13½ og forvirret - er jeg mon biseksuel?

Vis spørgsmål

Hej.. kunne nok skrive et langt brev.. men i korte træk, mit liv er noget skidt i skolen og derhjemme.. Og så nettet, er der den her pige, hvor jeg sidste år begyndt at blive rigtig glad for hende..Jeg vidste, at hun elskede mig, og var ligeglad med udseende osv. Senere på året tror jeg. (eller så var det i starten af i år..) Så hver gang jeg tænkte på hende, fik jeg nogen gange en kilder i maven, og fik gåsehud.. og hun betyder rigtig meget for mig, og jeg har skrevet en masse om hende på mine kladdehæfter i skolen.. Hun var/ er så fantastisk.. Og når hun skrev om 3 bestemte person, bliver jeg tit såret, især ved den ene.. Da det var en, hun var forelsket.. Og jeg tror, jeg var lidt forelsket hende.. jeg skrev et brev.. hvor jeg blandt andet skrev, jeg var lidt forelsket i hende.. jeg kan ikke helt huske, hvad hun skrev.. men jeg var meget nervøs for svaret, kan jeg huske..

Den dag i dag, tvivler jeg rigtig meget på, om jeg er bieseksuel.. altså.. jeg kan se mig sammen med begge køn på en måde, men jeg føler ikke, jeg er tiltrukket af nogen?? Jeg ved ikke, jeg er lidt i tvivl, om jeg er.. Er der nogen tegn på, man er biseksuel? Og her for ikke så langtid siden, kom jeg til at sige det til nogen, fra min parralelklasse.. og det fortryder jeg.. for nu ved mange det.. og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre? Jeg har det ret svært i forvejen. og jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op.. Jeg føler mig til begge køn.. men jeg ved ikke helt? Det en lorte følelse at rende rundt med. Fortvivlelse, forvirret.

Hvad skal jeg gøre, for at finde ud af, om jeg er virkelig er biseksuel? Og jeg er jo stadig kun teenager, så der kan ske meget.. jeg er ret udviklet af min alder.. så tror allerede der var en periode, da jeg var 12, hvor jeg troede, jeg var lesbisk.

Mia, 13½ år

SVAR:

Hej Mia

Seksualitet kan være rigtigt svært og forvirrende og jeg kan godt forstå, at du har svært ved at finde ud af hvilke køn, der tænder dig. Grunden, til at det kan være svært, er, at vi forveksler følelser og seksualitet. Der er forskel på at tænde på nogen og på at elske nogen, men det blander vi tit sammen - man elsker jo sine forældre uden at tænde på dem. Når man oplever, at et andet menneske viser interesse og følelser for 'en, kan man nemt blive forvirret, for elsker man eller tænder man også på personen. Oveni det hele bliver det hele mere forvirrende af, at vi som mennesker foretrækker at være sammen med folk, der kan lide os (og som vi også kan lide).

Når du beskriver, at du har det svært i skolen og derhjemme, så giver det dig ikke så mange muligheder for at være sammen med nogen, du kan lide og som kan lide dig. Når hende på nettet så kommer ind i dit liv, så oplever du endelig at være sammen med nogen, du kan lide og som kan lide dig. Så bliver alle dine følelser placeret hos en person (og det er rigtig mange følelser) og så kan det igen være svært at skelne, om det er kærlighed eller seksualitet.

Jeg mener, at det er de færreste, der i din alder færdigt kan bestemme deres seksualitet og derfor må jeg nok skuffe dig med, at du ikke kan finde ud af det endnu. Det er noget, der tager år at forme og undersøge og det vil det også gøre for dig. Det er træls ikke at vide det lige nu, men det er nogle gange vilkårene, især når det er noget så vigtigt som seksualitet.

Giv det tid og prøv i stedet at opbygge gode venskaber og så vil det vise sig med tiden, hvilke køn du tænder på.

Du kan læse meget mere her på siden - her er et forslag og du kan selv finde flere:

Er jeg mærkelig?

Jeg er ked af at høre at dit liv er svært og jeg ønsker for dig at det må ændre sig og du må få det godt igen. 

Venlig hilsen Anne

Annoncer