Kære Danny
Tak for dit brev. Det, du beskriver, er jo ikke en let situation, dels fordi du bliver i tvivl om hendes følelser, men også fordi det berører det faktum her i livet, at nogle gange så kan man komme i den situation, at ens kærestes følelser ikke er gengældt eller lige så varme som ens egne.
Jeg VIL
Jeg vil….. er én af dine formuleringer. Når det handler om det med at være sammen, flytte sammen og være kærester, skal der jo altså bare være to, der vil. For at det skal kunne fungere, er det jo nødvendigt, at I begge vil og har lyst. Du nævner, at du en dag bare gik,- formodentlig fordi du blev vred og ked af det og frustreret over, at hun ikke lige ville love dig det. Derefter lovede hun dig det. Men som du skriver, så bliver du nu bagefter bange for, om du har presset hende for meget og om hun så kan finde på at slå op med dig. Jeg tror ikke på, at det kan være en brugbar vej at presse hende. Jeg tror, du har ret i, at du nok nærmere skubber hende fra dig i sådan en situation. Du er nødt til at se i øjnene, at hun har ret til sine egne behov og følelser og at det ikke dur, at du presser hende til at mene noget andet.
Når man er depressiv
Du skriver, at du har haft problemer med lidt depression. Måske kan det betyde, at du generelt har lidt svært ved at tro på, at hun kan lide dig og vil være sammen med dig. Nogle gange kan man have det sådan, at man mest lytter og ser efter det negative. At du måske kun får øje på det, der kan bekræfte dig i, at hun ikke er så glad for dig. Prøv at lægge mærke til, om det rent faktisk er sådan. Lytter du mest efter det negative? Eller kan du også fokusere på det positive og de gode ting, hun siger til dig. Hvis det er rigtigt, så skal du måske øve dig på at lytte efter det, der kan bekræfte, at hun godt kan lide dig.
Men
Det kan jo også være, at du har ret i det, du fornemmer. At hun faktisk er ved at glide fra dig og hellere vil være sig selv. Det kan føles meget truende. Det kan føles rigtig slemt, også når man har været sammen i to år, som I har det.
Få en afklaring
Jeg vil råde dig til at tage det op med hende, og så gøre dig umage med at lytte efter det, hun siger. Der er flere muligheder:
- Måske siger hun, at hun virkelig godt vil være sammen med dig og bo sammen med dig. Så skal du prøve at tro på det.
- Måske hun gerne vil være kæreste med dig, men ikke bo med dig.
- Måske er hun helt på vej væk.
Hvis du tager fejl
Måske er det mest fordi, du lægger nogle negative følelser ind i det, hun siger. Men det skal du jo have tjekket af og hvis det ikke er sandt, så skal du kigge på dig selv og se, om det er, fordi du fokuserer på din angst for, at hun skal forlade dig, at du bliver negativ i dine tanker.
Hvis du mærker rigtigt
Hvis hun er på vej væk – ja så havner du i, det man kalder, en livskrise. Så skal du i gang med at finde ud af, hvad du så vil med dit liv. Så skal du til at orientere dig imod dig selv og dine egen behov. Og det kan for mange føles truende måske især, hvis man er lidt deprimeret. I så fald skal du gøre noget for ikke at sidde alene. Så er det godt at opsøge venner og finde nogle at tale med det om.
Måske det så bliver springbrættet til, at du gør noget helt andet, efter du afslutter din uddannelse.
Jeg håber, du må finde vej i disse ting og håber, du kan bruge mine refleksioner.
Venlig hilsen
Steen Kruse
