Ærlig sex-oplysning

Svar på dine spørgsmål om sex og kærlighed

Nemt at finde rundt

• Artiklerne er mærket 11+ 15+ 18+ og viser hvilken aldersgruppe, de er skrevet til.
• Alt indhold er opdelt i hovedgrupper, mærket med emneord, og tildelt en række leksikon-ord. Det gør det nemt at søge.
• Hold øje med venstremargin når du har en artikel åben. Der er links til andre relevante artikler.

Bare klik løs. Eller søg i de mere end 2000 svar og andre artikler, som findes på AdamogEva.dk

Anonym rådgivning.

Vores brevkasse er ekstrem populær. Her er ingen tabuer og du kan finde svar på næsten alt tænkeligt og utænkeligt.

Vi tror på, at sex er Guds gave til os.

Læs mere om vores : værdigrundlag

Tilfældigt udvalgt artikel:

Samleje og befrugtning

Inde i kvindens krop findes der en hel mængde livsspirer, der kaldes for ægceller. De modnes i kvindens æggestokke fra 12-14 års alderen, og frem til hun bliver omkring 50 år. Hvert af disse æg kan blive til et nyt lille menneske, hvis det bliver befrugtet af en mandlig sædcelle, der har fundet vej til kvindens æg efter et samleje.
Skrevet af : Ellen Højlund Nielsen, 28/04/2006
Læs mere...

Tilfældigt udvalgt spørgsmål:

Har panik angst - kan I give nogle gode råd?

Hej adamogeva. Jeg er jeg kvinde på 20 år. Jeg har panik angst, jeg fik stillet dignosen som 15 årig. Jeg har det virkelig svært og ved ikke, hvordan jeg kan slippe af med den, selv om jeg prøver mit beste.

Jeg har fået piller imod det, dengang jeg var 18, men jeg fik det bare meget værre af dem, så jeg tager dem ikke mere. Jeg har også gået til pyskolog i 6 mrd. Det hjalp heller ikke. Jeg gik også på en skole mod angst i 4 mrd. Derfra har jeg lært en del med øvelser og mindfulness, som jeg bruger, når jeg får mine 5 store daglige anfald.

Jeg føler mig rastløs og ved ikke, havd jeg ellers kan gøre bedre. Nogle gange (faktisk tit) har jeg bare lyst til at forsvinde lang væk fra det hele og folk jeg kender. Det er ikke nogen rar følese at have det sådan, det ødelægger mit liv. Jeg kan mærke min angst konstant hver evig eneste dag og jeg er ved at være godt træt af det for at sige det lige ud. Jeg har læst på nettet om panik angst og hvordan man kan gøre den mindre, der står bla. om, at man skal snakke om det med nogen..

Jeg snakker engang imellem med min kæreste om det..men ikke så tit, for han har sit at tænke på. Min far snakker jeg ikke med og min mor vil ikke snakke om det, da hun selv har angst. Så ved ikke hvem jeg skal snakke med om det. Jeg har ikke noget arbejde, fordi jeg er bange for at få et panik anfald og det så ødelægger det arbejdmæssige for mig..da jeg nu også går her hjemme dagen lang, har jeg jo også masser af tid til at tænke over min panik angst i og få det værre af det.:( og det er jo noget skidt ved ellers ikke hvad, jeg skal gøre. Føler jeg er ved at blive sindssyg (det går mig meget på), men det er også en del af sygdommen. Det er meget svært at leve med.. Jeg vil høre, om I har nogle gode råd, jeg kan tage med mig og bruge..

Mvh den triste, 20 år
Læs svar...