Drømmen bristede - hvordan få jordens dejligste kvinde tilbage?

Vis spørgsmål

Jeg blev separeret for 2 år siden, fordi min ekskone havde fået følelser for en anden. Vi har to børn sammen og bruddetsårede mig meget, fordi min drøm om familie blev taget fra mig. 6 måneder efter møder jeg den mest fantastiske kvinde, men føler mig presset, da den nye familie ikke er den, jeg altid har drømt om. Efter 6 mdr. fortæller min ekskone, at hun vil have mig tilbage. Jeg har ikke lyst, men tankerne om familie begynder at komme igen. Jeg kæmper med mine følelser og fortæller min kæreste, at jeg er nødt til at have tid til at finde mig selv. Da jeg ikke har følelser for min ekskone, vender jeg tilbage til ekskæresten, som nu har mødt en mand, hun ses med og som hun har svært ved at slippe, selv om hun ved, det ikke er ham på den lange bane, men godt kan forestille sig noget med os. Det bliver for svært for mig og jeg slutter kontakten og beder hende om kun at kontakte mig, hvis hun vil mig. Ventetiden er rigtig svær og jeg er bange for, hun glemmer mig. Hvad gør jeg? (resume ved redaktionen)

Læs hele spørgsmålet her:

Kære Adam og Eva. Jeg blev separeret for 2 år siden, fordi min ekskone havde fået følelser for en anden. Vi har to børn sammen og det var et brud, som sårede mig meget, fordi min drøm om familie blev taget fra mig.

6 måneder efter møder jeg den mest fantastiske kvinde, hun er fraskilt på 3. år og har to jævnaldrende børn. Vi har det fantastisk sammen, kan tale om alt, og vi er begge enige om, at det, vi har sammen, er helt unikt og vi kan nå rigtig langt sammen. Tiden kommer, hvor vi skal møde hinandens børn og "hverdagen" presser på. Jeg kan mærke, at jeg reagerer på den ny familie, som ikke er den, jeg altid har drømt om. Jeg føler mig presset og har svært ved få det hele til at hænge sammen. Jeg kæmper med mine følelser, men forsøger at holde fast i det dejlige, vi har. Hun ved, at jeg kæmper og giver mig plads.

Efter et halvt år sammen, fortæller min ekskone, at hun vil have mig tilbage. Jeg kan mærke, at det har jeg ikke lyst til, men tankerne om familie begynder at komme igen.

Jeg kæmper med mine følelser, men må efter 10 måneder med min kæreste kaste håndklædet i ringen og fortælle hende, at jeg bliver nødt til at få tid til at finde mig selv. Jeg fortæller hende, at hun er den mest fantastiske kvinde, jeg har mødt og at jeg håber, vi får en ny mulighed. Hun bliver meget såret og ked af det.

Jeg mærker "presset" forsvinde og prøver at finde mig selv i alt det her. Vi skriver løbende sammen de kommende måneder, men jeg kan mærke, at jeg ikke tør åbne mig op for hende, selv om det er det, hun rigtig gerne vil.

I denne periode overvejer jeg, om jeg skal finde ud af, om jeg har følelser tilbage for min ekskone. Jeg er bange og der går 7 måneder, før jeg får taget mod til mig. Vi aftaler at date uden børn. Det gør vi og efter 3-4 dates må jeg konstatere, at jeg ikke har de samme følelser for hende længere. Jeg fortæller hende, hvordan jeg har det og at jeg ikke ser muligheden for at finde sammen igen.

Herefter bliver jeg som født på ny.. og får lysten til parforhold igen og jeg opsøger min ekskæreste, som jeg håber stadig venter på mig, for hun er min store kærlighed.

Det viser sig nu, at hun har mødt en et par måneder tidligere, som hun nu ser. Hun bliver overrasket og forvirret, over at jeg efter så lang tid melder mig på banen igen. Hun er ikke uinteresseret, i at vi finder sammen igen, men hun er også bange for at blive såret igen. Vi ser hinanden et par gange, får talt om alle mine følelser og at jeg elsker hende og altid har gjort det og hvorfor jeg nu er her. Vi græder, kysser, krammer og er tætte dog uden sex. Vi har meget store følelser for hinanden.

Hun forstår, hvor jeg er nu og fortæller mig, at hun klart ser mig som ham, hun skal leve sit liv med, for vi er på mange områder perfekte for hinanden. Men hun har det rigtigt svært med at skulle forlade ham, hun ser... selvom hun ikke ser ham så tit og ikke ser ham som manden på den lange bane. Som hun siger, så nyder hun nuet og det ukomplicerede, det er. Hun siger, hun har brug for tid til at blive "færdig" med ham. Hun ved ikke hvor lang tid, det tager. Jeg fortæller, at det er svært, men at jeg gerne venter på hende. Vi taler og skriver løbende og det har vi begge savnet meget. Jeg har svært ved, at hun ser ham og kan ikke forstå, at hun ikke bare kan give slip på det.. Det bliver til sidst så hårdt, at jeg slutter vores kontakt og beder hende om kun at kontakte mig, hvis hun vil mig. Nu står jeg her og er ulykkelig og ved ikke, hvad jeg skal forvente...

Hvad gør jeg nu? Ved hun har brug for tid.. men hvor lang tid skal hun have? Jeg har det svært med ventetiden. Jeg har lyst til at sende hende sms'er igen og igen, tale med hende, se hende og fortælle hende, at jeg elsker hende... Jeg er bange for, at hun glemmer mig, når hun er i det forhold og efterlader mig i venteposition. Hvad pokker gør jeg?

Den ulykkelige, 41 år

SVAR:

Tak for din henvendelse!

En uholdbar situation

Jeg kan godt se, at det er en svær situation, du er i. Du har spillet dit kort ved at erklære din ekskæreste dine varme følelser for hende, og nu er det - som jeg ser det – hende, der sidder med det næste kort, der skal spilles. Problemet er bare, at hverken hun eller du ved, hvor lang tid der vil gå, før hun spiller det. Og ligeledes ved hverken hun eller du, hvilket kort det bliver.

På den korte bane ønsker hun at blive hos ham, som hun ser nu. Hun nyder nuet og det ukomplicerede. Hun siger, at hun har brug for tid til at blive ”færdig” med ham, men hun ved ikke, hvor lang tid, det vil tage…..

På den lange bane ser hun klart dig, som ham hun skal leve sit liv med. Men på den anden side, så har hun rigtig svært ved at skulle forlade ham, hun ser nu….

Og når alt kommer til alt, ved hverken du eller hun, hvor lang den korte bane er......

Som jeg ser det, er det denne usikkerhed, du lever med nu – og har gjort i lang tid. Du skriver, at du er bange for, at hun glemmer dig, når hun er i hendes nuværende forhold og efterlader dig i venteposition. Det kan jeg godt forstå.

Du spørger, hvad du skal gøre. I forhold til din ekskæreste er der ikke noget, du kan gøre. Du har for længst spillet dit kort, og har ventet i meget lang tid på, at hun - måske - spiller sit.

Jeg vil give dig mit bud. Så er det op til dig, at afgøre om du vil bruge det til noget og handle på det.

Din drøm

Du skriver, at du har to børn. Jeg ved ikke, hvor gamle de er eller om de er drenge eller piger. Men jeg ved, at du var der, da de blev født, og du har set dem vokse op. Du har leget med dem og glædet dig over dem. Du kender dem – det gør jeg ikke, men mit bedste bud er, at de – uanset om de er 5 eller 15 år - ønsker, at deres mor og far er sammen. Du ved, om jeg har ret eller ikke.

Du skriver, at du engang havde ”en drøm om familie” – din familie. Måske har du den – et eller andet sted – stadigvæk. I hvert fald kan det sagtens være, at dine børn lever med drømmen om og savnet efter, at deres familie kan være sammen.

Forfølg din drøm!

Min opfordring til dig er, at du forfølger din drøm! Også selv om der er kommet revner i den. Måske kan de repareres! Hvis der kan skabes gensidig vilje til det, så kan det lade sig gøre!

Med andre ord, vil jeg opfordre dig til, at overveje at tage kontakt til din ekskone. Det er jer, der – da I var unge – erklærede hinanden jeres kærlighed og jeres troskab. Det er sammen med hende, du har fået dine to børn. Hun vil altid forblive at være dine børns mor og du deres far.

Ansvar og følelser

Du taler rigtig meget dine følelser i dit brev. Men der er ikke så meget fokus på den forpligtigelse og det ansvar, som følger med det at få børn, og med det, at love et andet menneske evigt troskab. Jeg er med på, at det kan lyde provokerende i dine ører, men jeg tror, at det ville være en berigelse for dig, hvis du fik mere fokus på dit ansvar og din forpligtigelse. Det ville bringe mere ro og fasthed ind i din tilværelse.

Jeg ved godt, at det var din ekskone, der i første omgang var årsag til jeres separation. Men samtidig hæfter jeg mig også ved, at det var hende, der ville have dig tilbage.

Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan din ekskones situation er nu, og hvor hun er i forhold til dig. Måske udelukker hendes situation ovenstående. Men hvis muligheden er til stede, så vil jeg opfordre dig til at kontakte hende med henblik på, at jeres familie igen kan blive forenet.

For jer alles skyld. Og ikke mindst for jeres børns skyld.

Følelser kan ændre sig

Som du ved, så kan stærke og varme følelser dampe af og blive mere kølige. Og det modsatte er også tilfældet! Følelser, som har været gemt bort i lang tid, kan få nyt liv og blive varme og stærke igen. Følelser har det med at kunne ændre sig.

Følelser er en vigtig del af det at være menneske. Vi kan ikke undvære dem. Ja, følelser hører helt uadskilleligt sammen med det at være menneske. Og uden følelser for hinanden fungerer et parforhold ikke.

Men det går kun godt i et parforhold, hvis det baserer sig på mere end følelser – nemlig vilje og forpligtigelse. Og så er vi mennesker så forunderligt skruet sammen, at når der i et parforhold er vilje til at elske – vilje til at ville hinanden, så melder de gode og varme følelser for hinanden sig også.

Måske kan du have glæde af at læse mere her på siden. Her er nogle forslag:

Den nødvendige tilgivelse

Kærlighed og forelskelse

Kærlighed i praksis

Indrømmet

Jeg er klar over, at mit svar til dig peger i en anden retning end dit spørgsmål. Jeg er ligeledes klar over, at du – og ikke jeg - ved, hvordan din ekskones situation er nu.

Som jeg ser det, er den situation, du er i nu, ganske uholdbar. Du har ikke en kinamands chance for at vide noget om, hvad fortsættelsen bliver med hensyn til din ekskæreste. Du har været i den situation alt for længe, og det giver ikke mening, at byde dig selv at leve i denne usikkerhed på ubestemt tid.

Det var mit svar til dig. Så er det op til dig, om du vil lade dig udfordre af det.

Flemming Harpøth Møller, psykoterapeut og præst

Annoncer