Fortryder jeg var så ond og nu venter vi barn – er der håb om at få ham tilbage?

Min kæreste gennem to år er meget omsorgsfuld og kærlig og vi har været lykkelige sammen. Men det sidste års tid har jeg brugt alle vore penge på mig selv uden kan kunne sige nej. Samtidig blev jeg MEGET grov i munden overfor ham, har ikke behandlet ham ordentligt og været en rigtig dårlig kæreste. Han har nu slået op og sagt, han har brug for ro til at komme sig over det. Jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid og han siger, det er mit valg og han vil gerne være venner. Skal jeg beholde barnet og håbe på, at jeg kan genvinde hans tillid og får ham tilbage. ( Kort resume ved rekaktionen)

Venlig hilsen en MEGET ulykkelig pige! 20 år

Læs hele spørgsmålet her:

Hej! Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år, og vi har været SÅ lykkelige sammen. Han er så omsorgfuld og fuld af kærlighed, som han giver mig. Han er meget blød og en helt igennem kærlig person. Men det sidste års tid er jeg begyndt at bruge rigtig mange penge, og især penge vi ikke havde. Pengene gik til mig selv, som på frisør, tøj osv. Og dermed blev vores regninger mere og mere udskudte. Vi begyndte at tage små lån og ryger i RKI osv og alt dette kun fordi, at han elskede mig så meget, at han ikke kunne sige nej til mig. Han kunne komme med små hint til, at vi måske ikke havde råd til min frisør i den her måned, men efter et par dage så gav han sig og gav mig lov. Alle de penge, han tjente på sit faste og ellers gode job, gik til at få alle de regninger betalt, som jeg ikke kunne betale, fordi jeg snoldede alle mine egne penge op.

Samtidig var jeg MEGET grov i munden over for ham! Jeg snerrede af ham, og beordrede ham til at hente ting til mig, og hvis han spurgte stille og roligt, om jeg ikke kunne selv, så blev jeg voldsomt sur på ham. Jeg trampede på hans selvtillid ved at sige, at han altid var grim og mærkelig og ulækker osv. Selvfølgelig svinede jeg ham kun til for sjov, men man kan ikke se på mig, om jeg laver sjov eller mener det, så alt dette har han desværre taget til sig Men da dette med økonomien også gik mig på, så i stedet for at blive sur, som han blev, så reagerede jeg bare med at blive grov, RIGTIG grov overfor ham, hvilket var en rigtig dårlig ide. Og her de sidste par måneder har jeg været meget slem! Jeg havde en lang ferie og hver dag sov jeg til klokken 14:00-15:00 stykker, og da han så kom hjem klokken 17:00 ca, så havde jeg ALDRIG lavet noget som helst i huset. Jeg har været så dårlig en kæreste på det sidste.

Så for ca 2 uger siden sagde han, at han slet ikke kunne klare det mere og at vi ikke skulle være sammen mere. Jeg blev så ked af det, at jeg slet ikke kunne holde det ud! Jeg græder hele tiden. Det er så hårdt, for nu kan jeg sagtens se mine problemer. Jeg har sagt til ham, at jeg sagtens kan se det og jeg er så ked af det osv, men han siger, at det er for sent og at det er mig selv, der har ødelagt det. Han siger, at han ikke kan bo sammen med mig, for han havde brug for at rette op på sig selv og alle de problemer, jeg havde sat ham i og at jeg derfor må flytte til min mor. Og så ville han bare være alene. Han siger også, at det ikke kun er min skyld, for han har jo så ikke kunne finde ud af at sige nej og stop til mig, så jeg forstod det. Der har han selv været for blid.. Han har godt nok sagt til mig, at han ALDRIG har elsket en pige så højt før, som han elskede mig, og at jeg var hans største kærlighed.

Nu har jeg så også fundet ud af, at jeg er gravid med ham og 7 uger henne. Problemet er, at ham og mig så inderligt gerne ville have børn for bare et halvt år siden, men ville ikke gøre noget før økonomien var bedre. Men da jeg har glemt at få min p-sprøjte i noget tid, så skete det så nu. Jeg vil så gerne beholde det, men han siger, at han ikke er klar til at blive far nu, som tingene ser ud, men omvendt så er det mit valg, og han støtter mig i den beslutning, jeg tager. Han ville have taget med mig til scanning og det hele. Han siger også, at han rigtig gerne vil være gode venner med mig efter det her, men som det så ud nu, så tror han ikke, at vi finder sammen igen. Jeg er så ulykkelig! Han var så glad for min familie og jeg for hans, og vi kunne rigtig godt med hinandens familier. Jeg har kimet ham meget ned med sms'er de sidste par dage, for jeg er så bange for, at han finder en ny kæreste hurtigt, men jeg har indset nu, at det ikke hjælper, så nu lader jeg ham helt være. Jeg vil virkelig blive glad, hvis i kunne hjælpe mig. Jeg er så glad for ham og elsker ham så højt og vil gøre alt, for at jeg må komme tilbage til ham og for at genvinde hans tillid og kærlighed.

Tror i nogen sinde, at han vil have mig tilbage efter alt det her, hvis jeg arbejder grundigt med mig selv, og bliver meget mere selvstændig? Viser at jeg godt kan tage initiativ og flytte for mig selv og betale mine regninger og få en hverdag til at køre rundt osv?

Skal jeg beholde barnet og håbe på, at han kommer på bedre tanker, når han en dag ser det eller ser, jeg vokser og bliver han så måske en smule blød om hjertet, eller frastøder det ham bare endnu mere?

I det hele taget, hvad kan jeg gøre, for at der er størst chance for, at han tager mig tilbage? Tror stadig at han har lidt følelser for mig, da han lige har talt længe med en i min og han var helt nede i kuldkælderen, sagde hun. Tror i der er chance for, at jeg kan få ham, tilbage, eller ser det HELT sort ud og at vi aldrig bliver kærester igen, men kun gode venner? Og hvad gør jeg for at få ham tilbage? ( forkortet af redaktionen)

Venlig hilsen en MEGET ulykkelig pige! 20 år