Handicappet barn presser ægteskabet, hvad gør vi?

Vis spørgsmål

Trænger til at dele mine tanker og følelser med nogle. Vi har været gift i 15 år, og har et barn som er infantil autist, og kræver rigtig meget. Hun er i aflastning en gang om måneden. Problemet er, at vi ikke har overskud til hinanden, og selv om vi egentlig vil hinanden, så kommer vi til at såre hinanden og ryger ind i konflikter, som vi ikke rigtig får taget hånd om. Jeg ved ikke rigtig, hvordan vi kommer videre. Har I nogle råd?

vh C

(Forkortet af redaktionen)

SVAR:

Kære C

Tak fordi du vil dele dine mange overvejelser med os. Det er tydeligt, at du reflekterer meget og vender mange aspekter for at beskrive og forstå jeres forhold.

Gode forudsætninger for forandring

Du spørger, om der er håb for en lysere fremtid. Det tror jeg bestemt, der er, både fordi du er sikker på, at I elsker hinanden, og også fordi I er villige til at bruge tid på hinanden, når I tager på weekend. Det er to rigtig gode udgangspunkter.

Mange store belastninger

Samtidig er det også tydeligt, at I har flere områder, der er belastende for jer:

  1. I har en datter med et handicap. Når man bliver forældre til et handicappet barn, får man på en særlig måde sit at slås med. Selv om man elsker barnet, dræner det på en særlig måde hele familiens kræfter. Jeres datter er nu i aflastning af og til, hvilket kan give både jer og jeres anden datter et tiltrængt frirum, men den ”lange opslidende proces” op til diagnosticeringen af jeres ældste datter kan sagtens have gjort, at hun har fyldt så meget, at I helt har glemt hinanden trods diverse weekendophold. I skal simpelthen til at lære hinanden at kende på ny, men har alligevel ikke haft overskud eller mod til for alvor at gå ind i den proces, da det måske har været for besværligt eller problemfyldt.
  2. Din mands dårlige humør. Jeg forstår det sådan, at det er noget nyt for ham. Du nævner, at han ikke er glad for sit arbejde. Selv om hans job kan ses som en isoleret ting, kan det sagtens være den væsentligste årsag til hans dårlige humør. Jeg ved ikke, om han bliver mobbet, er bange for at blive afskediget, mangler faglig udvikling m.m., men hans manglende lyst til jobbet kan saftens lægge grundstemningen for resten af familien. Jeg tror, at I kan have brug for at tale sammen om, hvad det præcist er, din mand ikke kan lide ved jobbet, og også tale sammen om andre alternativer for ham.
  3. Selv om I har været gift i femten år, bærer I med på forskellige kulturer og værdier. Du kan f.eks. lide at danse, mens din mand har et helt andet forhold til dans. På samme måde er det også med fysisk berøring fra andre af det modsatte køn. Derfor tolker I forskelligt på den samme episode, da du sad på skødet af en ”fremmed” mand. For dig var det bare sjov, mens din mand følte sig krænket af det.
  4. Jeres evne til at konfliktløse. Her tænker jeg både på de usagte ting og fortrængninger, som du selv nævner, men også på den måde din mand siger undskyld. Det virker som om, at det hurtig bliver en ”tom” undskyldning, hvor I har brug for at tale både det skete og fremtiden igennem på en konstruktiv måde.
  5. Endelig vil jeg fremhæve din mands udsagn med at flytte. Selv om det udadtil handler om at drage omsorg for hinanden – lette presset fra jeres store datter, skyldes det måske noget helt andet. Han har formodentlig en alder, hvor han overvejer, hvad han vil med livet. Tænker om han får det, der for ham er målet med livet. Det kan måske skyldes lede ved sig selv. Sådan en midtvejskrise er på ingen måde ualmindelig, og slet ikke hvis det bliver forstærket af et dårligt job, eller af en ægtefælle han måske oplever som fremmed. Samtidig synes jeg også, at det er væsentligt, at en udtalelse om at flytte fra hinanden virker meget voldsom og gør rigtig meget ved den, der hører det. Har I talt om, hvad det gjorde ved dig?

Få hjælp til at komme videre

Jeg synes, det væsentligste for jer er at begynde forfra. Jeg tror, I skal have hjælp til at tale struktureret og gå på opdagelse hos hinanden på ny, og i den forbindelse vil jeg foreslå jer to muligheder.

  1. PREP-kursus. Kender du PREP konceptet? PREP er ikke terapi, men handler om pædagogik og samtale for par. I løbet af femten korte lektioner og individuelle opgaver skal I gennemgå temaer som forventninger, værdier, tilgivelse osv. Desuden lærer I en god teknik, som gør, at I både kan lytte og tale bedre sammen. I kan deltage i et PREP-kursus over hele landet. Prisen varierer meget afhængig af udbyder. Jeg vil dog opfordre jer meget til at tage kurset på Center for Familieudvikling, da de også udbyder kurser specifikt for forældre med handicappede børn, på denne måde vil I også møde andre med samme problemer som jer selv, som I måske kan spejle jer i. Endelig vil I muligvis her kunne tage kurset med statsstøtte. Se om kurset m.v. på www.prep.dk
  2. I kan også vælge at finde en familieterapeut, som kan hjælpe jer med at tale sammen og opstille mål for jeres forhold. Hvis du ønsker det, kan du måske finde en her på siden, som bor i jeres område: Ressourcer.http://adamogeva.dk/web/visgruppeann.php?id=4

Uanset om I vælger den første eller den anden løsning, eller evt. kombinerer dem, venter der jer et arbejde forude. Jeg ønsker jer og jeres to børn alt mulig held og lykke i denne proces.

m.v.h.
Henrik List

Annoncer