Skal jeg blive ved med at vente?

Vis spørgsmål

Kære Adam&Eva.dk

Jeg er en fyr på 28, som ikke rigtig ved, hvordan jeg skal forholde mig til min problemstilling.

For snart 7 år siden mødte jeg en pige på min uddannelsesskole, og jo mere jeg lærte hende at kende jo mere forelsket blev jeg i hende. Som tiden gik kunne jeg mærke et så stærkt bånd til hende, at jeg ikke var i tvivl om at vi var skabt for hinanden, en kærlighed som lå på et højere plan end den seksuelle kærlighed. Jeg fandt ud af, at hun var lesbisk, men jeg blev ved med at føle, at der var håb. Vi snakkede rigtigt godt sammen, men en dag var hun bare væk og ude af mit liv. Selvom det er ca. 5 år siden, jeg sidst har snakket/set hende, er det som jeg står i stampe og venter på hende. Jeg kigger stadig efter hende på gaden i håb om at bare få et glimt af hende, så jeg ved at hun har det godt. Jeg har enda gået til psykolog p.ga. hende, og der bliver man jo ikke taget alvorligt, når det handler om kærlighed. Jeg føler stadig stor kærlighed til hende og et stærkt knyttet bånd. Jeg håber stadigvæk på det bedste. Har I et råd til hvordan jeg skal forholde mig til denne situation??

Hilsen MR


SVAR:

Kære ven

Tak fordi du skriver. Jeg har det sådan lidt vanskeligt med at skulle give dig et råd, for jeg er ikke sikker på, at jeg kan sige andet til dig, end du allerede ved, eller som du allerede har talt med din psykolog om.

Men jeg prøver og håber at det måske alligevel kan hjælpe dig lidt, så du får et skub og kommer ud af den låste situation, du befinder dig i.

En vigtig oplevelse

Det er skønt – rigtig skønt at mærke forelskelsen, og opleve hvordan kærligheden og ømheden for et andet menneske kan komme til at fylde en stor del af ens liv. Det har du oplevet. Selvom, jeg forstår af dit brev, at I aldrig var kærester, så havde I et godt venskab, og fra din side bankede et kærligt hjerte for hende. Du skal glæde dig over, at du har haft den oplevelse, for det fortæller noget om din evne til at elske og rumme et andet menneske. MEN.. der er et kæmpe men… din kærlighed blev ikke gengældt. Det er du nødt til at forholde dig til, hvis du ikke vil ødelægge dig selv, dit liv og din evne til at elske og rumme andre mennesker.

Et vigtigt svar

Der er nogen ting i din historie, der virker lidt mærkeligt. Hvis I havde et godt venskab, og havde knyttet stærke bånd, hvordan kan det så være, at hun bare en dag forsvinder ud af dit liv – væk. Hvad skete der? Det tror jeg, du er nødt til at formulere for dig selv. For det har du sikkert selv svaret på.

Grunde til hendes forsvinden

Jeg tænker, at enten skriver du "en dag" uden at mene det bogstaveligt, men at det foregik over længere tid, efter jeres fælles skoletid var slut, så blev kontakten tyndere og tyndere og forsvandt til sidst. Eller også mener du "en dag" helt bogstaveligt, og så er hun jo enten flygtet fra dig og bevidst undgår dig og forhindrer al kontakt. Og hvis det er tilfældet må der være sket et eller andet der gør, at du heller ikke opsøger hende. Det kan jeg ikke gennemskue. Men det kan du selv.

Forelsket på afstand

Eller også skyldes det en helt tredje grund – nemlig at det bånd du følte, aldrig kom til udtryk i nogen konkrete handlinger i jeres omgang med hinanden. I havde kun tilfældige snakke og mødtes kun i kraft af jeres skolegang, og de situationer der opstod der. I har aldrig haft en relation, der kunne kaldes et venskab, hvor I har lavet aftaler med hinanden, lært hinanden at kende, besøgt hinanden, lavet ting sammen, og snakket om jeres planer for fremtiden, heller ikke i fællesskab med andre. Og derfor forsvandt hun pludselig, da jeres skolegang ikke længere gjorde at I mødtes. Du ved ikke, hvad hun skulle bagefter, for du snakkede aldrig med hende om det, og du kendte hende ikke særlig godt. Du har hørt, at hun er lesbisk, men det er jo ikke en forklaring på, at I ikke har kontakt i dag. Hvis I var gode venner ville en afsluttet skolegang ikke nødvendigvis betyde, at al jeres kontakt pludselig afbrydes.

Længsel og behov

Så derfor: Jeg tror, de bånd du føler til hende er udtryk for en dyb dyb længsel i dig. Hun skabte den længsel i dig, og derfor har du svært ved at slippe hende af dit sind. Men det er det, du skal, du skal ikke give slip på det, hun har givet dig, det skal du glæde dig over. Hun skabte noget i dig, og det skal du værne om og glæde dig over. Men du er nødt til at give slip på hende!

Se virkeligheden i øjnene

Du siger, at du var sikker på, at I var som skabt for hinanden. Det kan man ikke være sikker på, når man ikke kender hinanden, og selv i de forhold, er det en tilbagevendende beslutning også at ville hinanden. Det er udelukkende følelser og forestillinger, der har skabt disse tanker – det er ikke et faktum, der skal styre dit liv. Men det kan være, at det du følte var, at du var skabt for et andet menneske – at det ikke er singlelivet, der er dit mål - men en som kan vække det i dig, som hun gjorde. Hun åbnede dine øjne for den del af dine følelser og behov. Prøv at glæd dig over det – og se på det som en positiv kraft i dit liv, som skal bruges. Det er spild af dit liv at stå i stampe, som du selv udtrykker det. Du er blevet låst fast i det håb, som efterhånden er blevet til en urealistisk fantasi. Hvis du mødte hende, hvad ville der så ske? Du gik i skole med hende i 2 år uden at der skete noget. Du må se virkeligheden i øjnene. Og virkeligheden er at denne pige vakte noget i dig, en længsel og et behov en oplevelse af hvad det vil sige at elske et andet menneske. Det er rigtig meget værd – og det skal du sætte pris på nu og i din fremtid. Det gør du ikke ved at stå i stampe - men ved at leve alt det ud, du har fået givet i dit liv, også evnen til at forelske sig.

Lykke til

Benna


Skrevet af:

Benna Asmussen Hørlück

Journalist, tidligere redaktør på AdamogEva.dk

adamogeva.dk

Annoncer