Stor tvivl og forvirring - hvad gør jeg ift. min kæreste?

Vis spørgsmål

Hej brevkasse. Jeg er dybt, dybt forvirret og i tvivl. Jeg har i fire et halvt år været sammen med den samme fyr. Vi har boet sammen de sidste 2 år. Der er det i det, at jeg i lang tid, (i hvert fald et halvt år), ikke har følt mig værdsat. Jeg ordner alle de huslige pligter, såsom madlavning, rengøring og tøjvask. Min partner rører sjældent en finger i hjemmet (vi har hund, så det giver en del rengøring). Det har været et problem for mig i al den tid, vi har været sammen, og trods utallige snakke, bliver det bare ikke bedre.

Vi foretager os ikke nogen ting sammen. Han kan aldrig bare lave en aftale med mig, for der kunne jo dukke vigtigere ting op, såsom arbejde. Jeg elsker at lave kæreste ting, som fx at tage ud og spise, eller i biografen, eller bare hygge hjemme en fredag aften, men det har han aldrig lyst til, (jeg vil det lige så meget for at bevare gnisten i forholdet), og jeg mangler det! Ligesom jeg mangler, at vi kysser og krammer. Det er som om, det hele bare er gået død. Uanset hvor mange gange, vi snakker om at gøre noget ved det, så sker der ingenting. Han falder gerne bare i søvn på sofaen om aftenen. Det er hårdt at føle, at han aldrig tager mig alvorligt, og måske er jeg nået dertil, hvor jeg ikke længere ved, om jeg vil kæmpe for at få den smule opmærksomhed eller respekt, som jeg synes, jeg fortjener. For uanset, hvad jeg har gjort, så sker der ikke noget nyt - han hjælper ikke mere til i hjemmet, han går ikke på kompromis og sætter en aften af til at hygge. Det er som om vi bare bor under samme tag, men lever hvert vores liv.

Der sker samtidig det, at en anden fyr, jeg kender (og har kendt længe), er blevet interesseret i mig, og måske gælder det også den anden vej? Jeg føler bare, at jeg fra ham får alt det, jeg i så lang tid har savnet. Bare det, at der er en, der gider lytte og snakke og sætte pris på en, som man er (kontakten foregår i beskeder). Men problemer i forholdet var der længe inden dette - måske jeg bare ved det her, har fået øjnene op for, hvor meget jeg føler, at jeg nøjes.

Jeg er forvirret, omkring hvad jeg skal gøre - jeg vil ikke forlade min nuværende kæreste til fordel for en anden, men samtidig vil jeg heller ikke stå med to børn om 6 år og skulle klare alt selv. Vi har forsøgt så længe at få det til at fungere, men intet har ændret sig, og jeg er bare så træt af at føle, at jeg er den eneste, der har kæmpet for det uden at få noget igen, og jeg ved også, at sådan vil det fortsætte - jeg føler, at jeg er udkørt, og jeg ved ikke længere, om jeg overhovedet ønsker at kæmpe for det mere, da det indtil nu har været en uendelig og uoverskuelig kamp, der ikke har båret frugt.

Det skal samtidig siges, at min kæreste sjældent vil snakke om tingene - det er ofte latterligt, siger han. Derfor er der mange ting, man bare må acceptere. Desuden er hans klare holdning, at arbejdet altid vil komme i første række. Hvad skal jeg gøre?? Jeg føler ikke længere (tror jeg ikke), at vi har en sikker fremtid sammen. Jeg er bange for at mit savn til et velfungerende og ligestillet forhold, vil blive alt for stort, hvis jeg blev.

Vh Århus, 23 år

SVAR:

Hej ‘Århus’

Tak for dit spørgsmål til brevkassen.

Min kæreste engagerer sig ikke i vores forhold

Du fortæller, at du har haft en kæreste i 4½ år og boet sammen med ham i 2. Det sidste halve års tid har du følt, at noget er begyndt at gå skævt i jeres forhold og du føler dig ikke længere værdsat af ham. Derfor er du nu kommet i tvivl om, hvad du skal stille op.

Det lyder bestemt ikke rart at være i det forhold, som du beskriver. Jeg kan godt forstå den frustration, som du oplever. Det er ikke underligt, at du er bekymret for, hvordan tingene kan udvikle sig, hvis I får børn sammen og din kæreste stadig lader dig om alt det huslige arbejde. Det er ikke en rar fremtid at se hen til.

For måske at kaste lidt overblik over situationen prøver jeg her at opstille en liste over alle ting, du nævner, der bekymrer eller frustrerer dig:

  • Du føler dig ikke værdsat
  • Du ordner alle de huslige ting
  • Mange snakke forandrer ikke tingene
  • I foretager jer ikke noget sammen
  • Din kæreste vil ikke lave aftaler med dig
  • Din kæreste har ikke lyst til kæresteting
  • Du savner kys og kram
  • Du føler dig ikke taget alvorlig og respekteret
  • Det føles som om I lever hver jeres liv
  • Du vil ikke risikere at stå med alt arbejdet omkring eventuelle børn
  • Du føler dig træt og udkørt i jeres forhold
  • I har forsøgt at forbedre tingene, men det har ikke hjulpet
  • Din kæreste ønsker sjældent at tale om tingene og synes nogle gange, at det er latterligt
  • Din kæreste synes, at arbejde kommer i første række
  • Du er usikker på jeres fælles fremtid sammen

Er der argumenter for at blive i forholdet?

Jeg har læst din mail igennem et par gange for at se, om jeg kunne finde nogle argumenter for, at du skulle blive i forholdet. Det har jeg ikke kunnet. Når man, som jeg, er udenfor stående og ser på listen ovenfor, rejser der sig et spørgsmål: Hvorfor mon du stadig er sammen med ham?

Med det kendskab jeg har til dig og til jeres forhold, ud fra din mail, er det svært at forstå for mig, hvad der holder jer sammen, hvad der får dig til at blive hos ham. Det er svært at se, hvad det er, du er i tvivl om. Samtidig kan jeg konstatere, at det der synes så ligetil og åbenbart for mig, det er ikke ligetil for dig.

Jeg har ikke kunnet finde signaler i din mail som pegede i retning af, at der kan gøres mere for at redde jeres forhold. Jeg forstår dig sådan, at det, du søger hjælp til, er at få afbrudt forholdet. Det er den forståelse, jeg tager afsæt i mit svar til dig. Det skal du ikke se som et udtryk for, at jeg mener, at der ikke er håb for jer, hvis I begge ønsker at arbejde med jeres forhold og f.eks. gå i terapi. Du skal kun forstå det sådan, at jeg oplever, at du har mistet troen på, at I kan gå den vej.

Der mangler en brik

Der er øjensynligt noget, der mangler i det billede, jeg har. Der er noget jeg ikke ved om dig eller jeres situation og som får det til at se anderledes ud for dig, end det gør for mig. Det ville jo næsten også være mærkeligt andet, da I jo har kendt hinanden i 4½ år og jeg har bare læst en kort mail.
Jeg får den tanke, at der er noget, I har sammen eller en værdi, der er vigtig for dig eller jer begge, som gør, at du ser et andet og mere vanskeligt billede, end det jeg ser. Der er noget, som bremser dig eller holder dig tilbage.

Det eneste lille hint jeg har kunnet finde til, hvad dette kunne være, har jeg fundet i din sætning: “jeg vil ikke forlade min nuværende kæreste til fordel for en anden”. Hvis jeg havde haft dig foran mig, ville jeg have spurgt ind til denne sætning. Hvad ligger der mon gemt i den?

- Ligger der mon det, at man generelt ikke bør forlade sin kæreste (uanset hvordan det går)?

- Ligger der mon det, at man ikke bør forlade til fordel for en anden?

- Ligger der det, at du ikke vil eller betyder ‘vil’ i virkeligheden ‘kan’?

Kan parforholdet afbrydes på en ordentlig måde?

Jeg har en fornemmelse af, at du giver udtryk for en grundlæggende værdi i denne sætning. Jeg fornemmer, at du står med et etisk dilemma. Hvis du forbryder dig mod denne indre værdi, frygter du måske, at du kommer til at gå på kompromis med noget i dig selv, som du bagefter får vanskeligt ved at forlige dig med. Måske er det netop derfor, at tingene ikke ser så enkelt ud for dig?

Jeg tænker på, om det kunne være en hjælp for dig, at du prøver at kigge lidt nærmere på denne sætning. Kunne sætningen omformuleres, så den ikke bliver blokerende for handling for dig? Hvordan ville det lyde at sige: “Jeg vil ikke forlade min kæreste, uden at vi har gjort alt”? eller: “Hvis jeg forlader min kæreste, skal det være på en ordentlig måde”?

Disse to sætninger udtrykker begge en indre værdi, men er samtidig ikke blokerende for handling. Det er ikke sikkert, at de udtrykker din indre værdi, for den kender jeg jo ikke. Min pointe er, at du skal prøve at erstatte din sætning med en anden formulering, hvor du fastholder dine indre værdier, men hvor du samtidig er nådig mod dig selv og giver dig selv lov til at handle, hvis det viser sig, at du har brug for at handle. Lige nu har du brug for at handle. Derfor tænker jeg, at du må give dig selv en handlemulighed.

Undgå at forlade din kæreste til fordel for en anden

Ville det ændre noget på dit billede af dig selv og hele situationen, hvis du besluttede dig for ikke at springe umiddelbart fra din nuværende kæreste til den næste (ham der måske venter i kulissen)? Måske ville det under alle omstændigheder være godt for jer alle 3, altså både dig, din nuværende kæreste og ham, som måske venter på dig, hvis du lige holdt en pause, hvor du var alene. Så når I alle lige at få lidt ro på og forholde jer til den nye situation. Jeg mener, at det er sundt at tage en pause fra kæreste, hvis man har været sammen med en i 4½ år og slår op. Jeg mener ikke, det bringer noget godt med sig at springe direkte over i et nyt forhold. Der er følelser, som skal bearbejdes og som bedst bearbejdes uden at have kæreste på. Det er mit synspunkt.

Hvis du valgte denne fremgangsmåde, ville du ikke komme i den situation, at du ‘forlader din kæreste til fordel for en anden’, eftersom der ikke er nogen anden.

Jeg håber, at disse tanker har sat noget i gang i dig og at de på en eller anden måde hjælper dig til at se, hvad der er det bedste at gøre.

Jeg ønsker det bedste for dig og at du må have modet til at tage de nødvendige beslutninger hen imod et liv, som er bedre for dig (og i sidste ende også for din kæreste).

Med venlig hilsen Benny

Annoncer