Skal tisse efter hvert samleje – kan jeg så blive gravid?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg får let blærebetændelse og bliver derfor altid nødt til at tisse, efter min mand og jeg har haft samleje. Nu går vi og tænker lidt på, om vi skal have et barn, og derfor vil jeg spørge om, hvordan jeg kan blive gravid, når jeg bliver nødt til at gå ud at tisse lige efter samleje, hvor det meste af sæden jo ryger ud igen.

Håber I kan give mig et svar! :)

RE, 22 år


SVAR:

Kære RE 

Sæden vil med det samme løbe op gennem skeden og videre gennem livmoderen til æggelederne, hvor en befrugtning kan finde sted. Selvom du går på toilettet efter sex, vil en del af sæden være nået frem til ægget. Jeg mener derfor ikke, der er noget problem i, at du går på toilettet efterfølgende.

Du kan måske blive liggende 5-10 minutter efter samlejet, hvis du vil være helt sikker på, at mest mulig sæd kommer frem til ægget.

Måske kan du få noget ud af at læse artiklen Sådan bliver du gravid.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med fremtiden.

Kærlig hilsen
Else


Else Dalsgaard Iversen

Skrevet af:

Else Dalsgaard Iversen

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK