Håbløs forelsket i 4 år ældre fyr - hvordan komme over ham?

Vis spørgsmål

I omkring 3 måneder har jeg været utrolig forelsket i en helt fantastisk dreng. Problemet er bare, at han er 18 og jeg er 14....

Jeg ved udmærket godt, at jeg på ingen måde har en chance hos ham, men alligevel kan jeg ikke lade være med at fantasere om, at jeg havde. Jeg har mødt ham igennem min kristne ungdomsklub og vi snakker meget godt sammen.

Han elsker også, at drille mig og nogle gange kalder han mig søde osv. Jeg kan ikke lade være med at lægge noget i det, selvom jeg godt ved, at han på ingen måde mener det sådan. Jeg bliver simpelhen også så jaloux, når han snakker med eller driller andre piger.

Jeg har virkelig brug for at komme af med den her forelskelse, for den distraherer min hverdag. Jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst, jeg er fraværende og jeg føler ,jeg spilder 6 af ugens dage, da jeg kun venter på jeg skal se ham mandag.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, og jeg har virkelig brug for hjælp. Jeg har aldrig haft det sådan her før, og det irriterer mig grænseløst, at det er ham, jeg er forelsket i, når jeg godt ved, jeg ingen chance har.

SD, 14 år

SVAR:

Kære SD

Dejligt at du skriver. Jeg kan godt forstå og sætte mig ind i at det betyder meget for dig at få klarhed i det som du her beskriver. Desperationen melder sig når det ikke er til at finde vej i, hvad der er rigtigt og når følelserne vælder ind over en.

Forelskelse

Forelskelse er ofte en dejlig følelse, som kan mærkes på både krop og sjæl og kan gøre en helt rundtosset eller få en til at føle, at man sidder på en lyserød sky. Samtidig kan det også være en følelse, som fylder så meget, at det næsten ikke er til at holde ud, fordi at hver gang tankerne får lov til at flyve, lander de altid det samme sted.

Forelskelse er rent faktisk noget, der godt kan styres. Du kan vælge at give forelskelsen plads, eller du kan vælge, at du ikke vil være forelsket, men det kræver et valg.

Jeg er usikker på, om du rent faktisk ønsker at forelskelsen skal forsvinde. Det jeg tænker er, at du skal i gang med er at analysere dine følelser. Brug god tid på at finde ud af, hvad du ønsker. Lad være med at forhaste dig. Prøv og brug nedenstående artikler til at blive klogere på dine følelser.

Kærestepotentiale… eller en god ven?

Forelsket - en fantastisk følelse

Aldersforskel og jalousi

Om han bare godt kan lide at drille de søde piger i klubben eller om han mener mere med det, kan være svært at vide.

Aldersforskellen behøver ikke have nogen betydning. Det er i hvert fald ikke noget problem, jeg kender mange, som har meget mere end 4 års forskel, men det kan naturligvis være en udfordring.

Prøv og læs denne artikel (særligt afsnittet: ”For stor aldersforskel?”)

17 og 23 år - er der for stor aldersforskel?

Hvad jalousi angår synes jeg, du skal prøve og læse denne artikel:-

Jalousi og kærestesorg

Tag dig tid

Kære SD, det vigtigste er, at du har dig selv med i dine overvejelser. Det er fede følelser, når vibrationerne går højt og forelskelsen fylder en. Er det følelser som er rare og have og derfor er svære at give afkald på, eller ønsker du at lægge låg på, måske bare for en tid? Hvad med at forsøge at lære denne dreng bedre at kende og starte med at knytte et venskab med ham. Giv dig god tid – rigtig god tid. Prøv og fokuser på trappen (i første artikel), når du skal blive klogere på, hvor dine følelser for de mennesker, du møder, hører til.

Håber du finder vej i dine følelser.

Med kærlig hilsen

Vivian

Annoncer