Har min mand dræbt min spirende sexlyst?

Vis spørgsmål

Jeg er gift med en mand på 12. år nu, som har et meget stort sexbehov. I min barndom gik det meste af mit liv ud på at sikre, at min mor var tilfreds med mig og da jeg mødte min mand, vidste jeg ikke, hvad jeg selv havde lyst til og gik med på hans ønsker for at lære min egen seksualitet mere at kende og for at tilfredsstille ham. Jeg formåede faktisk at føle lyst i en periode, men det holdt ikke så længe og jeg kan ikke klare at være min mands sexobjekt og er fortvivlet. Jeg har opsøgt forskellige former for behandling og accepteret at min mand er Swinger. Jeg tror og håber, at det kan redde de sidste sørgelige stumper af vores ægteskab – hvis blot jeg kunne blive mere seksuelt interesseret. Hvad skal jeg gøre? Hvilken slags rådgiver skal jeg tage fat i? (kort resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Jeg er gift med en mand på 12. år nu, som har et meget stort sexbehov - han har altid været meget åben om sine forventninger til mig. I starten var jeg ikke klar over, hvor meget det betød for ham, eller hvad det skulle komme til at betyde for mig. Jeg er vokset op i et ret gammeldags miljø, med en meget dominerende mor. Jeg husker ikke så meget af min barndom, men jeg husker, at det meste af mit liv gik ud på at sikre, at min mor var tilfreds med mig. Lydig, flittig og dygtig. Da jeg mødte min mand, vidste jeg ikke, hvad jeg havde lyst til at lave, når han spurgte – jeg har altid bare fulgt med, både med kærester og venner. Jeg havde stærke følelser for ham og vi blev gift et år efter, at vi mødtes.

Hans seksuelle behov var meget udtalte, og jeg var da frisk på at tilfredsstille ham, hvis ikke hver aften, så næsten. Jeg havde også en del at udforske selv, for min seksualitet kunne ligge på et meget lille sted. Jeg købte frækt undertøj, frække kjoler, lagde kraftig makeup, høje hæle, alt muligt for at stille ham tilfreds og også for at eksperimentere lidt med mig selv og mine grænser. Jeg formåede faktisk at føle lyst i en periode, men det holdt ikke så længe. Jeg begyndte at gå til psykiater, men fokus her var noget med ’at holde fast i mig selv’ og ’sætte grænser’, hvilket jo var relevant nok, men det hjalp mig bare ikke med at finde ind til min egen seksualitet, som jeg jo måtte have et sted – det bad jeg til, for min mand havde jo sine behov. Et år inde i ægteskabet fødte jeg vores ældste søn på nu ni år. Pludselig gjorde det ikke så meget for mig, at jeg ikke følte lyst – jeg havde jo ’helle’, når nu jeg ammede og koncentrerede mig om at være mor. Troede jeg. Det syntes min mand ikke, at jeg skulle have. Han blev mere og mere utilfreds og med tiden begyndte han at rasle med kæderne. Vi havde mange, lange, opslidende natlige samtaler og ordet ’skilsmisse’ lå i luften, det blev dog ikke udtalt.

Jeg elsker min mand og han var på ingen måde urimelig – han havde jo sagt det lige fra starten. Jeg gik med til i det mindste at yde ham den ’service’ at tilfredsstille ham hver dag. Men det var ikke godt nok. Han ville gerne have, at jeg skulle være hans sex-objekt, at jeg begærede ham og hans krop, og at jeg tændte på ham. Forståeligt nok. Sagen er bare den, at det var jeg ikke, og det gjorde jeg ikke. Jeg fødte siden vores anden søn på nu seks år og selv da jeg var gravid og kæmpestor og utilpas, bad han mig om at dyrke lidenskabelig sex – det kunne jeg selvsagt ikke, og nu begyndte ordet ’skilsmisse’ for alvor at spøge. Så jeg gjorde mit bedste, men kunne simpelthen ikke holde det ud. Hans gramserier, hans evigt erigerede lem, hans stirren på min barm, hans forventninger. Jeg gik til psykolog i to år, og her handlede det i høj grad om balancen i mit og min mands forhold - jeg forsvandt simpelthen ud af billedet, fordi min mand fylder så meget.

I dag sidder jeg her, snart tolv år inde i mit ægteskab, og er fuldstændig fortvivlet. For et år siden aftalte min mand og jeg, at han kunne være Swinger, når han havde lyst. Blot skulle det ikke ske i vores hjem. Jeg har selv været med et par gange, men er kun sammen med min mand og selvom det er lidt grænseoverskridende og på samme tid spændende, så er det ikke noget, der tiltaler mig specielt. Men cirka en gang om måneden tager han af sted alene. Dengang vi aftalte det, følte jeg en utrolig stor lettelse. Pyha, nu slap jeg endelig for alle hans forventninger. Vi elskede stadig en gang imellem, men det ebbede langsomt ud. Jeg har prøvet hypnose, faktisk to forskellige udøvere, men det virkede ikke.

Sagen er den, at jeg rigtig gerne vil have et sexliv med min mand – jeg vil gerne finde min seksualitet (hvis jeg altså har en) og dele de kropslige glæder og det nærvær, der følger med sammen med ham. Jeg bliver nok ikke hans sex-objekt, og han må stadig gerne være swinger; det er helt ok med mig. Men jeg oplever en total blokering overfor ham – jeg kan ikke holde ud, at han rører ved mig og nyder slet ikke at dyrke sex med ham. Det skal bare overstås hurtigst muligt og helst i mørke, så han ikke ser, hvor lidt jeg bryder mig om det. Nu er det efterhånden et halvt års tid siden, vi sidst dyrkede sex, og jeg kan ikke finde ud af at komme i gang igen. Jeg har ingen lyst til selve sex-delen, men jeg savner rigtig meget en naturlighed i vores forhold, et fysisk nærvær, et kram, et kærtegn. Jeg tror og håber, at det kan redde de sidste sørgelige stumper af vores ægteskab – hvis blot jeg kunne blive mere seksuelt interesseret. Hvad skal jeg gøre? Hvilken slags rådgiver skal jeg tage fat i?

Skal jeg på sex-kursus? Er det vrede mod min mand, der blokerer mig? Jeg tænker, at jeg skal tilgive ham, men han har jo ikke gjort noget forkert. Når jeg ser tilbage, så er det hele bare så ulykkeligt, og når jeg ser frem, så ser det endnu værre ud. Min mand er høj og flot, viril, og jeg finder ham attråværdig. Hjælp mig.

Cadenze

SVAR:

Kære Cadenze

Tak for dit brev og dine mange spørgsmål.

Jeg kan forstå, at det ikke er et nyt problem, men at det faktisk har været der siden I mødte hinanden.

Præstere for at få lyst.

I titlen på brevet skriver du ”min spirende sexlyst” - når jeg læser dit brev, så er jeg i tvivl, om du har en sådan. Jeg får nærmere den fornemmelse, at du har kæmpet så meget med sexlyst, at du fuldstændig har mistet den. Fordi du oplever, at du skal præstere noget, for at få denne lyst – jo mere du præstere jo mere forsvinder lysten.

Hvorfor er det, at du har så travlt med at skulle præstere? Er det mon fordi, du er opvokset med at skulle stille andre tilfreds? Du skulle være den lydige, flittige og dygtige pige = den pæne pige. Er du det? Hvad vil det sige, at være denne pige? Er det, at sørge for at alle omkring dig er tilfreds og så skidt pyt med dig? Hvem er du?

Læs også:

Hvad er jeg værd?

Når fortiden gør ondt

Hvem er du?

Jeg kan forstå, at du har arbejdet lidt med dette hos den psykiater og psykolog, du har gået ved. Du har også været hos hypnotisør. Og alle steder har dit mål været, at du skulle blive sådan, at du kan gøre din mand tilpas. Dette er ikke lykkedes for dig.

Hvorfor? Fordi du forsøger at øve vold på dig selv – at gøre dig til en anden end den, du er.

Dette er tanker, jeg får, når jeg læser dit brev. Det kan være, du synes, at jeg er hård – det kan være jeg rammer helt ved siden af – jeg kender dig jo kun ud fra det, du har skrevet her i brevet.

Kærlighed og sex.

Der er en vis mand, der en gang har skrevet nogle gode ord om kærlighed:

Kærligheden er tålmodig

Kærligheden er mild

Kærligheden bliver ikke misundelig,

den praler ikke og fører sig ikke frem.

Kærligheden gør ikke noget den ikke kan stå ved.

Den gør ikke noget for sin egen skyld,

lader sig ikke provokere,

bærer ikke nag, og fryder sig ikke når der sker noget uretfærdigt,

men glæder sig over sandheden.

Kærligheden finder sig i alt,

tror alt, håber alt, udholder alt.

Her siges der om kærligheden, at det ikke er en størrelse, som kræver / forlanger, men i stedet giver og ønsker at glæde.

Du skriver, at din mand er høj, flot, viril og attråværdig – elsker du ham? Er kærligheden tilstede i jeres forhold?

Kærligheden skal der kæmpes for – forelskelsen kommer af sig selv.

Kærligheden skal dyrkes, vandes, gødes – den er en viljes sag og for nogle er det samme tilfældet med sexlysten (for os piger/kvinder er det ikke unormalt).

Læs evt. mere her på siden:

Kærlighed og forelskelse

Kærlighed i praksis

Vejen til god sex

Sexlyst

At planlægge og forberede det seksuelle samvær kan være en god ting. Hygge, romantik, lys på bordet, en romantisk film og så indlede med intimitet / berøring. Hvad kan du godt li` - hvad kan han godt li` - sæt ord på det over for hinanden og bliv i berøringen et godt stykke tid inden I tager næste skridt og nærmer jer de intime steder.

Det kan være I igennem en periode kun skal berøre / kæle for hinanden, hvor I aftaler hvilke steder og hvor længe, det skal være. Og først efter en uge, 14 dage eller……kommer til selve den seksuelle akt. Gå på opdagelse hos hinanden – i det rette tempo.

Jeg er ikke sexolog, men det jeg tænker vil være vigtigt for jer er, at I ikke går hurtigere frem end I har lyst til / er parate til – begge to. I må vente på hinanden, så I begge får en god oplevelse ud af det.

På den måde tror jeg, at du vil opleve at din sexlyst kommer tilbage, for på denne måde, skal du ikke præstere, men nyde og det skal din mand hjælpe dig til. I den sidste ende vil han uden tvivl få den ”belønning”, som han higer efter.

Du spørger om, hvilken hjælp du skal opsøge og jeg tænker, at det kunne være godt for dig at opsøge en psykolog eller psykoterapeut, der kunne hjælpe dig videre i processen med at finde ud af, hvem du selv er, hvad dine behov er og hvor dine grænser er.

Jeg ved ikke, om jeg har formået at svare på dine spørgsmål, men jeg har forsøgt.

Du er velkommen til at skrive igen, hvis jeg har ramt helt ved siden af eller du har brug for uddybende svar.

Jeg ønsker dig alt det bedste – både for dig, din mand og jeres ægteskab / familieliv.

Kærlig hilsen

Ruth Tidemand Nielsen

Annoncer