Fortryder jeg slog op men er alligevel i tvivl – hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Hej brevkasse.

For lidt over en uge siden slog jeg op med min kæreste, men jeg tror, at jeg begynder at fortryde det..

Vi havde været sammen i 5 måneder, og de første 4 var helt fantastiske, men så gik det lidt ned af bakke for mig.. Jeg ved ikke helt, hvad der skete, men det var bare som om, at jeg ikke helt var forelsket i ham, som jeg har været. Jeg var begyndt at blive irritabel på ham, ignorerede ham lidt, og jeg følte sådan lidt, at jeg havde mistet mig selv. Men jeg holdt det kørende, for jeg ville ikke såre ham..Han har være igennem en masse, bla med hans tidligere eks..

Han var min første kæreste, så alt var meget nyt for mig. Men så tog jeg mig sammen og sluttede det. Vi sad længe og snakkede, og vi begge græd. Da jeg gik, brød jeg sammen uden for hans hus. Lige siden har jeg følt mig tom inden i, som om at jeg mangler noget. Og når jeg ser ham, har jeg lyst til at løbe hen og kramme ham.

Jeg savner en at kysse og kramme med, en der vil holde min hånd, en som, jeg ved, altid vil være der for mig. Han var perfekt, alt det jeg ønskede mig, og så gav jeg slip på ham. Hvorfor? Jeg ved det egentligt ikke rigtig, jeg følte mig bare så forvirret, og det gør jeg stadigvæk..

Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, jeg sårede ham, slemt. Og jeg ved ikke, om vi nogensinde kan gå tilbage. Jeg har ødelagt alt.

Men jeg ved ikke helt, om jeg vil gå tilbage eller ej.

En del af mig der fortryder det sååå meget og vil så gerne gå tilbage og forsætte. Men der er også en anden del af mig, der bare har brug for at være mig..

Hvilken side skal jeg lytte til? Hvad skal jeg gøre? Føler mig så forvirret. Please hjælp mig. Jeg føler, at jeg er ved at blive skør..

Hilsen L, 16 år

SVAR:

Hej L

Når jeg læser din beskrivelse af forløbet, tænker jeg først og fremmest, at du med din problemstilling rammer plet hos mange.

Savner du ham eller savner du en kæreste?

Det er en situation mange har stået i, og den kan være rigtig svær at takle, når man er i tvivl. For at skære helt ind til kernen af problemet, tror jeg, det kan koges ned til spørgsmålet: “Savner jeg specifikt at være sammen med ham, eller savner jeg blot det at have en kæreste med alt, hvad det indebærer?”

  • Hvis det specifikt er ham, du savner at være sammen med, så kan du starte på det venskabelige plan med, at I langsomt kan være sammen som venner igen – men det kræver selvfølgelig, at I begge er indforstået med, at det holdes på et venskabeligt plan. Derved bygges tilliden langsomt op igen, og hvis det så viser sig at være en fejl, I slog op, vil følelserne af tvivl forsvinde igen.
  • Hvis det mere handler om, at du gerne vil have en kæreste, vil jeg være ærlig at sige, at du ikke kan byde ham, I finder sammen igen, fordi det ikke er ham, du vil have, men blot én at holde i hånd med. Hvis det handler om savnet af en kæreste, må du finde noget andet at fylde tiden og savnet ud med, fx ved at se veninder, få en ny hobby eller andet, du kunne tænke dig. Det vil være unfair overfor ham, at du fortæller ham om din tvivl, fordi det kan nære et håb hos ham, som du igen senere vil slukke og derved skuffe igen.

Giv tid til at mærke efter

Det lyder, som om situationen for jer skal have lidt afstand, og så vil du blive mere klar over, hvilken vej der er den rigtige at gå. Jeg håber, du finder ud af det, og forvirringen vil forsvinde.

Måske kan du også have glæde af at læse nogle af artiklerne her på siden – her er et par forslag, og du kan selv finde flere:
Skal jeg blive eller gå fra min kæreste?
Den eneste ene

Venlig hilsen
Anne

Annoncer