Frustreret over vores forhold - hvad vil I råde mig til?

Vis spørgsmål

Hej,

Jeg er 17 år og som kæreste har jeg en vidunderlig dreng, der ligeledes er 17. Vi fandt sammen for to år siden og det kører super fint. Den anden dag havde jeg dog en samtale, det rørte mig mere end forventet.

Vi snakkede om fremtiden, som det unge forelskede par vi nu engang er, men den tog en ganske skæv og for mig uforudsigelig retning. På trods af at hans holdninger er mig kendte, var det alligevel hårdt at få dem så direkte bekræftet.

Sagen er, at vi snakkede om, hvor umuligt vores forhold fremadrettet egentlig var. Vi er uenige om stort set alt, har vidt forskellige interesseområder og holdninger. Indtil nu har det dog blot været ganske sundt for os at argumentere for vores sag og vi har begge fået et langt bredere syn og opfattelse af diverse problemstillinger end tidligere. Det er absolut ikke sådan, at vi skændes, på ingen måde. Af en ting, vi er enige om, er nemlig netop det, at de bedste argumenter vinder.

Tilbage til vores samtale så nævnte jeg, at os som familie nok ikke havde de store forhåbninger og han bekræftede det i en latter. Han pointerede at bare det at starte et liv sammen ved at flytte sammen ville tage os flere år og vi ville begge være utilfredse med resultatet. Han vil f.eks. Heller ej have børn, hvilket er en af mine højeste prioriteter. Han drog forholdsvist hurtigt følgende konklusion; vi hygger os nok bare sammen og elsker hinanden indtil vores urinstinkt slår til og vi ønsker at få noget mere seriøst.

Jeg blev såret af hans konklusion, ikke så meget fordi jeg havde set på os som det perfekte par der bare skulle være sammen for evigt, men fordi det fik mig til at føle mig som "en i rækken".

Om et lille års tid flytter han formentlig til København og da jeg er fra Nordjylland, vil der opstå et geografisk problem. Tidligere boede vi omkring 100 km. fra hinanden, men sås så ofte det lod sig gøre. Jeg er typen, der har brug for nærhed i et forhold, og det er derfor ikke svært at regne ud, hvad der kommer til at ske, når der opstår en rejsetid på 7 timer og mange tusinde kroner i billetter imellem os. Han er dog optimistisk og forsøger at komme til at flytte allerede før jul. Jeg tror ikke, han er bevidst om, at vælger han København til, vælger han mig fra, men jeg ønsker heller ikke at begrænse ham. Det skal indskydes, at han ikke har noget decideret formål ved at rejse til Kbh, han er blot træt af sine forældre, skolen og landet.

Mit spørgsmål er, hvorvidt jeg skal fortælle ham om mine følelser omkring fremtiden, dels om det nære hvor han i mine øjne vælger mig eller Kbh og dels på længere sigt. Jeg føler, det er fejt at bremse hans drømme og meget egoistisk at forsøge at holde ham tilbage, men jeg ved også, at jeg mister ham, hvis jeg ikke gør.

På samme måde ved jeg, at jeg risikere at skræmme ham ved at tale og fortælle om mine tanker omkring fremtiden, og at jeg i sidste ende blot på den måde vil kunne risikere at miste ham. Vores forhold er på mange måder så stærkt, men på samme måde så uendelig skrøbeligt. Hvad vil i råde mig til?

Jeg undskylder den lange og til tider kringlede beskrivelse, men jeg håber, i vil tage jer tid til at læse det og give mig et praj om, hvorvidt jeg skal løbe risikoen eller stå på fast land, mens han blot rives væk fra mig.

Pige, 17 år

SVAR:

Kære 17 årige pige

Jeg har givet mig tid til at læse dit brev. Jeg oplever ikke, at det er kringlet at læse. I stedet oplever jeg, at det lyder til, at din vej ser kringlet ud. Du lyder nemlig til, at du ikke ved, hvor vejen går for dig.

Din fortælling om din kæreste

Jeg har set brevet igennem og fundet frem til, hvad der lyder til at udfordre dig og jer:

  • Jeres forhold er fremadrettet umuligt. 
  • Vi er uenige om stort set alt.
  • Vi har vidt forskellige interesseområder og holdninger.
  • Han slog en latter op, da du nævnte, at jer som familie havde du ikke de store forhåbninger til.
  • Han vil ikke have børn. Det er en af dine højeste prioriteter.
  • Du føler dig som en i rækken.

Efter at have listet udfordringerne op tænker jeg: Dette er en lang liste. Hvad kommer du i kontakt med,når du læser denne liste? Forståeligt, hvis du mærker, at det er rigtigt svært at være dig i dette her.

At løbe en risiko

Du spørger, om du skal løbe en risiko. Her vil jeg gerne spørge videre: Har du ikke brug for mere end det? Jeg vil gerne udfordre dig videre: Er der nok byggemateriale til at opbygge et kærlighedsforhold på i fremtiden? Det lyder nemlig til, at I har været meget ærlige i jeres snakke. Og, hvis du skal være ærlig over for dig selv, er vejen så, at du har brug for at gøre et stop og drage en konklusion om, at der ikke er nok at bygge videre på.

At stå på fast land

Du skriver og spørger meget klogt: Skal jeg stå på fast land, mens han rives væk? Måske kan du bruge dit eget kloge billede, at ved at du står fast på det, du egentlig står for, har af værdier og interesser, så passer du på dig selv. Er han i virkeligheden ikke allerede på vej væk fra dig? Og måske er du i virkeligheden også på vej væk fra ham ved, at du ved, hvad du vil og ikke vil. Ved at holde fast i dig selv og dine værdier, holder du i virkeligheden fast i at være dig. At være tro over for sig selv er den bedste gave, der kan gives.

Din kærestes egne udfordringer

Du beretter også om, at din kæreste er træt af sine forældre, skolen og landet. Han lyder til at have brug for luft til at finde sin vej. Du ønsker ikke at begrænse ham. Lyder det ikke klogt, at du ikke vil det, for han lyder til allerede at have besluttet sig? Måske understreger hans lyst til at flytte også, at der ikke er nok at bygge videre på, I 2 sammen.

Sårethed

Det er helt forståeligt, at du føler dig såret. Såret over at være en i rækken. Såretheden er ikke over, at det ikke skal være jer i fremtiden. Det gør nemlig ondt i et parforhold blot at være en i rækken. Jeg tænker: Du fortjener bedre.

At vælge til og fra

Det at skulle vælge kan gøre rigtigt ondt. At sige en kæreste fra kan gøre rigtigt ondt. Men er det en mulighed og en hjælp, at du tænker følgende:

  • Det er rigtigt svært for mig at tage konsekvensen af det, jeg i virkeligheden har brug for : At sige min kæreste fra. 
  • Det er forståeligt, at det gør ondt.
  • Ved at vælge min kæreste fra,vælger jeg mig selv til.

Du kan selv formulere andre sætninger, hvis der er brug for det.

Jeg har givet det tilbage, som jeg kom til at tænke på, da jeg læste dit brev.
Det er helt dit ansvar at afprøve, om det er vejen, at sige ham fra.
Jeg vil opmuntre dig til at være tro over for dig selv.

Læs også artiklerne:

Skal jeg blive eller gå fra min kæreste?

Skal - skal ikke? Vigtigt før det store Ja!

Vend endelig tilbage, hvis du har brug for det.

Mange hilsner Hanne Esmarch   

Annoncer