Ægteskabet og Bibelen

Skrevet af Erik Bang, sognepræst

Allerede i Bibelens åbning forklares grundplanen. Mennesket er skabt som mand og kvinde, og ægteskabet er den ordning, hvor samlivet mellem de to køn skal leves. Det formuleres sådan på en af de første blade i Bibelen:”Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød.”Jesus understreger det igen flere tusinde år senere, at det stadig gælder, og at dette helt fra begyndelsen af, var Guds vilje. (i Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 5.)

Hvornår er man gift?

Ifølge den bibelske tanke, skal der ske to ting, før man kan tale om et ægteskab: ”at forlade” og ”at binde sig til”. Altså: At de to parter lover hinanden troskab resten af livet. Og at der sker en offentlig stadfæstelse af dette løfte.

Helt tilbage fra Det gamle Testamente kan vi finde dette mønster, som går igen i Ny Testamente og i den ældste kristne kirke: Man er gift, når man offentligt har tilkendegivet, at ville leve sammen indtil døden skiller. Den samme tankegang finder vi i dansk lovgivning om ægteskabets indgåelse. Man er først gift, når man lovformeligt har indgået ægteskab over for en offentlig vielsesmyndighed: præsten eller borgmesteren.

Sex og ægteskab

Et seksuelt samliv betyder derimod ikke, at man så er gift med hinanden. Men det gør ikke sex til en ligegyldig sag. Sex binder de to parter sammen. De hengiver sig til hinanden på den mest intime måde: de bliver ”ét kød”, men uden at have givet hinanden tryghed for, at forholdet er vedvarende. Brydes et seksuelt forhold bliver der slået dybe sår i både personlighed og følelsesliv. Derfor hører sex hjemme i det livslange ægteskab.

Det giver heller ingen mening, at ville have ”sex på prøve”, altså finde ud af om man passer sammen seksuelt, før man bliver gift. Hengivelse på forsøgsbasis er en selvmodsigelse. Ægte hengivelse kan kun ske uden forbehold. Det seksuelle samliv er et forhold, der skal vokse i intensitet, inderlighed og varme. Det sker netop der, hvor samlivet får de rette vækstbetingelser. Dét er baggrunden for den bibelske ordning: ægteskabet.

Vielsens betydning

”At forlade” betegner i Bibelen en offentlig, juridisk gældende handling: vielse/bryllup. Mens ”at binde sig til” betegner løftet om livslang troskab. De to bliver ”limet sammen” (ordets grundbetydning). Ligesom to stykker papir, der bagefter ikke kan adskilles uden at begge parter går i stykker på det. Det er ”de to”, som har lovet hinanden livslang troskab og offentligt har stadfæstet dette ved en vielse, der ”skal blive ét kød”, seksuelt, socialt, personligt og åndeligt.

Den offentlige, juridiske stadfæstelse af troskabsløftet har betydning både indadtil og udadtil i ægteskabet. Vielse tilkendegiver over for andre, at de to hører sammen, den binder dem sammen økonomisk, socialt og juridisk. Vielsen skaber således de ydre forudsætninger for, at de to kan blive ét kød, ligesom den er et værn imod fremmed indblanding i forholdet. Indadtil er vielsen en stadig påmindelse om det aflagte troskabsløfte og dermed en støtte til det at ville elske. Den er et værn om de to´s kærlighed og en hjælp til at leve sammen hele livet og hengive sig til den anden uden forbehold.

Ægteskab og kærlighed

For 300 år siden blev det moderne at tænke romantisk om ægteskab. Sådan er det stadig. I dag bygger ægteskabet på kærlighed, og meningen er, at de to skal blive lykkelige sammen. Det bliver derfor vigtigt at finde ud af, om man nu passer rigtigt sammen og kan blive lykkelige med hinanden. Det er også holdningen, at der skal være plads til at prøve lykken igen med en anden, hvis det ikke lykkes med den første. På den måde, har man fået et ægteskab, som bygger på et krav om lykke, og en kærlighed, man skal have gratis. Det er ikke sært at en sådan opfattelse af ægteskabet fører til mange skilsmisser.

Men ægteskabet er ifølge bibelsk tankegang en støtte til kærligheden mellem de to, der er blevet gift. Her er kærligheden ægteskabets frugt. Og kærligheden er ikke en følelse, der skal gøre mig lykkelig. Kærlighed er handlinger, jeg vælger at gøre, fordi jeg vil give mig selv til den anden (”vil du elske”, som det lyder i vielsesritualet).

Hvordan den offentlige vielse skal foregå, har vi intet bibelsk påbud om. Først i år 866 blev der indført et vielsesritual i den kristne kirke. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om man bliver gift på rådhuset eller i kirken. I alle tilfælde gælder, at hvor de ægteskabsstiftende forhold er opfyldt, er de to blevet gift for Gud og mennesker. Der understreges i Bibelen, at hvad Gud således har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Markusevangeliet kapitel 10 vers 9-12). Ægteskabet er en forpligtende pagt.


---------------------