Dater en ung mor til 2 – kan det gå?

Vis spørgsmål

Jeg synes ikke at kunne google mig til noget - så håber virkelig nogen her har nogle råd/erfaringer.

Jeg dater i øjeblikket en rigtig sød pige på 24. Jeg selv er 25. Hun har fortalt mig allerede på første date, at hun har 2 børn på 2 og 4. Normalt ville det skræmme mig - men i dette tilfælde gør det overhovedet ikke. Men derfor er der jo selvfølgelig stadig en masse spørgsmål, vil prøve at begrænse mig. Først og fremmest, jeg elsker børn - og er da slet ikke i tvivl om, at jeg vil have børn. Men her er det ligesom hele pakken på en gang, og ved ikke om det er for stor en omvæltning for mig?

Jeg er en ung drengerøv, der til daglig er selvstændig og ser mine venner meget i hverdagene. Men jeg er træt af at gå i byen og har for længst rendt "hornene af mig". Vil virkelig gerne slå mig ned, men det skal selvfølgelig være med den rette. Foruden et kort forhold sidste sommer har jeg været single i 3 år. Mit eget instinkt siger mig, at hvis jeg virkelig godt kan lide hende, så skal det også nok gå det hele.

Men hvad nu hvis det ikke gør? Hvad nu hvis det slet ikke virker efter noget tid, eller det med børnene og evt. ekskæreste (far til børnene) slet ikke spiller sammen? Der er jo en del følelser indblandet både for mig, hende og de 2 små?

What to do?

M, 25 år

SVAR:

Kære M

What to do, når Google ikke kan give svaret ;) 

Først vil jeg sige tak for dit brev, som jeg synes, er yderst relevant. Du gør dig mange gode tanker i forhold til, at du er begyndt at date en ung mor med to små børn. Som du selv er inde på, er det ikke en ligetil opgave, idet der er mange ting at forholde sig til, når der er børn, eksmand og følelser på spil.

Kun du kan tage afgørelsen

Jeg synes, at du med dine overvejelser, om du nu også er parat til at ”få hele pakken” på en gang og har lyst til at ”slå dig ned” og få dig en familie, viser, at du er en ansvarsfuld ung mand. Men hverken google eller jeg kan afgøre, om det er rigtigt for dig at fortsætte med at date den unge mor. I sidste ende er det suverænt din afgørelse.

I stedet har jeg i det følgende fremhævet nogle ting, som du kan tænke over. ”Hvad nu hvis det ikke går”, skriver du. Det vil helt sikkert blive en stor omvæltning for dig, men afhængig af hvordan I griber det hele an, tror jeg godt, I vil kunne få et kærlighedsforhold til at fungere.

God tid til at opbygge et godt kendskab og venskab

Det kan være en god ide, at I giver jer selv god tid og lov til at lære hinanden godt at kende, inden I beslutter jer for, om det skal være jer to.

Et parforhold vil, uanset om der er børn eller ej, kræve, at man kan tale om alle de udfordringer, man møder. Det vil også kræve, at man er ærlige overfor hinanden og tør sige, når det bliver besværligt.

Plads til børn

Når der er børn med i købet, betyder det som regel, at der er flere hensyn at tage. For eksempel får du ikke din kæreste helt for dig selv, eftersom der er to børn, der også kræver deres mor.

Du må også være indstillet på, at du ikke automatisk bliver ”godkendt” af børnene; der kan gå lang tid, inden de accepterer, at du er der.

Det er også vigtigt at huske på, at du aldrig bliver far for dem. Du skal derimod være indstillet på, at du skal gøre dig fortjent til at få lov til at være en del af deres liv.

Ligeledes vil forældre altid vogte over deres børn som en løvemor/far, hvis du begynder at blande dig alt for meget i opdragelsen, osv.

Kærlighed handler også om vilje

Kærligheden kommer i første række, og parforholdet bygger på, om I er villige til at ære og elske hinanden. Indenfor denne ramme kan man nå langt, som du også selv siger: ”Mit eget instinkt siger mig, at hvis jeg virkelig godt kan lide hende, så skal det også nok gå det hele.” Hvis kærligheden er størst, og det er hinanden, I er indstillet på og vil kæmpe for, så er der vel ingen grund til ikke at fortsætte.

Åbenhed og ærlighed

Kærlighed og ærlighed er vigtige forudsætninger for, at et parforhold kan fungere, men det er ikke ensbetydende med, at det bliver en let opgave. Hvis I har brug for yderligere hjælp, kan I overveje at tale med nogle, I har tillid til, eller I kan kontakte en parterapeut.

Jeg kender ikke din kærestes forhistorie og årsagen til, at hun blev skilt fra børnenes far, men det er nok værd at undersøge, hvad det betyder for din kæreste.

Held og lykke med kærligheden, håber du finder ud af, hvad du skal gøre.

Du er velkomme til at skrive igen.

Kærlig hilsen
Annette Hassingboe 

Annoncer