Er det lovligt at have sex med sin moster?

Vis spørgsmål

Er det lovligt at have sex med sin moster? Jeg fantaserer tit om det. Særligt når vi er sammen til fester/fødselsdage og moster lægger sin hånd på mit lår og jeg min hånd på hendes, eller jeg har mulighed for at stryge hendes ryg.

SVAR:

Tak for din henvendelse til AdamogEva.

Sex med en moster er ikke ulovligt, hvis man er over 15

Dit spørgsmål er kort og kontant: Er det lovligt at have sex med sin moster?

Svaret kunne være lige så kort og kontant: Ja, hvis du er 15 år eller derover er det.

Det var den korte version.

Du skriver ikke, hvor gammel du er. Jeg har på fornemmelsen, at du er en ung mand, som er under 18 eller måske endnu yngre, men det er bare et gæt. Da jeg har denne fornemmelse, vil jeg tillade mig lige at knytte et par kommentarer på det korte svar.

Det kan have konsekvenser, som du måske ikke lige nu kan gennemskue

Det er meget almindeligt, at man kan have seksuelle følelser for personer, som er noget ældre end en selv. Det kan være i forhold til en lærer eller til et familiemedlem, som i din situation.

Efter min mening er det ikke sådan, at alt man har lyst til og som er lovligt også er godt og gavnligt. Er det godt og gavnligt at have sex med sin moster? Sådan rent seksuelt kunne man måske godt opleve det sådan. Hvad med det rent menneskelige og det familiære? Hvad ville der ske med dig selv personligt og med dine relationer i familien, hvis du havde sex med din moster. Ville det kunne fortsætte uændret? Jeg ville have mine tvivl.

Jeg spørger mig selv, hvad det egentlig er, som får dig til at spørge, om det er lovligt. Gad vide, om det er fordi du et eller andet sted tænker, at det da vidst ikke er helt indenfor normen. Gad vide om du har tanken, at det måske alligevel er lidt for langt ude, at det bliver lidt for mærkeligt.

Hvordan ville det være at tænke på, hvis din fætter havde sex med din mor eller din kusine med din far?

Lad det blive ved fantasien

Min holdning er den, at du her fantaserer om noget, som godt nok kan være ophidsende at tænke på, men hvor du også bør overveje nøjere, om det ikke er bedst bare at lade det blive ved fantasien.

De bedste hilsner fra Benny

Leksikon

Læs mere her

Er du glad for dig selv?

Annoncer