Prævention

Prævention betyder at forebygge, at noget uønsket skal ske. Er I seksuelt aktive, men ikke ønsker at få børn, kan I bruge prævention.

Alle kan hos deres læge få gratis vejledning om anvendelse af prævention. Unge under 18 år kan få vejledning og recept på præventionsmidler, uden forældrene behøver at få besked.

Bortset fra sterilisation er der ingen af præventionsmetoderne, som giver 100% sikkerhed mod graviditet. Kondom er den eneste præventionsform, der også beskytter mod kønssygdomme.
Der er forskellige metoder til at forhindre, at æg og sædcelle mødes og smelter sammen, og der sker en befrugtning.

Man kan:
  1. forhindre sædceller i at blive tømt ud i kvindens skede
    – metoder: afbrudt samleje, kondom, mandlig sterilisation
  2. forhindre sædcellerne i at trænge op i livmoderen og videre ud i æggelederne
    – metoder: pessar, sæddræbende creme (hormonpræparater)
  3. forhindre kvindens ægløsning
    – metoder: p-piller (med den rette kombination af østrogen og gestagen) og nogle typer minipiller
  4. forhindre sædcellerne i at befrugte et æg i æggelederen
    – metoder: kvindelig sterilisation, sikre perioder
  5. forhindre et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden, hvor det skal vokse videre til et fuldbårent barn
    – metoder: spiral, p-piller og minipiller (piller der ikke indeholder tilstrækkelig mængde østrogen og/eller gestagen til, at de hindrer ægløsning)

Kort om metoder

Afbrudt samleje betyder, at penis trækkes ud af skeden, før manden får udløsning, så der ikke kommer sædceller op i skeden.

Fordelen er, at man ikke skal anskaffe eller huske at have prævention klar.
Ulempen er, at man nemt glemmer det, og at der kan være sæd i den væske, der kommer fra penis før udløsning. Desuden vil nogle opleve, at det ødelægger glæden ved samlejet.

Sikre perioder vil sige at undgå samleje omkring tidspunktet for ægløsning, der typisk finder sted 14 dage før næste menstruation. Man skal afholde sig fra samleje fra fire dage før til tre dage efter ægløsning.

Fordelen er, at man ikke skal anskaffe eller have prævention klar, og metoden kan bruges af alle.
Ulempen er, at man kun kan have samleje i bestemte perioder, hvis man ikke kombinerer det med andre former for prævention.

Kondom er tyndt hylster af gummi, der rulles nedover penis, når den er stiv. Kondomet opfanger sædcellerne ved udløsning under samlejet.

Fordelen er, at kondomet også beskytter mod kønssygdomme, og det er let at få fat på.
Ulemper er der flere af: Det kan skabe irritation af skeden eller penis. Nogle synes, det er besværligt, at det skal tages på i forbindelse med samlejet. Kondomet kan også gå i stykker eller glide af, hvis det ikke er sat ordentligt på.

Pessar er en gummiskål, der sættes op i skeden og dækker over livmoderhalsens åbning, så sædceller ikke kan komme op i livmoderen. Det skal bruges sammen med sæddræbende creme, kan sættes op 2-3 timer før samleje og fjernes tidligst 6 timer efter samleje.

Fordelen er, at det kan sættes op i skeden før samleje.
Ulemper kan være irritation af skeden, og ved flere samlejer efter hinanden skal der bruges nyt sæddræbende creme.

Hormonpræparater

P-piller, p-plaster, p-ring, p-stav, minipiller.

P-piller: Hovedvirkningen er, at ægløsning forhindres, men pillerne ændrer også slimet i livmoderhalsen, så sædceller får sværere ved at komme op i livmoderen. Desuden påvirker de slimhinden i livmoderen, så et evt. befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. (Bemærk, at ikke alle p-piller indeholder den rette kombination af østrogen og gestagen, så de hindrer ægløsning.)

P-piller tages som en pille hver dag i 21 dage, så holder man pause i 7 dage, hvor der typisk kommer en blødning. Herefter starter man igen på pillerne.

Alternativ til p-pillerne er en hormonring, der lægges op i skeden, eller et hormonplaster. De har samme virkning som p-piller og indeholder samme type hormoner. (Hormonringen ligger i skeden i tre uger, hvorefter der holdes pause i en uge. Hormonplaster sættes på en gang om ugen i tre uger, herefter en uges pause.)

Fordelene er den store sikkerhed; de virker fra første pille; de nedsætter varighed og styrke af menstruationen og mindsker menstruationssmerter.
Ulemperne er, at der i begyndelsen kan komme pletblødninger, hovedpine, brystspænding og kvalme. Det bliver dog mindre efter de første måneder. Pillerne beskytter ikke mod kønssygdomme. Den største usikkerhedsfaktor er, at man glemmer at tage pillerne, eller at pillerne optages uregelmæssigt af kroppen af andre årsager, fx i forbindelse med diarré eller opkast.

Minipiller: De virker på samme måde som p-piller, dvs. de hindrer ægløsning, ændrer slimhinden i livmoderen og ændrer slimet i livmoderhalsen. Præparatet kan også fås som en lille stav, P-stav, der indeholder samme hormon som minipiller. P-staven lægges under huden på overarmen ved en lille operation hos lægen og kan sidde der i tre år. Den har samme sikkerhed som p-piller.  Der findes også minipiller med lavere dosis gestagenhormon, som ikke hindrer ægløsning, men påvirker slimet i livmoderhalsen, så sædceller har svært ved at trænge op i livmoderen, og samtidig ændrer de slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast.

Fordelene er, at de ikke påvirker mælkeproduktionen ved amning. Med p-staven er det en fordel, at man ikke skal huske at tage en pille.
Ulemperne er, at menstruationerne bliver uregelmæssige og helt kan udeblive. Desuden skal pillerne tages på samme tidspunkt hver dag.

Fordele og ulemper ved hormonpræparaterne er forskellige fra den ene kvinde til den anden, og derfor er det vigtigt med rådgivning og undersøgelse hos lægen, før du vælger et præparat. De kan kun købes på recept, som din læge kan give dig.

Spiraler er små T-formede plastikgenstande, som er belagt med kobber eller hormon, der lægges op i livmoderhulen. Spiraler virker ved at påvirke sædceller, så de bevæger sig dårligere, og de hindrer samtidig et befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderslimhinden. Hormonspiralen har sandsynligvis også en hæmmende effekt på ægløsningen. Spiralen skal lægges op af en læge og kan sidde 5-8 år.

Fordelene er den høje sikkerhed, og at spiralen ikke påvirker samlejet.
Ulemperne er kraftigere, længerevarende og mere smertefulde menstruationer, når man bruger kobberspiraler. Der er også let øget risiko for underlivsbetændelse.

Sterilisation er en lille operation, hvor man rent fysisk afbryder muligheden for, at sædceller og ægceller kan komme i nærheden af hinanden. Man lukker nemlig for passagen i enten sædledere eller æggeledere. Ifølge dansk lov har enhver myndig person over 25 år ret til at anmode om at blive steriliseret. Sikkerheden er 100%. Der er ingen fortrydelsesret, når indgrebet er foretaget.

Fortrydelsespiller eller nødprævention bruges efter samlejet, hvis anden prævention har svigtet. Det er hormoner, der primært hindrer et evt. befrugtet æg i at sætte sig fast i livmoderhulen. 

Overvejelser

I skal overveje mange ting, når I vælger at bruge prævention. Tal om, hvad brugen af prævention og præventionsmetoden vil betyde for jer og jeres samliv. Sørg for at få ordentlige oplysninger, inden I tager beslutningen, og tal om, hvad I etisk set kan være med til. Flere af metoderne hindrer ikke en befrugtning, men forhindrer derimod det befrugtede æg i at sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig. Dvs. der reelt er tale om en abort. Hvis I vil være helt sikre på, at I vælger en metode, hvor I ikke risikerer, at der sker en befrugtning, skal I gøre jeres læge opmærksom på det ønske, så han/hun kan vejlede jer ud fra jeres etiske valg. Det er også en rigtig god idé at søge råd og vejledning fra venner eller bekendte, I har tillid til.

Det handler om, at I kan have et trygt og godt sexliv uden at være alt for nervøse for at blive uønsket gravid. Samtidig skal I være afklarede med det etiske i den form, I vælger, så I begge er trygge og glade i jeres samliv.
Annoncer