Stor aldersforskel - hvad skal jeg gøre?

Vis spørgsmål

Hej med jer. Jeg er en dreng på 19 år, der igennem 3-4 måneder har været kæreste med en dejlig pige, som jeg elsker meget højt. Problemet er, at pigen kun er 15 år.

Vi har det helt perfekt sammen, hendes familie og jeg kommer godt ud af det sammen, og hendes forældre har fuldt ud accepteret min alder. Jeg er med andre ord faldet rigtig godt til i hendes familie, og jeg er i et forhold der gør mig glad, lykkelig og stærk.

Jeg ved, at alderen kan gå hen og være et problem. Hun er moden af sin alder, men hun er ikke voksen endnu. Det er jeg. Hun kan muligvis være mere forelsket i spændingen ved at være sammen med en, der er ældre end hende selv, end rent faktisk i mig osv. Men sådan tror jeg egentlig ikke, det forholder sig.

Imidlertid har hun ikke mødt min familie endnu, da jeg er utrolig nervøs for, hvad de vil sige til det hele. Jeg vil meget gerne dele min glæde over forholdet med dem; men hendes alder gør mig bange for, om de måske ikke vil acceptere det. Jeg kan jo også godt selv se, at det lyder helt forkert, det føles bare ikke forkert i vores forhold. Det føles rigtigt. Og jeg elsker hende virkelig.

Jeg har haft to kærester tidligere, som begge har været på min egen alder, og det ved mine forældre selvfølgelig godt. Det er altså ikke, fordi jeg ikke kan finde piger på min egen alder, at jeg har valgt min kæreste - men fordi jeg virkelig holder af hende og er dybt forelsket i hende, uanset hvor underligt og forkert det end må lyde.

Nu står vi overfor den problemstilling at hun gerne vil møde mine forældre snart for bl.a. at se, at jeg virkelig vil være seriøs med det her forhold. Jeg vil meget gerne imødekomme hendes ønske; men er bange for, hvad jeg skal sige til mine forældre. Skal jeg lyve og sige hun er 16, (det tror jeg ikke de vil have noget i mod) eller skal jeg fortælle dem sandheden og risikere at de vil "fordømme" vores forhold? De vil aldrig nægte mig at være sammen med hende (kan jeg i hvert fald ikke forestille mig), men vil jo gerne have, at de rent faktisk godt kan lide min kæreste og acceptere vores forhold. Jeg kan også mærke, at det vil gøre mig pinligt berørt at skulle fortælle sandheden, ikke fordi jeg er pinlig over hendes person eller noget som helst i den retning; men fordi jeg ved, hvad mange folk vil tænke, når de hører det? Hvad skal jeg gøre?? Er det helt forkert af mig overhovedet at have det her forhold?

Håber i kan hjælpe og forstår bare lidt.

Hilsen en meget forvirret ung mand.

SVAR:

Hej dreng på 19 år

Tak for din mail.

Du skriver, at du er forvirret. Når et menneske er forvirret, er det meget godt at være nysgerrig på det, der forvirrer.

Idealbilleder

Det første, som jeg kom til at tænke på, da jeg læste din mail er, at det ofte er sådan, at vi har idealbilleder af mange ting. En af tingene kan være: Kærester skal være lige gamle.

Det reelle

Måske du er vokset op med, at ting helst skal være på en bestemt måde. Også hvad angår kærester. Man kan godt drømme om noget; men det er ikke sikkert, at tingene er eller bliver sådan i virkeligheden.

Det reelle er, at du er kæreste med en pige, der er 4 år yngre end du.

Jeg holder af hende

Det lyder til, at du ikke er i tvivl om, om du holder af hende. Du skriver, at I har det perfekt sammen, at hun gør dig lykkelig, glad og stærk. Oveni dette har du det også godt sammen med hendes familie, der helt accepterer, at I er kærester. Det kan måske være godt at huske på, når du er forvirret. Kærligheden til hende er der.

Dine egne overvejelser

Når jeg læser dine egne tanker omkring det, at hun er 15 år, og du er 19 år, så lyder det til, at du selv har tænkt mange tanker:

Alderen kan jo gå hen og blive et problem.

Hun er ikke voksen endnu.

Du har set nogen ting i øjnene, der kan hjælpe dig til ikke at blive snydt, men se, hvad forholdet udvikler sig til.

Hvad tænker min familie og andre?

Dette spørgsmål har mange stillet.

Du nævner, at du er nervøs for, hvad din familie vil sige. Du vil blive pinlig berørt. Du skriver, at du er bange for, hvad de vil sige. Måske vil de ikke acceptere det. Vil de fordømme mig?

Valget er dit

Vi kan blive så afhængige af, hvad andre mener, så at det hæmmer os.

Det er altid godt at tænke på, hvad jeg selv tænker/mener/føler.

Hvis du ønsker, at forholdet skal fortsætte, har du lov til det. Det har andre egentlig ikke lov til at bestemme.

At fordømme sig selv

Nogen gange er det sådan, at vi er rigtig gode til at fordømme os selv.

Jeg bemærkede en enkelt sætning: Det lyder helt forkert, at hun er 15 år og jeg er 19 år.

Er der en mere venlig måde at tale til dig selv på end at sige: Det lyder helt forkert.

Her er et forslag:

Jeg er forelsket i en pige på 15 år. Jeg ved, at der er 4 år imellem os; men jeg ved, hvad jeg har gang i. Jeg ved, at hun ikke er voksen endnu, men jeg vil gerne følges med hende og lade hende udvikle sig til at blive voksen. Jeg vil se tiden an og se, hvordan vores forhold udvikler sig.

Ærlighed

Jeg ved ikke, hvordan dit forhold er til din familie. Du overvejer, om du skal lyve med alderen. Her har jeg lyst til at spørge: Er det rimeligt, at du ikke har lov til at være ærlig i din familie. Hvis de ikke kan rumme din ærlighed, har du lov til at tænke: Det er deres problem. Der er noget, de må arbejde med.

At være herre i eget liv i fremtiden

Jeg vil ønske for dig, at du i fremtiden vil give dig selv lov til at finde ud af, hvad der er godt og rigtigt for dig. At lytte til sig selv er sundt og vigtigt.

Læs eventuelt også:

Forelsket, er 7 års forskel for meget?

Betyder 6 års forskel noget for en forelskelse?

Rigtig mange hilsner Hanne Esmarch

Annoncer