15 år og forelsket i papfars ven på 20 - kan I råde mig?

Vis spørgsmål

Hej AdamogEva. Jeg er en pige på 15 år, og er virkelig forelsket i en fyr på 20. Mine forældre ved det godt, da det er en af min papfars bedste venner. Min mor og papfar er helt cool med det, da han er en rigtig flink fyr. Men problemet er, hver gang han er på besøg, bliver jeg genert. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal snakke med ham eller hvad jeg skal sige. Han ved godt, jeg er forelsket i ham og han er også i mig, men hans problem er, at vi ikke rigtig kender hinanden og det syntes jeg er så irriterende.

Har længe haft lyst til at spørge, om vi skulle køre en tur, men har altid den i baghovedet, at jeg ikke ved, hvad vi skal snakke om og gøre, for er bange for han synes, jeg er "snobbet", da jeg tit får det at vide. Han er ikke genert, men meget åben så ved ikke om det ville gå eller ej. Har I et forslag eller noget, jeg kan gøre? Håber det sygt meget, da jeg er så vild med ham, at jeg ikke kan vente mere :)

Vh S, 15 år

SVAR:

Hej S

Du har helt sikkert fat i noget af det rigtige, nemlig at det er godt at lære hinanden at kende. At lære at kende hinanden er en vigtig del af det at blive venner og måske mere end det.

Bekæmp din generthed

Der er nogle forbehold, som jeg vil komme til senere i mit svar, men ser jeg bort fra dem, ville jeg sige, at du skal tro på dig selv og turde åbne op. Jeg siger ikke, du skal lave om på dig selv, men også selvom du er genert, er det en vigtig ting at lære, at turde åbne op. Prøv evt. at søge på adamogeva.dk og skriv ordet "genert" under "hurtig søgning". Måske kan du hente inspiration i andres spørgsmål og svar lige netop omkring det.

Umiddelbart tror jeg ikke, du behøver være så bekymret, hvis fyren er forelsket i dig, synes han vel ikke, du er ”snobbet”. Det er jo det skønne ved at være forelsket, der ser man kun alt det gode ved den anden. Han tolker det sikkert bare som generthed og denne generthed kan også være grunden til, at han ikke har presset dig. Måske venter han netop på, at du skal tage første skridt, for så ved han, du tager det i dit tempo. Alt det her er naturligvis gætteri, men hvad tænker du?

Jeg har fundet lidt, du kan læse om det at være genert og turde tro på sig selv. Der er også noget om venskaber og kærester:
Kan han lide mig, eller er det bare noget jeg bilder mig ind?
Kærestepotentiale … eller en god ven?
Gode venner
Pigevenner og drengevenner
Hvordan kan jeg vide om han virkelig godt kan lide mig?

Du er 15 og han er 20 … venskab?

Så til mine forbehold. For det første er der aldersforskellen. Der sker rigtig meget fra 15 til 20. Aldersforskellen synes ikke nær så stor, når det hedder 30 og 35. Jeg tænker, at du skal passe på dig selv. De næste 5 år kommer der til at ske rigtig mange ting i dit liv, som forandrer, modner dig og gør dig til kvinde. Du er kun 15, og jeg tænker, du umuligt kan have travlt med at finde den eneste ene … du har tid nok.

Hvad med at sætte forelskelsen lidt på køl og sats på venskaber??

Det andet forbehold er, at du skriver, at fyren er en af din papfars bedste venner. Det er måske heller ikke helt fri for udfordringer. Jeg kender ikke dit forhold til din papfar eller din papfars forhold til denne fyr, men du skal passe på, at det ikke bliver en dum position for dig at blive kæreste med din papfars bedste ven … forstår du, hvad jeg mener?

Med ønsket om at du må få mod til at slås med din generthed, at du må finde vej i forelskelsen og venskabets dejlige udfordringer.

Med kærlig hilsen
Vivian

Annoncer