Kære kvinde
Mange tak for dit yderst relevante spørgsmål. Tillykke med at du er gift med en dejlig mand, og at I har et godt sexliv. Det er rigtig skønt for jer – og et godt grundlag for at opleve den orgasme du efterlyser.
Hvordan ved du om du har en orgasme? Ja, det kan umiddelbart virke svært for kvinder at vide, fordi vi ikke lige som mændene kan se et tydeligt tegn ved hjælp af en udløsning. Men vi er altså ikke blevet snydt, da vi blev skabt. Vores krop har sine tydelige reaktioner, og en orgasme vil få dig til sitre - så du kan komme helt ”op at ringe”.
Orgasmen kan du opleve på flere måder. En meget vigtig faktor for at opleve orgasmens fryd, er at du er tryg ved din mand og slapper af. Du skal simpelthen give slip på alt omkring dig og helt koncentrere dig om at nyde. Det kan lyde lidt ”piece of cake” agtigt – men det er det ikke for alle kvinder. Der findes mange kvinder, der har svært ved at lade sig føre med af de følelsesmæssige bølger der sætter sig bevægelse under sex. Det er en vigtigt øvelse, at kunne gi sig hen og bare tage imod.
Jeg tror, du skal øve dig i at lade dine sanser tage over. Prøv at slappe helt af, og så mærk alle din mands berøringer. Måske skal du lukke øjnene for helt at svømme hen i nydelsen. Han kan berøre dig overalt på kroppen, med fingrene, med læberne, med en fjer eller hvad I nu finder på. (se også link her nederst til konkrete sensualitets øvelser) Når du pludselig oplever en underlig sammentrækkende fornemmelse i skeden, er du på vej. Du kan opleve mange små og større sammentrækninger, fordi det er så dejligt, når han rører dig. Har han rigtig tændt dig, vil sammentrækningerne følges af, at du bliver våd i skeden, måske endda så meget at det drypper lidt. Derudover vil en orgasme få det til at ”rulle hen over ryggen”. Du vil opleve at du skælver og ryster, og at du – hvis din mand har sin finger eller penis inde i dig – nærmest skubber/presser ham ud. Bagefter er du helt færdig. Fuldstændig som når din mand har haft udløsning. Så er ”gassen gået af ballonen”. Du vil mærke, at du er hævet omkring klitoris og, at du er yderst følsom. Det kan næsten være en pine at skulle tisse og tørre sig bagefter, fordi det kildrer på den underligste måde.
For at opleve orgasmen er det vigtigt ikke at tænke på at skulle opnå det. Lad være med at stresse dig eller din mand. Tag det stille og roligt og giv jer masser af tid og ro til at eksperimentere. Det er slet ikke sikkert, at du lettest kan få en orgasme ved almindeligt samleje. Det kan sagtens være, at du reagerer meget kraftigere på små lette berøringer på det højeste af inderlåret, udvendigt omkring klitoris eller måske ved lette kys på halsen. Prøv jer frem. Brug masser af tid på at undersøge og røre ved hinanden og finde alle de ”sprængfarlige” steder der er på jeres kroppe. Man kalder det også, at finde hinandens erogene zoner.
Bare nyd hinanden og se hvad der sker. Du er ikke i tvivl, når du først oplever orgasmens sus.
Jeg synes, du skal lade din mand læse det her, og også de andre henvisninger her nederst. Jeg er sikker på, at han vil gøre alt for at hjælpe dig til større seksuel nydelse og orgasme. Det vil være en stor tilfredsstillelse for ham også. For ham har det måske ”teknisk” set været mere ukompliceret at opnå udløsning og orgasme. Men det er slet ikke ualmindeligt, at det kræver stor indlevelse og tålmodighed for en mand, at føre kvinden til seksuel tilfredsstillelse. Men I er godt på vej… nyd det stykke arbejde, I har for jeg. I er en stor gave til hinanden.
Godt gift, godt sexliv, men kan jeg få hjælp til orgasme ?
Har I konkrete råd til sensualitetsøvelser?
Rigtig god fornøjelse med jeres sexliv.
Tanker fra Anja
![]() Skrevet af Anja Kaas, Eksamineret familie- og psykoterapeut | Udskriv svar Send til en ven |
Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:
Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for