Hvad gør jeg ved hævede brystkirtler?

Hej, jeg er 21 år gammel, og har hævede brystvorter. Før havde jeg ingen problemer med det, da jeg vidste, at det er en del af puberteten, og tænkte at det nok skulle gå væk igen.

Men nu er jeg 21 år og forstår simpelthen ikke, at det ikke er gået væk endnu.
Kan jeg gøre noget for, at de vokser ind igen?

MvH Kim 21 år


SVAR:

Hej Kim

Ret almindelig lidelse

Det er desværre en forholdsvis almindelig lidelse, som man ikke kan gøre meget ved. Hvis du ellers er sund og rask og ikke har problemer med impotens eller andet, så bør man se det an. Når det forekommer ved en kvinde kan man i nogle tilfælde give noget medicin, hvis det er meget generende, men det eneste man kan gøre hos ellers raske mænd, er at skære kirtlen væk. Men der kommer ofte ar og kirtlerne kan danne sig igen. Du kan selv mærke efter, om der er nogle knuder eller om det er blød kirtelvæv.

Se tiden lidt an

Så: Hvis du ellers er sund og rask, og du ikke kan mærke nogle knuder, og du ikke vil have skåret det væk, så må du se om det måske ikke bliver mindre af sig selv. Det er muligt. Ellers er det en idé at tale med din egen læge, så kan du sikre dig, at du ikke har grund til at bekymre dig, og I kan tage en snak om din situation er til at leve med for dig. Men som sagt.. det kan god ændre sig med tiden.

vh Roland Knudsen, læge



---------------------

Skrevet af Roland Knudsen, læge

Udskriv svar
Send til en ven

Bibelen og sex

Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:

Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for

Copyright 2005 AdamogEva.dk. Alle links og korte citater med kildeangivelse er velkommen.