Kære Louise
Forelskelsesfølelser, kildren i maven, spænding omkring det nye, der skal ske. Jeg synes, det er et rigtigt interessant og meget vigtigt spørgsmål, du tumler med. Du står overfor noget nyt og spændende – du skal på efterskole til sommer. Der kan være meget, du allerede nu ved om livet på en efterskole, fordi du har hørt om det fra andre, men der kan også være rigtig meget, du ikke helt er sikker på, og som kan bekymre dig lidt.
Jeg har en mistanke om at dine dagdrømme, som du kalder dem, kan være din metode til at klare usikkerheden og bekymringerne. Måske forsøger du at få dit behov for nærhed stillet gennem dine drømme
I dine dagdrømme går det godt, og du er selv med til at bestemme, at du får en kæreste, en sød og kristen kæreste, en støtte i hverdagen, én der vil være der for dig. I det store hav, fyldt med ukendte ting, du skal til at møde, kan dagdrømmen næsten føles som det lille varme badekar, som du trygt kan glide ned i.
Jeg kender det fra mig selv – men når jeg tænker efter, har jeg oftest brugt dagdrømmene, når jeg har stået overfor nye ting, hvor jeg ikke kender alle detaljer på forhånd, eller ikke har styr på alt fra start til slut. Så har det for mig været rart at kunne drømme om, at der er én for mig, som jeg får det rigtigt dejligt med. Som elsker mig ligesom jeg er, som vil være der for mig. Hvis jeg drømmer over flere dage, kan drømmen ende med at blive meget detaljeret. Jeg ved alt om den person, og det er så dejligt, at vi mener det samme om forskellige vigtige spørgsmål. Vi er ”meant to be”, personen og jeg.
Jeg SKAL vågne. Det er ikke virkeligt. Det er min fantasi. Jeg ved jo ikke, om han er så perfekt, som han er i drømmen, jeg ved slet ikke, om han kan lide mig og faktisk, hvis jeg vågner helt op, så ved han faktisk slet ikke, at jeg findes.
Jo mere jeg giver mig lov til at flyde ud i ”badekarret” i dagdrømmen, jo mere fjerner jeg mig fra venner og familie. Jeg sidder oftere og oftere alene, eller ligger i min seng og nyder drømmen. Det afskærer mig fra at være sammen med dem, der er i den virkelige verden.
Så kære Louise. Jeg vil ikke sige, det er forkert, for det er din måde at hjælpe dig selv på i usikkerheden, men vær opmærksom på hvor meget tid du bruger på drømmen. Det er naturligt nok, at du er fascineret af forelskelsen, det er en dejlig følelse og det er naturligt, at længes efter en kæreste. Det er der ikke noget forkert i - den længsel må du lære at acceptere, men du bliver aldrig tilfreds ved at leve i drømmene. Det vil aldrig opfylde dine virkelige behov, måske vil savnet bare blive endnu større.
Måske skulle du i stedet sætte dig ind i dit liv og hvad du skal og gerne vil, så meget som muligt, så du kan gøre usikkerheden mindre. Det er vigtigt at overveje, hvilke behov du har, som du ikke får opfyldt i dag. F. eks. behov for nærhed og fællesskab. Måske får det dig til at satse mere på fællesskabet med vennerne. Samtidig kan det også hjælpe dig til at være til stede, hvis forelskelses følelserne rigtigt træder frem. På en efterskole er der ofte en sød fyr eller to, og det ville jo være ærgerligt, hvis du gik og drømte og ikke opdagede, at der var én, der kiggede særligt efter dig.
Jeg tror dine sommerfugle i maven er en kombination af nervøsitet og spænding omkring det nye, du skal, men der kan også gemme sig spænding omkring, hvem du skal være på hold med, kan de lide dig, kan du lide dem, hvordan kommer det til at gå osv.
Held og lykke med efterskoletiden, teenagetiden og med at møde forelskelsen.
Tanker Anja
 Skrevet af Anja Kaas, Eksamineret familie- og psykoterapeut | Udskriv svar Send til en ven |
Hvis du ønsker at vide mere om vores kristne grundsyn på sex, kan du læse artiklerne:
Sex i Bibelen
Sex i Bibelen - på den gode måde
Sex i Bibelen - stærke sager
Bibelen og ægteskabet
Det står vi for
