Ensom og ulykkelig - skal jeg flytte fra ham?

Vis spørgsmål

Hej brevkasse. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal flytte fra min samlever. Vi er flyttet fra kbh. og købt hus i provinsen. Jeg føler mig meget isoleret. Har ingen job, og min samlever viser ikke interesse for, at vi laver noget sammen. Han skjuler hans egne planer for mig, og lyver for mig. Jeg føler ikke, jeg har en ordentlig kontakt til ham.

Vi har tænkt, at en fysisk adskillelse måske ville kunne genopfriske vores relation, men jeg tror, det er for sent. Hans mor er netop død og nu er han om muligt endnu mere tilbagetrukket (næsten ukontaktbar meget af tiden).

Jeg ved ikke om jeg kan overskue et brud. Vi kommer til at miste mange penge på huset. 1 mill. tilsammen. Jeg er nok også særligt sensitiv og der er mange ting, jeg må sige fra overfor, fordi det er for voldsomt for mig.. høj musik, mange mennesker.

Jeg har gået på universitetet og er veluddannet, men er pga. nogle skavanker røget ud af arb.markedet. Hvad tænker du om min situation?

Gode hilsner den fortvivlede

(forkortet af redaktionen)

Læs hele spørgsmålet eller scroll ned og se svaret nedenfor.

Hej Brevkasse

Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er på tide at flytte fra min samlever. Han er seks år ældre end jeg, og vi har kendt hinanden i 11 år og boet sammen i ca. 5 år. Vi er flyttet fra kbh. til provinsen (ude på landet). Jeg er blevet frygteligt isoleret af at flytte fra byen og har intet job. Jeg ser stort set ikke andre end min kæreste, men vores seksuelle liv er gået i stå efter nogle svigt, og at jeg har fået fjernet livmoderen. Jeg oplever ikke at kunne få en følelsesmæssigt givende kontakt med ham, og jeg savner det liv, der var i Kbh.

Vi har købt nyt hus, da priserne var i top og vil tabe ca. 1 mill. tilsammen, hvis vi sælger nu. Men jeg har overvejet, om jeg skal finde en lejlighed i kbh. Selvom det vil blive meget stramt økonomisk. Min kæreste er meget lukket, og jeg har flere gange opdaget, at han skriver ting i en slags dagbog, som har chokeret mig meget (om hans fremtidsdrømme), som ikke lyder til at inkludere mig. Her i sommer fandt jeg ud af ,at han i otte mdr. har holdt hemmeligt, at han skulle på en spirituel rejse til frankrig sammen med otte kvinder og nogle kursusledere. Det gjorde mig meget trist og vred, at han har holdt det skjult. Han viser ikke rigtigt interesse for, at vi laver noget sammen, men lever sit eget liv, mens jeg er ved at rådne op i ensomhed.

Jeg har mistet en veninde, som jeg har kendt længe, fordi hun afreagerede helt vildt dårligt på mig i en situation, hvor vi begge var trætte, og nu orker jeg ikke hendes facon længere. Jeg har gået en del i Bodynamicterapi igennem årene, men min økonomi er ikke til at søge støtte ad den (ret dyre er det jo) vej pt. Jeg oplever, at min kæreste lyver igen og igen og lyver om, at han lyver.

Men vi har en kat som jeg slet ikke magter at forlade, da den er lidt rigeligt afhængig og sky overfor andre end mig.. desværre. (sådan har den altid været). Jeg har det sådan med at forlade den (eller aflive den) som Tom Hanks i filmen Cast away, da Wilson forsvinder ude på havet (hans imaginære ven).

Jeg er også bange for om jeg kan klare et rent brud og samtidig flytte til Kbh. igen. Eller om jeg skal satse på at flytte og alligevel have kontakt med min kæreste.. vi har længe håbet på at en fysisk adskillelse kunne genopfriske vores relation, men jeg har dog alligevel en vis tvivl om det ikke er for sent. Hans mor er netop død og nu er han om muligt endnu mere tilbagetrukket (næsten ukontaktbar meget af tiden) men det er jo nok en naturlig proces. Han taler ikke om hvad han føler eller hvad som sker indeni ham.. han er meget mental og har ligesom ikke nogen rigtig varme, spontane følelser eller indre liv.. Bortset fra at han laver noget keramik.. Men i min alder kan det være vildt skræmmende at skulle ud af et forhold og flytte og miste penge på én gang. og min kat! Jeg kan ikke overskue det og så gør jeg ingenting og tiden går bare med at føle mig helt isoleret fra liv og muligheder.

Jeg er nok også særligt sensitiv og der er mange ting, jeg må sige fra overfor, fordi det er for voldsomt for mig.. høj musik, mange mennesker. Jeg har gået på universitetet og er veluddannet, men er pga. nogle skavanker røget ud af arb.markedet. Hvad tænker du om min situation?

Gode hilsner den fortvivlede Karen

SVAR:

Kære Karen

Når jeg læser dit brev og spørgsmål, tænker jeg generelt, at du er i en livskrise. En livskrise der både handler om parforhold, arbejdsliv, om hvor du skal bo, og hvad du egentlig gerne vil her i livet. Midt i det hele er du også usikker på, hvad du kan klare.

Ensomhed

Det at flytte fra København lyder ikke til at have været en god ting for dig. Du er blevet isoleret og ensom i det jyske.

Jeg fornemmer faktisk, at det måske er dit største problem. Det, at du ikke rigtig har nogle at dele livet med. Det lyder til, at du ikke har nogle, du kan drøfte din situation med.

Jeg vil opfordre dig til at overveje, hvordan du kan få dig et netværk. Hvad mon der sker i området, hvor du bor? Hvad er der af tilbud på aftenskoler, i sognegården, i det lokale kulturhus osv.

Jeg tror, du har brug for at finde nogle, du kan tilbringe noget tid med, og få noget input udefra. Nogle gange ser man i den lokale avis nogle der søger efter et netværk. Måske du skulle kigge efter det, eller være den der indrykkede en sådan annonce. Hvad er dine interesser? Har du lyst til at finde nogle du kan løbe i skoven med? En læserkreds (hvor I læser samme bøger og snakker om dem)? cykling, strikning, kunstmaling, blomsterbinding, madlavning el. hvad. Se om der findes grupper med det, eller indryk en annonce, og se om der er nogle, der har lyst til et fællesskab omkring det.

Ensomhed kan også gå ud over parforholdet på den måde, at hvis ens partner er ens eneste kontakt, så vil man selvfølgelig også have meget brug for denne kontakt, og kommer til at mærke ensomhed når ens partner ikke er hjemme.

Dit parforhold

Det er svært at sige noget om, hvorvidt du gør klogest i at flytte fra ham. Du nævner nogle ting som selvfølgelig ikke er gode for et parforhold. Det, at han i hemmelighed planlægger at tage på en rejse uden dig sammen med en større gruppe kvinder, er selvfølgelig utrygt for dig. Jeg kan også læse, at der har været andre svigt.

Jeg kan ikke læse ud af dit brev, om du overhovedet elsker ham, eller om du tror der kan ske forandring. Men sikkert er det dog, at du bliver nød til at gøre noget. Jeg vil råde dig til, at du får skabt en situation, hvor han virkelig forholder sig til, hvordan du har det, og hvor du må stille ham spørgsmål om, hvad han vil med jeres samliv, og hvad han mener, I skal gøre for at få det bedre.

Ud fra en sådan samtale må du vurdere, om der er noget, du vil bygge videre på, eller om du gør klogest i at rejse tilbage til København.

Livskrise

Det der kendertegner livskriser er, at man kan føle at alt er oppe at vende. Man har mange forskellige overvejelser, og kan føle det uoverskueligt at skulle vælge noget. En livskrise kan også føles farlig på den måde, at måske kræver krisen, at man foretager nye radikale valg for at få det bedre. Man kan måske spørge dig: ”Hvad mon tilværelsen beder dig tage stilling til lige nu”?

Jeg tror, du er nød til at dele krisen op og forholde dig til tingene enkeltvis. Hvis du blander det hele sammen, som du gør i dit brev, så kan det virke meget uoverskueligt.

Overvejelser – og samtale

Prøv at give dig i kast med mit spørgsmål. Hvad mon tilværelsen beder dig tage stilling til lige nu? Lav en liste over ting, du bør forholde dig til og kig så på, hvad det er du først skal gå i gang med. Tag det enkeltvis, fra en prioriteret liste. Gør dine tanker – og find én at snakke med. Måske vil din samlever godt snakke med dig om det? Måske har du en veninde, du kunne genoptage en kontakt med, en søster eller..? Eller søg i lokalområdet, om der er nogle tilbud om samtaler.

Der er også den mulighed, at du kan ringe til præsten. De fleste præster vil gerne tage samtaler med mennesker, der oplever at livet gør ondt og er svært at håndtere. De kan tåle at høre alt, og de har tavshedspligt. Tag evt. din liste med.

Jeg håber, du finder vej i alle disse forvirrende ting i dit liv. Du er også velkommen til at skrive igen.

Venlig Hilsen

Steen Kruse

Annoncer