Skal jeg vælge min kristne kæreste eller min ikke-kristne kollega?

Vis spørgsmål

Hej.

Jeg er en kristen pige på 20 år, som har en kæreste, jeg egentlig er rigtig glad for. Vi har været sammen i ca. ½ år. I løbet af de sidste par måneder er jeg blevet voldsomt forelsket i en kollega, og han er ikke kristen, men bestemt ikke modstander. Min kollega er alt, hvad jeg nogensinde har drømt om ved en fyr. Vi flirter rigtig meget, for jeg kan ikke lade være, når jeg er så vild med ham. Han vil rigtig gerne være sammen med mig også, så det er rigtig svært.

Jeg føler, at jeg bør blive sammen med min kæreste, fordi han er kristen. Men inderst inde har jeg lyst til at vælge min kollega.

 

Jeg keder mig med min kæreste og synes, han er kedelig at være kæreste med.

Jeg tænker konstant på min kollega og vil meget hellere skrive med ham end min kæreste. Jeg ved helt ærligt ikke, hvor meget jeg ville savne ham, hvis jeg slog op.

Tit føler jeg mig malplaceret i kristne sammenhænge, og at jeg ikke rigtigt hører til. Ikke-kristne er bare meget mere åbne og slet ikke så dømmende som kristne. Jeg føler mig meget mere værdsat, set og hørt af ikke-kristne end kristne.

 

Min kollega har samme drømme som mig ift. job, og vi vil begge meget gerne være selvstændige inde for samme branche. Denne drøm vil jeg kunne føre ud i livet med ham, og nok ikke med min kæreste. Min kollega er bare meget mere interessant, sjovere, og jeg er meget mere mig selv, når jeg er sammen med ham. Jeg nyder bare så meget at være i hans selskab.

Min kæreste ved godt, at jeg har følelser for min kollega, og vi har snakket en del om det og syntes ligesom, vi fandt ud af det. Men jeg kan mærke, at det ikke bare er en lille forelskelse. Det er ham, jeg har lyst til at bruge resten af mit liv med. Også selvom han ikke er kristen.

Jeg har det bare så svært med det! Skal jeg vælge min kristne halvkedelige kæreste, som jeg bare er sammen med, fordi jeg føler, jeg bør? Eller skal jeg vælge den fyr, som jeg er overbevist om, kan gøre mig lykkelig, dog ikke kristen? 

E, 20 år


SVAR:

Hej E

Det er en meget svær beslutning, du står og skal træffe. Og jeg kan ikke træffe den for dig. Men jeg vil gerne komme med nogle tanker og overvejelser, som forhåbentlig kan gøre beslutningen lidt nemmere for dig. Men i sidste ende er det alene din beslutning. Og det er dig, som skal leve med konsekvenserne af den.

Skal du forlade din kæreste?

Det er altid svært at gå fra en person, man holder af. I har delt mange ting og har været en stor del af hinandens liv. Men det lyder på dig, som om I har delt fortid, men ikke vil kunne dele fremtid. Du skriver, du keder dig med din kæreste og ikke ser en fremtid sammen med ham. Det er selvfølgelig nogle store røde lamper, der blinker. Og dem skal du tage alvorligt. Du skal gøre op med dig selv, om du vil give forholdet en chance. Om I skal gøre noget ved det, blive sammen og tage kampen. Eller om du ikke mener, forholdet er kampen værd. Hvis det sidste er tilfældet, så skal du passe på din kæreste og hans følelser. Og så snakke med ham om et brud på en god måde. Men et råd kan være at fortælle ham, at du har truffet din beslutning på forhånd, så han ved, du står fast. Uanset, om du beslutter at blive og kæmpe eller at gå. Kedelige forhold kan godt bringes til live igen. Men det kræver arbejde. Og det kræver, at I begge tager ansvaret på jer. Spørgsmålet er, om du har lyst til og vil det?

Skal du finde sammen med din kollega?

Som jeg ser det, står du med to uafhængige beslutninger. Hvorvidt du skal finde sammen med din kollega eller ej, afhænger ikke af, om du skal blive hos din kæreste. Forstået på den måde, at det godt kan vise sig at være den rigtige beslutning at forlade din kæreste, uden at det automatisk også er den rigtige beslutning at finde sammen med din kollega. At være sammen med en mand, som ikke er kristen og deler din tro er svært. Jeg har selv gennem tre år været kæreste med en mand, som ikke er kristen. Det er hårdt og har givet mange tårer og mange kampe. Derfor vil jeg nu dele lidt af mine egne overvejelser med dig. Og dele lidt af mine egne erfaringer. Jeg var som dig 20 år, da jeg fandt sammen med min kæreste. Han er en dejlig mand, som jeg elsker meget højt. Og der er intet på jorden, jeg hellere ville end en dag at kunne gifte mig med ham og dele resten af mit liv med ham.

Men …

Der er også store udfordringer ved ikke at dele tro. For er der én ting, som er vigtigere i mit liv end min kæreste, så er det Gud. Gud har skabt mig, og han vil frelse mig. Og jeg er ikke villig til at vende min skaber ryggen og sige nej til frelsen for et menneskes skyld. Heller ikke det ene menneske, som jeg elsker allermest. Så den første overvejelse, du skal gøre dig, har intet med din kollega at gøre. Den første snak, du skal have, er med Gud. Du skal gøre dig klart, hvad han betyder for dig. Hvad din tro betyder for dig. Og hvad frelsen betyder for dig. Og du skal gøre dig klart, om det er noget, du er villig til at miste. For ved at være kæreste med en mand, som ikke deler din tro, vil du hver dag gamble med din frelse. Og du skal gøre op med dig selv, om du er klar til at stoppe forholdet den dag, din frelse er i risiko. Det er en meget vigtig beslutning, som jeg vil råde dig til ikke at haste igennem. For konsekvenserne gør ondt. Det kan betyde, at du en dag skal forlade dit livs kærlighed for at kunne blive hos Gud. Og tro mig, det er ikke nogen nem beslutning. Så du skal stå fast.

Kæreste med en, der ikke deler din kristne tro

Derudover er der nogle andre tanker, jeg vil dele med dig. At have en kæreste, som ikke deler din tro, kan sagtens lade sig gøre. Du kan dyrke et kristent fællesskab uden ham. Og du kan holde din tro i live i din hverdag, som du kender den. Men at have en mand og ægtefælle en dag, som ikke deler din tro – det er hårdt. Jeg kender dig ikke, og jeg ved ikke, hvordan du er. Så derfor vil jeg bare give dig lidt af de overvejelser, jeg selv går med, når jeg stadig holder fast i ikke at gifte mig med min kæreste, så længe han ikke ønsker at finde Gud. Overvejelserne kan lyde dystre, men jeg tror, det er vigtigt også at overveje de farer, som er. Fordelene kender du jo godt. Et liv med din du elsker. Men farerne …?

Hvad, hvis I en dag mister et barn? Så har du ingen at dele sorgen med. Ingen anden kan sætte sig ind i den sorg, det er at miste et barn end barnets forældre. Og hvis din mand ikke deler din tro på frelse, så vil du stå helt alene med en desperat bøn til Gud. Hvad hvis du en dag anfægtes voldsomt og bevæger dig væk fra troen? Har du så en mand, du kan stole på, som holder dig fast ved det, der er det vigtigste i dit liv? Eller har du en mand, som trækker dig længere væk og håber på, I kan leve sammen væk fra Gud?

Jeres børns frelse

Det er store spørgsmål, det ved jeg godt. Men der er også de mange andre ting, som er vigtigt at gøre sig klart. Hvad er hans holdning til abort? Til skilsmisse? Til sex før ægteskabet? Til druk? Det er ting, som kan give enorme problemer i hverdagen, hvis man ikke er enige.

Og af de mere alvorlige emner: Hvad hvis I får børn? Vil han lade dig give den kristne tro videre til jeres børn, eller vil du være gift med en mand, som aktivt forhindrer dine børns frelse? Vil han lade dem døbe? Og her til sidst den tungeste overvejelse, jeg nogensinde har stået overfor: Hvis jeg gifter mig med en mand, som ikke er kristen, er jeg så villig til at lade min menneskelige kærlighed til ham gå forud for mine børns frelse? Eller risikerer jeg, at den mand, jeg har viet mit liv til, er den samme mand, som tager frelsen fra mine børn, fordi han ikke kan opdrage dem i den kristne tro?

Du kan blive tvunget til at vælge

Som sagt, det blev tungt. Men det ER en utrolig svær beslutning du står overfor. Meget. Og jeres forhold vil ikke være nemt. Du vil hver eneste dag have en stor kærlighed til den selvsamme mand, som udfordrer din kærlighed til Gud. Det skaber splid i dig. Og du skal være klar på, at du skal holde til den splid. Og du skal gøre dig helt fuldstændig klart, hvem du vil vælge, hvis du en dag er tvunget til det: Gud eller din kollega?

Jeg ville vælge anderledes

Jeg vil faktisk sige, selvom jeg elsker min kæreste mere end noget andet: Hvis jeg kunne gå tilbage til den dag, jeg stod udenfor hans dør, aldrig havde set ham før og skulle på første date. Hvis jeg kunne gå tilbage til den 20-årige mig, så ville jeg bede hende tage hjem. Brænde ham af. Og ikke forelske sig hovedkuls i verdens dejligste mand. For et liv uden ham ville i dag være ubærligt, men dengang – før jeg så ham for første gang – der ville jeg kunne vende rundt, gå hjem og leve videre uden de mange udfordringer og tårer, som min kærlighed til min kæreste også har givet mig. Sammen med lykken, selvfølgelig. Men også mange tårer.

Jeg har ikke svaret. Jeg kæmper hver dag en kamp for og med en kæreste, som ikke tror på Gud. Og jeg kan ikke sige, hvad du skal gøre. Jeg ved ikke, hvor stærk du er, og jeg ved ikke, hvor stærk din tro er. Men du har mange beslutninger foran dig. Og jeg håber, du har Gud med dig i dem.

Du kan få endnu flere input til dine overvejelser ved at læse artikler og svar i vores tema At finde den rigtige.

Og så vil jeg bare ønske dig al mulig held og lykke og velsignelse med den beslutning, du står overfor.

Venlig hilsen
Isabella Arendt


Isabella Arendt

Skrevet af:

Isabella Arendt

stud.scient.pol. og politiker

adamogeva.dk

Annoncer