Jalousi og kærestesorg

Skrevet af Joan Lykke Kristensen, pædagog og efterskolelærer

Har du det sådan, at du nogen dage er i totalt godt humør, og andre dage er du helt nede og skrabe bunden i kulkælderen, og du ikke kan forklare hvorfor? Så ligner du de fleste andre, jeg kender.

Det kan være rigtig svært at leve med sine følelser og endnu sværere at forstå dem nogle gange. Jeg har selv oplevet, hvordan det kan være at leve sit liv på sine følelser og lade dem få lov at styre mig og mine valg. Jeg har senere lært, at den måde, jeg tænker om mig selv og andre på, er med til at påvirke mine følelser. Det er vigtigt, at ens følelser ikke kommer til at styre ens liv.

Vores følelser fortæller os nemlig ikke altid sandheden omkring livet, men ” kun”, hvad du har lyst til, ikke nødvendigvis om det er godt eller dårligt.

Dine følelser fortæller dig, hvad du har lyst til,
Din samvittighed fortæller dig om rigtig eller forkert , godt eller skidt.

Kærestesorg

Kærestesorg er sorgen over at miste den person, jeg elsker og har været elsket af.

Kærestesorg kan opleves som en meget sammensat og besynderlig følelse. Det er mange følelser blandet sammen, og du kan blive forvirret over dig selv. Det ene øjeblik kan du være glad og tro på, at der måske bliver et forhold mellem ham eller hende og dig igen, og det næste sekund er du ked og sur, og kan ikke se nogen vej frem. Følelsen af at blive forladt, vraget og kasseret er helt sikkert noget af det allersværeste, når vi oplever at et kæresteforhold ophører. Både vrede over at blive forladt, men også følelsen af total ensomhed.

• Jeg er sådan én, man går fra.
• Jeg er ikke god nok til ham/hende.
• Jeg er ikke værd at elske.
• Jeg duer ikke til at være kæreste.
• Det er pinligt at komme til at græde.

Den første tid efter et forhold er slut, er det vigtigt at give sig selv lov til at sørge og være ked af det.

Der er ikke noget forkert i at være ked af det og have brug for at blive trøstet og bekræftet af gode venner. Det er ok at blive vred over at være afvist, at føle sig forladt, men det er ikke i orden at hænge fast i sorgen. Du skal selv tage et ansvar for at komme ud af denne tilstand igen.

Det er utrolig vigtigt, at du i denne periode passer rigtig godt på dig selv, og ikke i vrede og selvoptagethed kommer til at skubbe gode venner fra dig. Gode venner eller andre du har fortrolighed med er utrolig vigtige. Brug dem til at fortælle om dine egne følelser, men husk også at fortælle dem, hvor vigtige de er for dig. Det er en stor fare, når vi selv oplever noget svært, at vi kun kan se os selv og vore egne behov.

Husk, at du har mennesker omkring dig, der stadig har brug for dig og også har brug for, at du lytter og bekymrer dig om deres liv. Husk, at der fortsat er mennesker, der venter på at kende og elske dig.

Husk, at følelserne ikke fortæller sandheden om dig, men kun hvordan du føler. Det er vigtigt, at det er dig, der styrer følelserne, og ikke følelserne der styrer dig.

Et godt råd kan være, at du beslutter dig for hver dag, at ville gøre en god ting for en person, du holder af. På den måde kan du flytte fokus og tankerne fra dig selv et øjeblik. Prøv så måske at lægge mærke til, at solen stadig står op og fuglene fortsat synger. Gå en tur og mærk, at du lever.

Jalousi

Jalousi opstår, når vi oplever, der er nogen eller noget, vi er bange for at miste.

Man kan føle et behov for at være sammen med sin kæreste hele tiden, og når det så ikke kan lade sig gøre, har man brug for at vide, hvor den anden er eller, hvem kæresten er sammen med. Pludselig kan du opleve, at du bliver jaloux på selv dine bedste venner, fordi du mener, de tager den tid, du skulle have haft sammen med din kæreste.

Måske vil du påstå at jalousi hører tæt sammen med kærlighed. At det er en naturlig følge, at når du elsker et andet menneske, vil du automatisk blive jaloux, hvis din kæreste bruger meget tid sammen med andre venner. Men det er vigtigt at få slået fast, at jalousi ikke er en naturlig konsekvens af kærlighed. Det ville det være, hvis det at elske et andet menneske betyder at eje og besidde det andet menneske. Men det er et meget usundt forhold, hvor mennesker mener at eje hinanden.

Kærligheden til din kæreste er et udtryk for, at du elsker og respektere din kæreste. At tillid og åbenhed er en del af jeres forhold. Kærlighed til et andet menneske sætter fri. Giver den anden frihed til at være den man er. Det fantastiske ved at være elsket er selv at blive elsket, som den man er.

Jalousi derimod ønsker, at binde og kontrollere den anden. Jalousi er dræbende for enhver kærlighed. Den er mistroisk og vil have kontrol over enhver bevægelse eller samtale ens kæreste har.

Jalousi opstår af frygt for at miste kærligheden. Men hvis du giver jalousien lov til at få plads i dit liv, vil du opleve, at jalousien ødelægger den kærlighed, du netop er så bange for at miste. Både kærligheden til din kæreste, men i værste fald også til dine venner og omgivelser.

Igen er det vigtigt, at dine følelser ikke kommer til at styre dit liv. Det farlige ved følelser er, at vi som mennesker ofte har lyst til at gøre de forkerte ting, for eksempel at afvise, nedgøre, provokere eller nedvurdere.

Husk, dine følelser fortæller dig kun, hvad du har lyst til,
Din samvittighed fortæller dig om rigtig og forkert, godt eller skidt.

Hvad nu hvis man bare ikke kan gøre for, at man er jaloux? Det første skridt er at indrømme, at du har det sådan. Dernæst må du begynde at tage ansvar for dine følelser. Tal med andre om, hvordan du kommer videre. Søg råd hos venner eller andre, du har tillid og fortrolighed til. Det er utrolig hårdt være jaloux. Det kræver alt for megen energi, og der bliver ikke plads til den kærlighed, du ønsker at vise det menneske, du holder af.

Det er svært at have det godt samtidig med, at jalousien ligger og murer i ens sind. Det kommer også meget nemt til at påvirke dig på en måde, så det virker anstrengende for andre, der er tæt på dig. Så det er altså vigtigt, at du indrømmer jalousien overfor dig selv, og bestemmer dig for ikke at blive hængende i den følelse, men at du vil videre.


---------------------

Skrevet af Joan Lykke Kristensen, pædagog og efterskolelærer

Udskriv artikel Send til en ven