Kære Karen
Når jeg læser dit brev og spørgsmål, tænker jeg generelt, at du er i en livskrise. En livskrise der både handler om parforhold, arbejdsliv, om hvor du skal bo, og hvad du egentlig gerne vil her i livet. Midt i det hele er du også usikker på, hvad du kan klare.
Ensomhed
Det at flytte fra København lyder ikke til at have været en god ting for dig. Du er blevet isoleret og ensom i det jyske.
Jeg fornemmer faktisk, at det måske er dit største problem. Det, at du ikke rigtig har nogle at dele livet med. Det lyder til, at du ikke har nogle, du kan drøfte din situation med.
Jeg vil opfordre dig til at overveje, hvordan du kan få dig et netværk. Hvad mon der sker i området, hvor du bor? Hvad er der af tilbud på aftenskoler, i sognegården, i det lokale kulturhus osv.
Jeg tror, du har brug for at finde nogle, du kan tilbringe noget tid med, og få noget input udefra. Nogle gange ser man i den lokale avis nogle der søger efter et netværk. Måske du skulle kigge efter det, eller være den der indrykkede en sådan annonce. Hvad er dine interesser? Har du lyst til at finde nogle du kan løbe i skoven med? En læserkreds (hvor I læser samme bøger og snakker om dem)? cykling, strikning, kunstmaling, blomsterbinding, madlavning el. hvad. Se om der findes grupper med det, eller indryk en annonce, og se om der er nogle, der har lyst til et fællesskab omkring det.
Ensomhed kan også gå ud over parforholdet på den måde, at hvis ens partner er ens eneste kontakt, så vil man selvfølgelig også have meget brug for denne kontakt, og kommer til at mærke ensomhed når ens partner ikke er hjemme.
Dit parforhold
Det er svært at sige noget om, hvorvidt du gør klogest i at flytte fra ham. Du nævner nogle ting som selvfølgelig ikke er gode for et parforhold. Det, at han i hemmelighed planlægger at tage på en rejse uden dig sammen med en større gruppe kvinder, er selvfølgelig utrygt for dig. Jeg kan også læse, at der har været andre svigt.
Jeg kan ikke læse ud af dit brev, om du overhovedet elsker ham, eller om du tror der kan ske forandring. Men sikkert er det dog, at du bliver nød til at gøre noget. Jeg vil råde dig til, at du får skabt en situation, hvor han virkelig forholder sig til, hvordan du har det, og hvor du må stille ham spørgsmål om, hvad han vil med jeres samliv, og hvad han mener, I skal gøre for at få det bedre.
Ud fra en sådan samtale må du vurdere, om der er noget, du vil bygge videre på, eller om du gør klogest i at rejse tilbage til København.
Livskrise
Det der kendertegner livskriser er, at man kan føle at alt er oppe at vende. Man har mange forskellige overvejelser, og kan føle det uoverskueligt at skulle vælge noget. En livskrise kan også føles farlig på den måde, at måske kræver krisen, at man foretager nye radikale valg for at få det bedre. Man kan måske spørge dig: ”Hvad mon tilværelsen beder dig tage stilling til lige nu”?
Jeg tror, du er nød til at dele krisen op og forholde dig til tingene enkeltvis. Hvis du blander det hele sammen, som du gør i dit brev, så kan det virke meget uoverskueligt.
Overvejelser – og samtale
Prøv at give dig i kast med mit spørgsmål. Hvad mon tilværelsen beder dig tage stilling til lige nu? Lav en liste over ting, du bør forholde dig til og kig så på, hvad det er du først skal gå i gang med. Tag det enkeltvis, fra en prioriteret liste. Gør dine tanker – og find én at snakke med. Måske vil din samlever godt snakke med dig om det? Måske har du en veninde, du kunne genoptage en kontakt med, en søster eller..? Eller søg i lokalområdet, om der er nogle tilbud om samtaler.
Der er også den mulighed, at du kan ringe til præsten. De fleste præster vil gerne tage samtaler med mennesker, der oplever at livet gør ondt og er svært at håndtere. De kan tåle at høre alt, og de har tavshedspligt. Tag evt. din liste med.
Jeg håber, du finder vej i alle disse forvirrende ting i dit liv. Du er også velkommen til at skrive igen.
Venlig Hilsen
Steen Kruse
