Kære du
Tak for dit brev og dit spørgsmål.
Jeg tror desværre, der er mange, som er i det samme dilemma som dig – nemlig hvordan får jeg det sagt, hvordan kommer jeg videre, hvordan slipper jeg ud af dette. Måske uden af såre for meget, for som du skriver, så har du stadig varme følelser for ham.
Lyt til hvad du og dine børn har brug for
Som jeg læser dit brev, så er der heller ingen tvivl om, at du ikke ønsker at være i det forhold, da det ikke er godt for dine børn og heller ikke for dig.
Det er vigtigt, at du lytter til dig selv her. Hvad er det, som du har brug for i dit liv? Hvad skal kendetegne din hverdag?
Selvfølgelig skal vi i et parforhold lytte til hinanden og indordne os under hinanden, men ikke på en måde, så vi mister os selv.
Der skal også være respekt for det, som den anden står for / gerne vil. Dette ønsker kærligheden også. Den sande kærlighed tvinger ingen, men giver frihed ind i forholdet. Frihed til at være dig med dine værdier, dit liv m.m.
Søg støtte hos andre
Det lyder som om, du godt ved, hvad du skal gøre – hold fast i det. Søg støtte hos familie og venner.
Lidt om at give slip
Du skriver, at du også har svært ved at give slip på ham, at du føler dig fanget i hans arme. Handler det om, at du er bange for at såre ham eller giver han dig noget, som er svært for dig at give slip på? Jeg tænker, at der også kan være sorg forbundet med at give slip på det, du måske havde drømt om, at han kunne give dig. Måske skal du overveje at tale med en professionel om det. Det kan være en vanskelig proces at slippe noget, som du beskriver, du ligesom føler dig lidt "fanget i". En af redskaberne til det er at flytte fokus. Du må forsøge at ændre dit fokus fra ham til dig og dine børns liv - til dét du kan mærke I har brug for.
Du er også velkommen til at skrive igen, hvis du synes jeg ikke helt rammer det, du har brug for.
God arbejdslyst!
Ruth Tidemand Nielsen
