Vil undgå medicinsk abort ved prævention – hvad skal vi vælge?

Vis spørgsmål

Jeg skal giftes til sommer og begynder at tænke på valg af prævention.

 

Jeg vil gerne undgå at blive gravid lige med det første, men jeg vil også gerne undgå risikoen for medicinsk abort. Hvad skal jeg vælge? Er der andre løsninger end kondom?

B, 24 år


SVAR:

Kære B

Mange tak for dit spørgsmål. Jeg vil gerne svare dig.

Først stort tillykke med, at du skal giftes til sommer. Må det blive en fantastisk dag for jer og en dejlig tid, du og din mand går i møde.

Jeg vil starte med at skrive, hvordan jeg forstår dit spørgsmål, så du ved, hvad jeg svarer på: Med valg af prævention efterspørger du, hvilke metoder der er mulige, hvor præventionen ikke indebærer, at et eventuelt befrugtet æg ikke får mulighed for at sætte sig fast i livmoderen og udvikle sig til en graviditet.

Kondomet

Du skriver selv, om der er andre løsninger end kondom. Derfor tænker jeg, du allerede ved, at ved brug af kondom som prævention består beskyttelsen udelukkende i at være barriere, så sædceller ikke får mulighed for at komme op i livmoderen og møde et æg, så en befrugtning kan ske. Hvis kondomet springer eller glider af i forbindelse med samleje, er man således ikke beskyttet mod at blive gravid.

Pessaret

Et alternativ til kondom er pessaret, der også fungerer som en barriere, så æg- og sædceller ikke kan møde hinanden. Hvor det er manden, der bruger kondomet, er det kvinden, der bruger pessaret. Pessaret er en lille gummiring med en kuppel af plast, der skal sættes op i skeden, så kuplen dækker livmoderhalsen. Pessaret skal sættes op før samleje og skal blive i skeden i seks timer efter samleje, så det kræver mere planlægning end fx kondomet. Sammen med pessaret anbefales det at bruge sæddræbende creme.

Sikre perioder

En anden form for prævention, som nogle par benytter sig af, er sikre perioder. Med sikre perioder forstås den periode af kvindens menstruationscyklus, der ikke ligger omkring ægløsning, og kan bruges af par, hvor kvinden har en regelmæssig cyklus. Metoden er dog ikke en sikker præventionsform og bør kun bruges af par, hvor en eventuel graviditet kan accepteres. Ægløsningen vil hos de fleste kvinder med regelmæssig cyklus ligge 12-14 dage før menstruationen, og det er i de 4-5 dage før – og 2-3 dage efter – ægløsningen, samleje skal undgås, hvis man benytter sig af metoden som prævention. Omkring ægløsning stiger kvindens temperatur ca. 0,5 grader og ved dagligt at måle sin temperatur, kan kvinden også få et billede af, hvornår hun har ægløsning.

Afbrudt samleje

Ved afbrudt samleje beskytter man sig også mod graviditet ganske enkelt ved, at æg og sædceller ikke møder hinanden, da penis trækkes ud af skeden før udløsning. Det er dog en noget usikker metode, da der i væsken, som kommer fra penis før udløsning, også kan være sædceller. Desuden skal det ske på det tidspunkt, hvor manden er lige ved at få orgasme, og det ødelægger naturligvis en hel del af fornøjelsen ved samlejet.

Andre præventionsformer

Bortset fra kobberspiralen er alle andre præventionsformer hormonpræparater, som bruges af kvinden. Her findes p-piller, mini-piller, p-stav, p-sprøjte, p-ring, p-plaster og hormonspiral. Det er forskelligt, om der er tale om kombinationspræparater, der indeholder to typer hormoner (østrogen og gestagen), eller om der kun er en enkelt type hormon (gestagen) i præparatet.
Fælles for alle præparaterne er, at virkningen først og fremmest er at hindre eller reducere ægløsning. Derudover er virkningen at gøre slimen i livmoderhalsen uigennemtrængelig for sædceller, og for de fleste af præparaterne også at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast. Der findes enkelte typer af p-piller og en enkelt type af mini-piller, hvor ægløsningen stoppes helt.
For kobberspiralen er virkningen, at livmoderslimhinden ændres, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast, og der sker samtidig en påvirkning af både sædceller og æg, så befrugtning er mindre sandsynlig.

Med hormonpræparaterne er målet, at der slet ikke kan ske en befrugtning, idet slimen i livmoderhalsen bliver sej og uigennemtrængelig samtidig med, at ægløsning hindres eller reduceres. Men hvis en befrugtning alligevel sker, har de fleste af præparaterne også den virkning, som du kalder “medicinsk abort”, hvor det befrugtede æg ikke får mulighed for at sætte sig fast i livmoderen, da slimhinden ændres og ikke er modtagelig for et befrugtet æg.

Hvad skal du vælge?

Har du og din kommende mand talt sammen om, hvad I tænker om valg af prævention? Hvad er vigtigt for jer? Tænker I det samme, eller har I forskellige forventninger og ønsker i forhold til valget? Jeg tænker, det er rigtig vigtigt at få talt sammen om det, inden I når til sommer. Det kan være lidt svært at tage hul på, men jo bedre I er til at sætte ord på jeres tanker og ønsker, jo bedre kan I sammen træffe valg om, hvilken type prævention, I skal benytte, når I bliver gift.
Derefter skal du snakke med din egen læge om det, og da er det vigtigt at fortælle, hvad I tænker – især hvis I kun ønsker p-piller eller mini-piller, hvor indholdet af hormoner er tilpasset, så ægløsning forhindres helt.

Jeg vil også opfordre jer til sammen at læse i vores tema om Prævention.

Jeg håber, jeg har givet dig svar på dit spørgsmål. Hvis ikke eller hvis der dukker andet op, er du meget velkommen til at skrive igen. Jeg vil ønske både dig og din kommende mand en rigtig dejlig bryllupsdag og lykke over jeres fælles fremtid.

Kærlig hilsen
Anette


Anette Wedel Jensen

Skrevet af:

Anette Wedel Jensen

jordemoder

adamogeva.dk

Annoncer