Kære A
Tak for din henvendelse. Flot, at du tager det emne op.
Du er ikke nymfoman
Som udgangspunkt vil jeg mene, at der hverken er noget i vejen med dig, eller at du er nymfoman! Det er rigtigt, at nymfomani beskrives som overdrevet sexlyst. Det lyder også til, at dit behov er stort, hvilket der ikke er noget galt med, så længe det er inden for normale sociale rammer.
Men spørgsmålet er, om du nyder det? Eller om det er noget, du lider under? Er det noget, der ødelægger dit forhold eller dine venskaber? Interagerer det med din hverdag, så at du er hæmmet og må undgå bestemte steder eller situationer? Er det noget, du kan kontrollere? Kan du også finde passion og kærlighed, når du har samleje?
Der kan ligge gemte følelser bag behovet
Nu kender jeg dig ikke, men vil nævne at i nogle tilfælde kan der ligge noget uopdaget eller uforløst psykisk bag et stort seksuelt behov. Ensomhed, barndomsoplevelser, vrede, glæde, sorg osv. Ubevidst kanaliseres følelserne ud ved, at man søger tilflugt i og bliver afhængig af sex. Altså en ubevidst flugt fra noget følelsesmæssigt.
Hvis du på nogen måde synes, det er noget, du lider under, eller det bliver til noget, du ikke kan kontrollere, synes jeg, det er vigtigt, du snakker med din læge. Hvis din læge finder det relevant, kan du blive sendt til en psykiater, som kan hjælpe dig med det, der eventuelt kunne ligge bag.
Hvis du er helt afklaret med, at intet følelsesmæssigt ligger bag, at du har kontrol, og du fint (også) kan nyde intimiteten, synes jeg ikke, du skal være bekymret. Det kan aftage af sig selv.
Måske kan du få noget ud af at læse svar til en anden pige i en situation, der ligner din:
Er jeg nymfoman – eller hvorfor fylder sextanker så meget?
Venlig hilsen
Heidi Fhær Larsen
