Hun har slået op flere gange - er det klogt at tage hende tilbage igen?

Vis spørgsmål

Hej Adam og Eva. Jeg har lige haft en kæreste, hun slog op i mandags, men hun fortryder det nu. Skal jeg tage hende tilbage.

Vi har været kærester 4-5 gange, og hun har slået op alle gangene.

Mine venner synes, at jeg har været lidt dum at tage hende tilbage alle de gange, og mine venner vil helt sikkert synes, at jeg er en idiot, hvis jeg tager hende tilbage igen.

Men jeg elsker hende, og vil inderst inde godt tage hende tilbage<3

Men vil det være klogt at tage hende tilbage eller skal vi være venner (som mine venner vil råde mig til)

ps. Jeg elsker hende virkelig meget og vil inderligt godt tage hende tilbage, men vil det være klogt??

Hilsen Niklas, 14 år

SVAR:

Kære Niklas

Tak for dit spørgsmål. Skal du tage hende tilbage? Jeg synes umiddelbart, at det lyder til, at hun ikke er helt klar til at være i et forhold. Derudover synes jeg også, at hun leger lidt med dine følelser ved at komme og gå hele tiden. Derfor synes jeg ikke, du skal tage hende tilbage. Du skal passe på dig selv og sige, at du gerne vil være gode venner med hende, fordi du godt kan lide hende – bare ikke som kærester lige nu.

Sæt en grænse for, hvad du vil være med til

Du skriver, at dine venner råder dig til ikke at tage hende tilbage. Jeg tror, at de prøver at hjælpe dig til at sætte en grænse for, hvad du kan være med til. Det gør de også, fordi de holder af dig og ønsker at være sammen med dig.

Nyd din teenagetid

Til sidst vil jeg bare sige til dig, at du skal huske, at du er 14 år og teenagetiden er lige begyndt. I de næste ti år vil der ske en masse spændende ting. Du har god tid, og jeg er sikker på, at du skal finde en sød kæreste en dag. Lige nu er mit råd, at du skal nyde dine venner og veninder!

Måske kan du have glæde af at læse disse artikler:

"Plusser" ved at vente med at få en kæreste

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Gode venner

Pigevenner og drengevenner

Håber du kan bruge mit svar.

Venligst Katrine 

Leksikon

Læs mere her

Det er ikke godt, at mennesket er alene ...

Annoncer