Kære E
Mange homoseksuelle føler skam og skyld. Det tror jeg, og det har mange årsager. Her vil jeg nævne tre:
• En minoritet
At være en minoritet er at være anderledes. At være anderledes fører ofte til følelsen af skam.
• Påvirkninger fra omgivelser
Det har størst betydning, hvordan forældre og andre omsorgspersoner tager det. Derefter hvordan øvrig familie og venner har det med homoseksualitet. Holdningen i skole og fritidsinteresser, på arbejdsplads og samfundet i øvrigt har også en betydning.
• Personens egne tanker
De holdninger og meninger, der møder mig udefra, påvirker mig og er med til at forme mig. Det er naturligt nok – jeg skal lade mig påvirke – men jeg skal ikke lade mig styre af andres holdninger. Følelser, både negative og positive (skyld, skam, seksuelle følelser, glæde, vrede m.m.), har indvirkning på mig, men de skal ikke have lov at styre mig. Det er mig, som skal styre dem – og det har jeg nogle gange brug for hjælp til.
Bibelens holdning til skam og skyld
Da Jesus levede på jorden, mødte han en kvinde, som var grebet i ægteskabsbrud. Hun var skyldig, og de skriftkloge ville gerne have Jesus til at dødsdømme hende. Men Jesus kom med et genialt svar: “Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” Det var der ingen, som kunne. Jesus sagde så til hende: “Kvinde, hvor blev de af? Var der ingen, der fordømte dig?” Hun svarede: “Nej, Herre, ingen.” Så sagde Jesus: “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.” Du kan læse om det i Johannesevangeliet kapitel 8 vers 1–11.
Når Jesus møder mennesker, samler han dem op og løfter dem op i værdighed. Det samme sker, da Jesus møder “Den samaritanske kvinde” (Johannesevangeliet kapitel 4) og i Jesus’ personlige hilsen til Peter (som havde forrådt ham) efter sin opstandelse (Markusevangeliet kap 16 vers 7 og Johannesevangeliet kapitel 21 fra vers 15). Jesus ser menneskers synd og skam – og påpeger det – og så tilgiver han dem og giver dem en ny chance.
Når vi møder synden i andre eller os selv, sker det ofte med dom og fordømmelse. I stedet skal vi prøve at gøre som Jesus: Se mennesket og samle det op. Også når det er os selv.
Dom og straf eller kærlighed
Når Bibelen virker hård i sine ord, er der spørgsmål, jeg bliver ved at kæmpe for at få svar på: Er der også kærlighed og omsorg i de hårde ord?
Lad os kigge på Romerbrevet kapitel 1, hvor homoseksualitet nævnes i vers 26 og 27. For at forstå sammenhængen er det vigtigt at læse hele kapitlet – gerne hele Romerbrevet. I vers 18-23 står der, at Gud er vred over, at mennesker ikke vil kendes ved ham, selvom han har åbenbaret sig på mange måder. Når Gud er så vred, er det fordi han ønsker menneskers frelse, og frelsen er at kende den levende sande Gud. Ikke at kende ham er fortabelse. Mennesker vender sig fra Gud til deres egne tanker og visdom, men det fører kun til tomhed og mørke. “Derfor prisgav Gud dem” står der i vers 24, 26 og 28. At prisgive er ikke at fordømme, men mere at “lade dem sejle deres egen sø” eller “lad dem smage deres egen medicin”. De vil ikke have med Gud at gøre, og Gud slipper dem og lader dem gøre, som de vil. På den måde håber Gud, at de vil vende tilbage til Ham, når de selv indser, at deres liv ikke holder.
I vers 27 står: “Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.” Her er der tale om nogle konsekvenser, homoseksuelt samliv fører med sig, og ikke en straf, Gud pålægger. Hvad de konsekvenser kan være, er ikke klart ud fra teksten, men jeg har et forslag til, hvad konsekvensen var i 1980’erne, og hvad den måske kan være i dag. Én af konsekvenserne var AIDS. Det er ikke Guds straf, men en konsekvens af en livsførelse. I dag kan én af konsekvenserne være, at børn mister deres ret til biologiske forældre (én far og én mor, som ethvert barn har, men altså ikke længere har rettighed til). Det er bare eksempler, og eksemplerne gælder ikke kun homoseksuelle. Det er netop pointen med Romerbrevet kapitel 1: Det er alment gældende. Det fortæller om et skred i hele menneskeheden væk fra troen på og kendskabet til Gud.
Hvad siger Gud egentlig
Du skal ikke tro på det, fordi jeg/AdamogEva.dk siger det. Vi kan godt tage fejl. Hvis du er kristen, vil jeg opfordre dig til at finde ud af, hvad Bibelen og Helligånden, som bor i dig, mener om det.
Når vi rammes af skyld, skam og dårlig samvittighed, er det vigtigt, vi finder nogle at tale med, som vi har tillid til. Det kan være en præst, en leder i kristent arbejde eller en anden voksen.
På vores side under Ressourcer kan man finde personer at tale med, og jeg vil også anbefale bogen Mine homoseksuelle venner.
Det er vigtigt at høre Jesus’ kærlige stemme, som da han sagde til kvinden, der sad i sin skam: “Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.”
De bedste hilsner
Karsten Amby
Opdateret 13.10.2020
