Problemer med det sociale – kan I hjælpe mig?

Jeg er en pige på 17 år, som har problemer med det sociale. Jeg har ikke så mange venner, og dem jeg har, er ikke sådan nogen rigtig gode tætte venner, som jeg kan fortælle alt til. Jeg kunne også rigtig godt tænke mig at få en kæreste, men jeg er ikke særlig god til at tale med drenge. De venner, jeg har, er udelukkende piger, da jeg altid har følt det lidt nemmere at tale med piger. Men nu kunne jeg godt tænke mig at møde nogle nye mennesker og få en større vennekreds, som også inkluderer drenge.

Jeg har hørt fra nogle af mine pigevenner, at det kan være befriende at have drengevenner, da de er nemmere at snakke med, men jeg bliver altid så nervøs, for hvad jeg skal sige, og om jeg dummer mig, så jeg ender bare med at sidde derhjemme. Eller hvis jeg endelig er til f.eks en fødselsdag hos en veninde, hvor der er nye mennesker, jeg ikke kender, så ender jeg med at sidde i et hjørne og "gøre mig så lille som muligt". Jeg kan ikke finde ud af at snakke og omgås nye mennesker, men vil virkelig gerne blive bedre til det, så jeg kan få både nye veninder og venner. Jeg håber I kan komme med et godt råd.

Hilsen Pernille, 17 år


SVAR:

Kære Pernille

Tak for dit modige brev, om hjælp til at blive mere social.

Du har taget det første skridt!

Først har jeg lyst til at sige til dig, at det er et skridt i den rigtige retning, når du tager dig mod til at skrive til adamogeva.dk, om dine sociale vanskeligheder. Dit brændende ønske, om at møde nye venner og om at turde snakke med både piger og drenge, fortæller mig, at du har lysten og viljen til at arbejde med denne side af dig selv, som ønsker at lave om på, hvordan du plejer at gøre, når du er sammen med andre.

Ok ikke at være perfekt!

Der kan være mange årsager, til at man ikke har mod på at tale med andre og ikke tør give sig helt hen til andre mennesker. Jeg kender ikke dine, men jeg får lyst til at sige til dig, at det er vigtigt, at du giver dig selv lov til at være en del af fællesskabet og til at ”dumme” dig. Ingen af os er perfekte, og jeg kender fra mig selv, at jeg også nogle gange kan føle, at jeg ikke ved, hvad jeg skal sige. Men det vigtigste er, at man ikke går i stå her, men siger til sig selv, at det er okay at ”dumme” sig og forsøge sig frem. Jeg ved godt, at det kan være lettere sagt end gjort, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, om du mon kan have følt dig afvist af en eller nogen, som tidligere var dine venner?

Tidligere afvisning kan forstyrre i dag

Hvis det er tilfældet, at du kender til følelsen af afvisning, har det måske gjort så ondt, at det nu er årsagen til, at du har svært ved at tage kontakt til andre, fordi du frygter at mærke afvisningen igen. Det er måske også derfor, at du helst holder dig for dig selv, selvom det betyder, at du må undvære vennerne. At opleve at blive afvist, kan også medføre at ens selvværd bliver lavt, og dermed kan man kommer til at føle sig mindre værdifuld end andre.

Gå ikke alene med det

Jeg synes, du skal overveje at dele dine tanker og følelser med en voksen, som du har tillid til fx dine forældre, din lærer, moster. Du kan evt. vise dem dette brev, hvis det gør det lettere for dig at tale om det.

Jeg ved ikke noget om, hvad du laver, om du går i skole, har en lærerplads el.lign., og ved derfor heller ikke, hvor og hvordan du møder andre jævnaldrende i din hverdag. Du efterlyser flere venner, og en af måderne at få dem på, er gennem de mennesker, man møder hver dag i fx skolen. En anden måde er, at opsøge steder, hvor der kommer unge mennesker, fx ved at melde sig ind i en klub (sport, skak, ungdomsklub i den lokale kirke eller missionshus) eller finde et aftenskolekursus som interesserer dig, osv.

Vær nysgerrig på dem du møder og fortæl om dig selv

Når du møder nye mennesker, kan det være en god ide, at undersøge, om I har nogle fælles interesser som fx, film, sport, musik, aktiviteter osv. Du kan fx foreslå en tur i biografen, en shoppetur, eller hvad I nu kan lide at gøre. I starten vil venskabet måske føles lidt overfladisk, men giv det lidt tid og lær langsomt den anden at kende. På den måde kan du måske bygge et venskab op, både med drenge og piger. Et godt venskab er, når man kan dele oplevelser og have det hyggeligt sammen.

Hvis du synes, mine forslag er for svære for dig at overkomme, kan du også tage kontakt til din læge og søge om at få en henvisning til en psykolog. Nogle gange kan det være godt at få lidt hjælp til at komme videre, hvis man har en social angst.

Jeg håber, du kan bruge mit svar til at komme videre, ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Jeg håber også, du kan finde mod til at gå på opdagelse i andre mennesker og forsøge dig frem med, hvordan du får andre i tale. Vov at stole på, at du er værd at være sammen med.

Måske kan du også hente inspiration ved at læse andet her på siden. Her er nogle forslag og du kan selv finde flere:

Pigevenner og drengevenner

Hvad er jeg værd?

Når foritiden gør ondt

Er alt for genert? Hvordan bliver jeg mere modig?

Hvordan bliver jeg bedre til samtale og socialt liv?

De bedste hilsner

Annette Hassingboe



---------------------

Skrevet af Annette Hassingboe, lærer og stud. familieterapeut

Udskriv svar
Send til en ven

Bibelen og sex

Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:

Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for

Copyright 2005 AdamogEva.dk. Alle links og korte citater med kildeangivelse er velkommen.
Støt Adamogeva.dk