For tidlig menstruation og div. symptomer - er jeg gravid eller ej?

Vis spørgsmål

Hej, jeg er meget forvirret. Min menstruation plejer altid at være meget præcis, men den er nu kommet en uge for tidlig? Da mig og min kæreste for lidt tid siden havde sex uden kondom, er vi itvivl, om han kom inde i mig eller først efter han havde taget den ud ?

Jeg er bange for, at jeg er gravid, da min menses er kommet en uge før og nogle gange er der og nogle gange ikke i løbet af dagen. Jeg har meget ondt i underlivet og i ryggem og ømme brsyter, så har jeg en høj temperatur og kvalme plus flere humør svingninger, end jeg plejer.. kan jeg være blevet gravid? Og kan man blive gravid, uden at han kommer ? Men bare af sædvæsken.. håber I kan hjælpe mig.

Anonym, 17 år

SVAR:

Kære pige

Du er sansynligvis ikke gravid

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Din krop er ikke, som den plejer og så er det helt naturligt at blive bekymret. Jeg tror ikke umiddelbart, at du er gravid, da jeg forstår på dig, at du har fået din menstruation – bare en uge for tidligt.
Menstruation er et sikkert tegn på, at man ikke er gravid.

MEN jeg er lidt bekymret for dig.

Jeg mener bestemt, at du skal søge læge og gerne snarest. Du skal ikke gå rundt at have høj feber og ondt i underlivet m.m. Du kan nemt have en infektion. Måske blærebetændelse eller en underlivsbetændelse. Du skriver noget med, at menstuationen måske ikke helt er, som den plejer – er det mere ændret udflåd, du har? Hvis ja er der endnu en grund til at søge læge for at få undersøgt, om du har en infektion.

Tal med din mor eller en anden voksen, du har tillid til, om de tanker, du har lige nu. Måske kender du en, som kan tage med dig til lægen.

Det første af mit svar er vigtigt at reagere på nu. Det næste, jeg vil skrive, kan du vente med at læse, til du har fået det bedre.

Sex er et stort ansvar

Du spørger, om man kan blive gravid at sædvæsken – mener du præsperm? (det som kommer lige før selve udløsningen) Der er nogen, der vil svare dig, at man kan blive gravid af præsperm og nogen, som vil mene, at det kan man ikke. MEN der skal kun en sædcelle til at befrugt et æg. Så tag ingen chancer, hvis ikke I vil være forældre. Brug altid prævention – og helst et kondom da dette også beskytter mod seksuelt overførte infektioner.

Prøv at gøre jer nogle tanker om det, at I har sex og derved også kan blive forældre. Sex er noget helt særligt og forpligter. Sex involverer de dybeste følelser og det er noget, du vil bære med dig resten af livet. Pas på dig selv og de følelser et seksuelt forhold bringer med sig.

Prøv at læse lidt videre på fx disse to links.

Sex og følelser

Sex uden beskyttelse - kan jeg være gravid?

Jeg håber, at du snart får det bedre. Du er meget velkommen til at skrive tilbage.

Kærlig hilsen

Else

Annoncer