Hej Anonyme
Det er så svært med de forældre. Jeg vil prøve at skrive lidt til dig på to forskellige måder. Den ene, hvor jeg tænker som en ven og den anden, som om jeg var din mor (jeg har selv en datter på 14 år – så jeg kan sagtens føle, hvordan det ville være):
- Som ven: Hvor er det fedt, at du har noget kørende med en rigtig sød fyr, som behandler dig rigtig godt. Det vigtigste er, at du kan lide ham og er tryg ved ham, for det er dig, der skal være sammen med ham.
Måske kan du prøve at fortælle dine forældre om, HVAD der er så fantastisk ved ham. Fortæl hvad du godt kan lide ved ham, hvordan han gør dig glad og tryg, hvad I laver sammen, og så skal du sørge for at tage ham med hjem, så de kan få lov til at møde ham. Her skal de ikke bare hilse på ham i døren, nej de skal møde ham rigtigt. Han skal være med til at spise aftensmad eller spille et spil (hvis I gider spille i jeres familie). Han og dine forældre skal have mulighed for også at blive trygge ved hinanden og finde ud af mere om hinanden.
To år er ikke så stor en forskel (og mange drenge er ikke to år ældre oppe i hovedet i teenageårene), men I er på hver sin side af den seksuelle lavalder, måske har det indflydelse på, hvorfor dine forældre synes, det er for meget.
- Som mor: Åh nej, hvorfor er det lige sådan en bølle, du er blevet glad for. Du kunne sagtens finde én, der var bedre. Jeg er ikke tryg ved alt det, han har været ude i. Jeg er bange for, at han trækker dig med ud i noget skidt. Det er for hårdt arbejde for dig alene at holde ham ude af alt det, han har været ude i.
Jeg synes også, det er tidligt, at du har sex. Åh, hvor jeg håber, at du passer godt på dig selv med beskyttelse. Både så du ikke bliver syg, men også så du ikke pludselig skal beslutte, om et lille barn skal leve eller dø. Prøv at læse svaret til en anden pige, hvor aldersforskellen er to år: 13 og 15 år - lyst til sex - men er vi for unge?
Jeg er så bange for, at der skal ske dig noget, og jeg stoler ikke på ham her. Han har prøvet så meget, og du er min dejlige datter, som JEG skal beskytte, så godt jeg kan.
Jeg kan ikke sige dig, om du skal droppe ham. Jeg ved jo, at I unge mennesker gør, hvad I vil alligevel, så kan det være, at det bare foregår i hemmelighed, og det, tænker jeg, er værre end at forsøge at holde sandheden ud.
Vær åben og lyt - og find så din egen vej
Jeg synes, du skal tænke godt over begge holdninger, som jeg har skrevet til dig, så du måske kan finde styrke i dig selv, men også så du kan forstå, hvordan forældre er bange og bekymrede. Hjælp dine voksne omkring dig til at forstå, hvad du er i gang med lige nu ved at betro dig til dem og ikke holde noget hemmeligt.
Skriv endelig igen, hvis du ikke synes, svaret er tydeligt nok.
Mange kærlige hilsner OG pas rigtig godt på dig selv.
Anja
