Afbrudt samleje - kan jeg være gravid?

Vis spørgsmål

Hej, havde sex med min kæreste her for leden, uden KONDOM. Og vi aftalte at tage penis ud inden udløsning. Det gik meget godt.

Er meget usikker på om man alligevel kan blive gravid, eller om det er okay. I må meget gerne svare, da jeg er meget forvirret og bange.

Anonym, 15 år

SVAR:

Hej

Mange tak for dit spørgsmål. Det er altid godt at dele sine bekymringer med andre, og jeg vil meget gerne hjælpe dig med et svar på dit spørgsmål.

Graviditet efter afbrudt samleje

Du spørger helt konkret, om du kan blive gravid, selvom din kæreste trækker sig ud, inden han får udløsning. Det kan du godt. Den store portion sædceller bliver selvfølgelig udløst oppe i dig ved udløsningen, men der kan også være sædceller i en væske, som kommer inden udløsningen.

Den form for prævention I har brugt, kalder man normalt ’afbrudt samleje’, og som du også kan se i nedenstående artikel om prævention, er denne metode kun 80-85% effektiv. Desuden beskytter den ikke imod seksuelt overførte sygdomme.

Prævention

Snak med din læge

Du skriver ikke noget om, hvor langt du er i din cyklus. Måske du allerede har fået din menstruation? Jeg vil opfordre dig til at tage en graviditetstest, hvis du bliver i tvivl, om du er gravid. Den kan typisk tages på den første dag din menstruation udebliver. Alternativt kan du få taget en test hos din læge. Du kan så samtidig få en snak med din læge om fremtidig brug af prævention og eventuelt blive testet for seksuelt overførte sygdomme.

Hvis du er blevet gravid, findes der flere artikler her på siden, som kan hjælpe dig videre. Jeg sætter et par links ind herunder:

Uønsket gravid - hvad gør du?

Kan jeg være gravid uden rigtigt samleje?

Klar til sex?

Sex er ikke altid så ukompliceret og ligetil, som vi tit får et billede af gennem diverse fjernsynsprogrammer og fortællinger. Mange gange fører det bekymringer og nervøsitet med sig, ligesom det har gjort for dig. Derfor vil jeg opfordre dig og din kæreste til at snakke sammen om, om I egentlig er klar til sex, når I er så forholdsvis unge, eller om det måske er værd at gemme oplevelserne til lidt senere.

Jeg tænker faktisk, at det er smart at vente med sex, til I er klar til at blive forældre, hvis du skulle blive gravid. Jeg ved godt, at det er noget af en udfordring, men jeg tror faktisk, at det også vil give meget godt til jeres parforhold at vente. Det kan I læse meget mere om i de artikler, jeg linker til herunder. I kan evt. læse dem sammen. Så kan I samtidig tage en snak om det her med sex – i hvert fald om prævention og forventninger. Hvad vil I fx gøre, hvis du bliver gravid?

Værd at vente på

Pas godt på dit sexliv

Sex og følelser

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at skrive igen.

Vh Anna

Annoncer