Er gravid – kan jeg få støtte til at beholde barnet?

Vis spørgsmål

Hej. Jeg er en gravid pige på 16 år, snart 17. Jeg var gravid første gang, da jeg var 14 år, men der fik jeg en abort. Men den her gang vil jeg beholde barnet.

Min kæreste er 23 år, han går på VUC. Jeg er snart færdig med 9 klase. Hvis min mor ved, jeg er gravid igen, så bliver hun meget sur. Hvad skal jeg gøre?... Kan kommunen hjælpe der? Kan mig og min kæreste bo sammen? Kommer der store problemer pga. min mor? Kan jeg beholde barnet? Får jeg en lejlighed? Jeg er helt nervøs.

Hilsen fra Y, 16 år

SVAR:

Hej Y

Tillykke med, at du venter barn! Uanset livssituation foregår der hver gang det samme mirakel, hvor en lille ny verdensborger gør sig klar til at se dagens lys. Det er utroligt og fascinerende, og jeg håber for dig, at du ind imellem kan glæde dig over det, selv om du også gør dig mange bekymringer.

Jeg kan godt forstå, du synes, dit liv er uoverskueligt lige nu, og at du er nervøs. Der er mange ting, du mangler afklaring på, og lige nu lyder det, som om du står ret alene med dine overvejelser.

Overvej om din mor kan blive til støtte

Jeg vil begynde med dine overvejelser mht. din mor. Det fungerer sådan, at idet du selv bliver mor, bliver du også myndig. Din mor har ikke længere forældremyndighed over dig, og du får ret til økonomiske ydelser fra staten på linje med andre voksne. Hun kan med andre ord ikke bestemme over dig eller dit barn. Du kan også selv vælge, hvor du vil bo. Men når det er sagt, synes jeg, du skal give hende en chance. Hun bliver sikkert ikke glad for at høre, at du er blevet gravid, men det kan være, at hun alligevel vil støtte dig, når hun har fået tid til at vænne sig til tanken. Under alle omstændigheder skal hun have det at vide på et tidspunkt, og hvis hun bakker op om dig, kan hun blive en uvurderlig hjælp.

Brug ventetiden på at styrke jeres parforhold

Du siger, at du vil bo sammen med din kæreste, hvilket også virker naturligt, når I venter barn sammen. Rent praktisk og økonomisk kan det sikkert godt lade sig gøre, og hvis det er det, I vil, synes jeg, at I skal flytte sammen så snart som muligt.

Det er klart en fordel, hvis I har vænnet jer til at bo sammen, inden der flytter en baby ind også, for hver gang to mennesker vælger at bo sammen, opdager de nye sider af den anden. Det, der før virkede charmerende, er nu måske ret irriterende. Det kan f.eks. umiddelbart være charmerende, at han er en drengerøv, men irriterende, hvis det betyder, at du skal klare samtlige praktiske opgaver i hjemmet, fordi han skal ud med vennerne. Eller han synes, det er lidt sødt, at du er distræt, men når du for tredje gang smækker dig ude af lejligheden, og han skal komme fra skole og åbne døren, så er det bare irriterende. Det kan også være små dagligdagsting, som kan være svære at få til at fungere.

Jeg kender jer ikke – det kan sagtens være, det kommer til at fungere fint, men hvis I ligner de fleste mennesker, så vil der komme ting, der kræver tilvænning og hårdt arbejde – og giver masser af sårede følelser. Et forhold kan ikke automatisk klare et forældreskab, og jeg vil foreslå, at I arbejder målrettet med det under graviditeten – at I øver jer i at kommunikere med hinanden og dele sorger og glæder, at I taler om fremtidsdrømme, om forestillinger om børneopdragelse, om hvordan I plejer at styre jeres økonomi, om jeres sexliv, og i det hele taget får talt om tingene, inden de vokser sig store og uløselige. Der er mange ting, man skal være enige om og finde løsninger på, hvis man skal være en familie, og når først babyen er der, kan det være vanskeligt at finde tid og ro til gode samtaler og partid.

Der er hjælp at hente

Uanset hvad, er der praktisk hjælp at hente i det offentlige. Begynd med at gå til lægen. Han eller hun kan fortælle dig, hvilke tilbud og undersøgelser, der er i graviditeten. Tilbuddene varierer alt efter hvor i landet, du bor. Under alle omstændigheder kommer du i kontakt med en jordemoder, og nogle steder har de tilbud særligt rettet mod unge gravide. Hvor man er sammen med andre i samme situation.

Måske formidler lægen kontakt til kommunen, men ellers henvend dig selv og bed om at tale med en familierådgiver. De kan sætte mange ting i værk og hjælpe på forskellig vis.

De praktiske spørgsmål, du har, er godt beskrevet på følgende hjemmeside: Abortlinien/Økonomisk og praktisk hjælp.

På den hjemmeside er der også unge mødre, der fortæller om deres oplevelser og erfaringer.

Du kan også læse mere eller få online rådgivning på hjemmesiden: HvadNu.dk/ om at blive forælder.

Tal med en fagperson om din bekymring

Du spørger, om du kan beholde barnet. Det vil jeg som udgangspunkt tro. Man får ikke fjernet sit barn, bare fordi man er ung. Der skal meget store svigt til, før det kommer på tale. Hvis det er en bekymring, du har, så tal med din socialrådgiver eller sundhedsplejerske eller en anden fagperson, som du har tillid til. Det kan måske være rart at vide, at de har pligt til at oplyse dig om det, hvis de er alvorligt bekymrede for, om du er i stand til at tage vare på dit barn. De kan med andre ord ikke ud af det blå fjerne dit barn.

En stor gave og en opgave

Til sidst vil jeg ønske dig god vind med opgaven! Du er ved at blive voksen med rekordfart, og det er sikkert ganske turbulent. Du bliver betroet et lille menneske, som er en stor gave og en stor opgave. Du har fået en abort tidligere, og har en tung erfaring med dig fra dengang, og du virker sikker i din sag, når du siger, at du vil beholde barnet denne gang. Hold fast i det, når du bliver i tvivl. Jeg tror, at det er kampen værd. Det er ikke alt, man har svar på med det samme, men det går nok alligevel. Det er normalt at være rådvild, træt og usikker – men det er også normalt, at livet med et barn byder på rigtig mange stjernestunder.

Du kan læse mere i artiklen Uønsket gravid – hvad gør du?

Skriv endelig igen, hvis der er andet, du har på hjerte.

Mange hilsner
Amalie

Annoncer