Hej Heidi
Det er virkeligt et svært spørgsmål, du stiller og konsekvensen er, at du stiller mig til dommer over jeres forhold, hvilket jeg ikke ønsker at være. Jeg vil forsøge at svare på dele af dit spørgsmål, men ikke svare på det endelig spørgsmål, om I skal være sammen eller ej, da jeg mener, det er din sag.
I forhold til hans BPD (Borderline personlighedsforstyrrelse) nævner du flere elementer, som passer godt på nedestående beskrivelse fra psykiatrifonden af en person med BPD:
Borderline personlighedsforstyrrelse
Hans motivation for at være dig utro er hans usikre identitetsfølelse samt den kroniske tomhed. Hvilket leder til intense og ustabile forhold til andre, herunder dig selv. Idet du reagerer ved ikke at ville være sammen med ham længere, kommer han i kontakt med tendensen til at undgå at blive ladt alene og egen selvdestruktivitet blusser op. Så alt i alt meget klassisk tilfælde. Men det betyder højst sandsyneligt også, at det vil fortsætte, idet du i jeres forhold ikke kunne bekræfte ham nok og derfor sandsynligvis heller ikke vil kunne det, hvis I genoptager jeres forhold. Det betyder, at hvis du skal være sikker på, at han ikke gør det igen, så skal du også være sikker på, at du kan opfylde hans behov for bekræftelse, så hans usikkerhed ikke kommer til udtryk. Desuden skal du stole på ham, for ellers har jeres forhold ikke grobund. Om du vil være i stand til ovenstående, ved du kun selv.
Du spørger, om man kan gøre, som han har gjort og stadig elske og dertil må jeg svare ja, det kan man godt. Tror ikke kun, det er frygten for at være alene, der gør, at han vil være sammen med dig, tror han elsker dig, men spørgsmålet er, om det er nok? Er hans kærlighed til dig nok til, at han forandrer sig og ikke er dig utro igen. Vil behandlingen kunne afhjælpe hans utroskab - det kan jeg desværre ikke gisne om. Jeg ved blot at mennesker med BPD sjældent oplever helbredelse, men i hvor høj grad, han bliver bedre af behandlingen må tiden vise.
Jeg forstår godt, at du er såret og gerne vil have svar på om det hele skyldes sygdommen. Der er ikke et klart skel mellem sygdom og normalitet. Sygdommen vil selvfølgelig have haft sin indvirkning på ham, men om han ville have været i stand til at modstå, hvis du bare......havde gjort mere, elsket mere, hvis de andre kvinder ikke havde været der...vides ikke. Det må du afgøre med din mavefornemmelse. Tror det er vigtigt, at du stoler på dig selv og din mavefornemmelse, også selvom det sårer ham og gør ham ondt. Du skal i hvert fald ikke vælge at være sammen med ham, fordi det er synd for ham, det er ikke en base at bygge et forhold på.
Jeg håber, du har fået svar på dine spørgsmål og ellers skriv igen.
Venlig hilsen
Anne Højgaard Kjær
![]() Skrevet af Anne Højgaard Kjær, psykolog | Udskriv svar Send til en ven |
Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:
Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for