Tak for din henvendelse!
Jeg kan godt se, det er en besværlig situation, I har bragt jer i. Men I har gode muligheder for at gå styrket ud af den krise, som jeres parforhold er i lige nu. Det begrunder jeg i den beskrivelse af din kone og af jeres parforhold, som du indleder med. Her nævner du flere gode og væsentlige ting, som vil komme jer til nytte, når I tager fat på at få fjernet det, som for tiden forstyrrer jeres forhold til hinanden.
I må tale sammen
For mig at se er den bedste løsning på den situation, som I er i, at I tager jer en åbenhjertig snak. Det, som du skaffede dig adgang til på din kones PC, vil med stor sandsynlighed blive ved med at fylde på en negativ måde i dine tanker og ikke forsvinde af sig selv. Du skriver, at du er blevet lidt mere kold og undvigende overfor din kone, og at hun godt kan mærke, du ikke er helt, som du plejer. Disse ting understreger, at det, som forstyrrer jeres forhold, kun kan ryddes af vejen ved, at I taler sammen om det, som er sket.
Du skriver, at du har en følelse af, at du ikke får det bedre, før du konfronterer din kone med situationen. Jeg tror, du har fuldstændig ret.
I har begge begået fejl
Som jeg ser det, har I begge ansvar for den krise, som jeres forhold er i. Din kone har – efter din vurdering – haft en upassende chat kørende med en anden mand, og du kunne ikke stå for fristelsen til at skaffe dig adgang til hendes private mails. Uanset, hvordan man vender og drejer det, som er sket, har I begge to ansvar for, at I nu er i en besværlig situation.
2 x brudt tillid
Du skriver, at I stoler på hinanden. Det er en grundtone i jeres forhold. Gensidig tillid! Det er på dén (gode) baggrund, at brudt tillid forstyrrer og ødelægger så meget i jeres forhold. For det ér jo brudt tillid, det handler om! Du har brudt hendes tillid ved at kikke i hendes private mails. Hun ved det bare ikke endnu! Og hun har – efter din vurdering – forbrudt sig i forhold til din tillid til hende med den korrespondance, hun har kørende med en anden mand.
Du skriver, at du er lidt bange for at ødelægge jeres forhold ved at fortælle hende om de tanker, du går med, og for at jeres samtale ender med at handle om manglende tillid til hinanden.
Til det har jeg to ting at sige. For det første: Som jeg skriver ovenfor, mener jeg, at det problem, I står midt i, netop bunder i en tillid, som er blevet brudt. For det andet: Jeg mener ikke, du har grund til at være bange for, at du ødelægger jeres forhold ved at tage initiativ til en samtale med din kone om det, som nager dig. Tværtimod kan du være med til at sikre, at I kommer godt ud af den krise, som I er i lige nu. Problemer, som skyldes noget så alvorligt som brudt tillid, kan kun løses gennem en åben og ærlig samtale!
Måske kan jeres fælles ansvar blive en fordel
Som jeg ser det, må det blive dig, som tager initiativ til, at I snakker sammen om det, der er sket. Det er dig, der har sat ord på dit/jeres problem, og desuden er det langt fra sikkert, at din kone vil tage initiativet. Hun ved jo ikke om det, du har gjort, og har måske ikke umiddelbart lyst til at tale om det, som hun har gang i.
En konstruktiv snak om tingene
Det er afgørende vigtigt, hvordan du får taget hul på den samtale, som I skal ha'. Hvis du lægger ud med noget, som kun kan opfattes som et angreb, kan du være sikker på, at din kone reagerer med at gå i forsvar – og eventuelt til modangreb. Sådan er vi mennesker nu engang skruet sammen. Så lad være med det. Det vil der helt sikkert ikke komme noget som helst konstruktivt ud af.
Mit bedste bud er, at du siger til hende, du har brug for, at I taler sammen om nogle ting, som optager dine tanker og forstyrrer i dit forhold til hende. Fortæl hende, hvad der skete forleden aften, da hun var taget ud for at besøge en veninde. Hvad du kom til at gøre og derefter, hvad det, du læste i hendes mails, gjorde ved dig.
Sig til hende, at du begik en fejl, og det er du ked af. Giv din kone mulighed for at forklare hendes oplevelse af korrespondancen med den anden mand. Måske er hun godt klar over, at hun har begået en dumhed eller ligefrem en fejl. I så fald lad hende selv sige det frem for at beskylde hende for det! Vær åben overfor den mulighed, at hun faktisk har en anden oplevelse af deres dialog, end du har. Vær åben overfor muligheden af, at deres chat er mindre dramatisk, end du umiddelbart opfattede den. Og vær ligeledes åben om, hvad det, du læste i deres mails til hinanden, gjorde ved dig.
For jeres forholds skyld
Det er en vanskelig samtale, I skal have, og det kan ikke udelukkes, at den løber af sporet og ender et ikke-konstruktivt sted. Du må gøre dit til, at det ikke sker. Men muligheden for, at samtalen bliver en vigtig begyndelse til, at I får ryddet op i de uheldige ting, som forstyrrer i jeres forhold til hinanden, er i høj grad også til stede. Din motivation til – og hele dit formål med at tage initiativ til samtalen – er jo, at du vil jeres forhold, og at det plager dig, der er kommet noget imellem jer, som fylder og forstyrrer.
Og så er det, du skriver i begyndelsen af dit brev, et uvurderligt godt grundlag for jeres samtale; nemlig at du har en dejlig kone; at I har god kemi sammen; og at I for det meste har et særdeles godt sexliv, som blandt andet har resulteret i tre børn.
Undskyld!
Og så kan den fantastiske kraft i et ”undskyld” ikke overvurderes! En grundtone i jeres parforhold er, at I stoler på hinanden (fordi I gensidigt har vist, at det er der god grund til). Men nu er der sket ting, som udfordrer denne gensidige tillid. To ting er meget vigtige i jeres arbejde på at genoprette jeres tillid til hinanden: Viljen til at sige undskyld og viljen til at ville tilgive.
Venlig hilsen
Flemming H. Møller
