1-2 år), var der intet galt, når vi havde samleje. Men pludselig sved det helt vildt (lige i starten af skeden), efter vi havde haft samleje. Han kom altid inden i mig, da jeg bruger p-piller.

Da der så gik et stykke tid med dette, og det blev ved med at svie, snakkede vi om, at det kunne være hans sæd. Efter at han stoppede med at komme inden i mig, har der ikke været noget. Kan det have noget med hans sæd at gøre, at jeg ikke kan tåle det?

Jeg har ikke været til en underlivsundersøgelse, da jeg ikke har et vildt godt forhold med min læge. Jeg overvejer meget at skifte læge. Jeg frygter underlivsundersøgelsen, også fordi jeg kun er vant til, at det kun er min kæreste, som er vant til mig.

Mvh. den lidt forvirrede - 18 år

SVAR:

Kære forvirrede

Find en læge, du kan have tillid til

Det lyder til, at du er rigtig frustreret over situationen. Det er et stort problem, at du ikke føler, du kan bruge din læge, så jeg synes bestemt, at du skal skifte til en anden, som du forhåbentlig har mere tillid til. Der kan være flere årsager til svie, og det afhænger fx også af, om du har svie ved vandladning.

Du er nødt til at blive undersøgt

Svie i skeden kan skyldes klamydia eller anden kønssygdom, hvorfor det er vigtigt, at du bliver undersøgt hos din læge. Når du siger, at der ikke har været problemer, efter at han ikke kommer inden i dig, tænker jeg, at alene frygten for at sæd i din skede kan give svie, er nok til at det bliver ubehageligt for dig.

Først og fremmest synes jeg, du skal få fat i en læge, du har tillid og blive undersøgt, det er rigtig vigtigt at være sikker på, at der ikke er en kønssygdom på spil, da det faktisk er alvorligt ifht. fremtidig fertilitet.

Læs mere om kønssygdomme i leksikon: Kønssygdomme

Håber du finder ud af det

Mvh. Mette

Annoncer