Kære B
Tak for din mail.
Du beskriver et alvorligt dilemma. På den ene side elsker du din kæreste, og du ønsker at leve sammen med ham resten af dit liv og få børn med ham. På den anden side er du så såret og vred, at du bliver fastholdt i en situation, som du ikke kan komme ud af. Du skriver ikke, hvordan du har opdaget din kærestes utroskab, men det virker som om, du har talt med ham om det. Jeg opfatter det dog som om, at det ikke på noget tidspunkt har været tilsigtet, at du skulle opdage, at han i begyndelsen af jeres forhold havde en kort affære med sin ekskæreste.
Manglede ærlighed skaber mistillid og måske angst for at miste
Du skriver, at din kæreste ikke fortalte dig om kysseriet, fordi han var ”bange for at miste dig”. Det kan være en god årsag til at handle, som han gjorde, men den er ikke hensigtsmæssig. Sagen er nemlig, at al erfaring vidner om, at noget, af det mest krænkende ved utroskab, er, når offeret skal høre det ude i byen eller selv finde ud af det, i stedet for at den utro påtager sig ansvaret og fortæller det til sin partner. Derfor oplever du en sand kaskade af spørgsmål, der flyver gennem hovedet: ”hvad er sandt, og hvad er falsk, kan jeg overhovedet stole på, at han har elsket mig, og hvordan kan jeg regne med ham i fremtiden. Du tænker sikkert også, at det vil være bedst at ende jeres forhold, da utroskab er dig fuldstændigt imod”. Det er voldsomt, og derfor er du præget af stor uro og en masse følelser, som behersker dig, og du oplever sikkert dig selv ud af kontrol, sover formodentlig dårligt, og har mere end svært ved at se fremad
Sådan kan du og I komme videre?
1. Dine følelser er helt naturlige
Jeg synes, det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at være både vred og såret. Det er en naturlig konsekvens af utroskaben, også selv om det ”bare” var et kys. Samtidig er det også værd at huske på, at det er uholdbart i længden at være i situation, hvor kroppen og følelserne konstant styrer. Det, der kan skabe ro, er ved f.eks. at tale om det med en god veninde, få skrevet dine følelser og overvejelser ned minutiøst, udføre fysisk aktivitet i højt tempo, så du glemmer dine tanker osv.
2. Fortæl din kæreste om dine følelser
Det er vigtigt, at du fortæller din kæreste, hvor krænket du er blevet, og at han påtager sig sin skyld uden omsvøb. Faktisk er det altafgørende, fordi du ellers ikke vil kunne tilgive ham i længden. I den forbindelse vil jeg gerne understrege, at tilgivelse ikke er det samme som at glemme, men det er at undlade at bruge hans handlinger som våben mod ham, hvis du bliver i forholdet. Tilgivelsen er nødvendig, for ellers vil ”kysset” for altid stå som en mur imellem jer, og det kan I ikke leve med i længden. Det er muligt, at I skal have hjælp til at føre disse samtaler af en professionel samtalepartner f.eks. en præst eller terapeut, så I undgår mudderkastning. Du kan her på siden finde forslag til terapeuter, der kan tage disse samtaler med jer.
Læs mere om utroskab og tilgivelse i denne artikel: Utroskab
3. Måske har du brug for en samtalepartner
Du kan måske have glæde af individuelle samtaler hos en terapeut, der både kan lytte og udfordre dig i forhold til vreden. Måske har du oplevet noget lignende med dine forældre eller måske har du oplevet andre grundlæggende svigt, som er en medvirkende årsag til din reaktion.
Hvis du genkender noget i det, jeg skriver her, så læs: Når fortiden gør ondt
4. Hold fast i det gode, I har sammen
Jeg synes, at det er væsentligt at holde fast i det gode, som I har (haft). Du elsker ham jo, så du skal på ingen måde handle overilet. Det er muligt, at du bliver nødt til at bryde forholdet, men det skal ske velovervejet. Hav i stedet dit fokus på at give dig og jer god tid til at komme videre ved at finde hinanden på ny bl.a. ved samtalerne, som jeg har beskrevet ovenfor.
5. Måske var I begge bange for at miste i starten
Jeg vil til sidst tillade mig at lege ”Djævlens advokat”. Jeg har tænkt en del over jeres forhold, da det begyndte. Dengang var du var vel også bange for at miste ham, og derfor gik du med til at se hans ekskæreste, selv om du formodentlig var jaloux og ikke ville vedgå det. Min pointe er, at vi nogle gange tager misforstået hensyn til hinanden. Måske kan det være en hjælp at tænke, at du og din kærestes handlinger måske slet ikke var så langt fra hinanden. Din kæreste havde ikke mod og mandshjerte nok til at vedgå sig utroskaben, og du havde det muligvis heller ikke til at sige fra overfor hans ekskæreste.
Læs spørgsmål og svar sammen
Jeg håber, at de punkter, som jeg har beskrevet, kan være en hjælp for jer begge. Jeg vil nemlig foreslå, at I læser både dit spørgsmål og mit svar. Måske kan det give din kæreste anledning til at forstå din smerte og hjælp til at påtage sig sin skyld, og måske kan du på den måde slippe noget af din vrede.
Jeg ønsker dig held og lykke.
Henrik
