Dyb tillidskrise - kan I råde mig, så jeg træffer den rigtige beslutning?

Jeg er en mand på 55 år, som har været gift/kendt min nuværende kone gennem 40 år. Vi har 2 børn som er 22 og 27 år + 1 barnebarn.

For ca 1 år siden opstår der en krise i vores ægteskab og vi har prøvet alt for at komme igennem denne krise. Vi har været hos psykolog og haft mange timer sammen med alvorlige samtaler.

Mit problem er, at jeg føler mig ekstremt krænket, da det, der er blevet sagt, er usandt og har brudt min tillid gennem årene. Selvfølgelig ved jeg, at jeg har min del af denne krise, men jeg har ikke nedgjort vores liv, som jeg synes har været godt gennem alle årene.

Jeg er en person, som når jeg bliver svigtet på min tillid, slår fuldstændig bak. Hver gang jeg tænker på, hvad der er blevet gjort og sagt ,har jeg overhovedet ikke lyst til at være sammen. Jeg ved, det er mig, som skal tilgive, men det har jeg ekstremt svært ved i denne situation. Jeg tænker at forlade hele familien, selv om jeg synes, det er forkert, men jeg vil aldrig kunne glemme denne episode i mit liv, uanset om det er min skyld eller familiens. I min verden er der altid 2, som har skylden. Tror ikke tiden løser mine sår og tænker på at starte et nyt liv væk fra alle smerter og bekymringer, da min erfaring gennem livet siger mig, at det gør mer og mer ondt. Jeg har gennem livet haft stor succes med mit arbejde og altid følt jeg havde opbakning hjemmefra. Tror krisen er opstået ved at min kone ikke kunne tage udviklingen med vores børn - de bor i et andet land og det føles, at vi ikke har levet op til deres forventninger, så vi har krise på alle sider, da børnene på nuværende tidspunkt ikke vil have med os forældre at gøre og vi har ikke kontakt.

Kan i give et godt råd ud fra disse sparsomme oplysninger. Der må være andre som er ligeså firkantet som mig, men som gennem et helt liv har opført sig som et ordentlig menneske, (ingen utroskab, druk, eller slået kone og børn etc.) men åbenbart ikke levet op til deres forventninger. Jeg har arbejdet for familien og skabt de ydre rammer, men ikke den tryghed og kærlighed, som min familie har haft behov af. Vi har levet på livets grønne gren med det bedste, som livet byder. Vi har gennem alle år haft et godt sexliv, men som i denne krise er blevet nedgjort og talt ned som noget grimt og det har jeg utroligt svært ved at forstå, hvordan 2 mennesker kan levere denne form for omvendte meninger og pludselig nedgøre det, man har haft gennem et helt liv. Jeg er beskyldt for at være voldelig, seksuelt krænkende, utro, så jeg har svært ved at være overbærende i denne krise.

Jeg ved ikke, hvor lang tid der normalt går, før et menneske kommer over denne form for anklager og beskyldninger. Jeg er utroligt ude af balance med mit liv og er ked af det og forstår ikke måden denne krise har udviklet sig på. Jeg har aldrig kontaktet tilbage til mennesker, som har sagt sådanne ting og anklagelser til mig - aldrig og finder mig absolut ikke i denne form for anklager og beskyldninger. For mit vedkommede drejer det sig om tillid og tro på hinanden.

Jeg har dårlig samvittighed hver dag og føler mig som en hund i et spil kegler.

Min kone vil gerne glemme og komme videre og vi har sagt undskyld og virkelig prøvet at finde tilbage, men jeg tænker hele tiden på det, der er sagt og gjort. Håber i kan give mig et svar, så jeg ikke træffer den forkerte beslutning og forlader hele min familie.

Ole Jensen, 55 år