Problemer med sex efter dårlige seksuelle oplevelser - hvordan komme videre?

Vis spørgsmål

Jeg er en pige på 22 år, der har en skøn og dejlig kæreste, som jeg stoler på og elsker. Desværre er vores sex liv ikke lige så godt, som resten af forholdet er, for jeg er helt tydeligt mærket efter en lidt ærgerlig fortid, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal "komme videre i mit sexliv", og håber derfor, I kan hjælpe mig.

 

Her kommer min historie:

Da jeg var 14 år, 8 år tilbage - i dag er jeg 22, blev jeg udsat for et seksuelt overgreb. Det seksuelle overgreb tog rigtig hårdt på mig, nok især fordi jeg var så ung og fordi min "seksuelle debut" var i form af et overgreb. Min reaktion på overgrebet var, at jeg mistede mig selv, min værdighed og mine værdier. I stedet blev min krop og min seksualitet et objekt, frem for noget man skulle passe på.

 

Ikke længe efter overgrebet får jeg mig en kæreste. Denne kæreste behandler mig dog ikke særlig godt. Når jeg ikke vil have sex med ham, smider han mig ud, og han ender med at have sex med min veninde. Desværre går der alt for længe før jeg siger fra over for min kæreste, og resultatet er, at jeg bliver endnu mere ødelagt.

Denne fyr introducere mig også til hash og andre stoffer, og da jeg endelig kommer ud af forholdet, har jeg tabt mig selv endnu mere pga. den afhængighed, jeg er på vej ud i.

 

Der går noget tid, og jeg får mig en ny kæreste. Ham er jeg sammen med i næsten 3 år. Med ham gør jeg nogle ting ang. sex som jeg i dag får helt kvalme af at tænke på, at jeg har gjort. For eksempel tænder han på, at slå mig under sex, og dette giver jeg ham lov til. På dette tidspunkt er jeg så ligeglad med mig selv og min krop, at jeg ingen grænser har, og jeg giver ham lov til alt. Det er faktisk så slemt, at da han en dag har sex med min veninde lige ved siden af mig, kan jeg ikke se, hvorfor der skulle være noget galt i det.

 

Der går tre år med denne kæreste, før jeg pludselig får åbnet mine øjne, for hvad der egentlig sker. Jeg har tabt mig selv fuldstændigt. Jeg forlader kæresten og begynder i terapi. Jeg beslutter mig for, at jeg vil ikke have nogen kæreste, før jeg har fundet mig selv igen, og at min næste kæreste skal respektere mig og behandle mig ordentlig.

 

Da jeg går fra min kæreste, er jeg 18 år gammel. Jeg bruger to år på intensivt at arbejde med mig selv, og da jeg finder den kæreste, jeg er sammen med i dag, føler jeg, at jeg har fundet mig selv og står stærkere end nogensinde før.

 

Jeg lærer min kæreste at kende rigtig godt, før jeg begynder at date rigtig med ham, og da vi endelig kommer dertil, hvor jeg skal til at udfolde mig seksuelt med ham, fortæller jeg ham om hele min fortid. Han tager det rigtig pænt og støtter mig i det. Jeg føler faktisk på nuværende tidspunkt, at jeg er "jomfru igen", for det første er det første gang i 2 år, jeg skal have sex, for det andet er det aller første gang i hele mit liv, at jeg skal sex, hvor der rent faktisk er ægte følelser med i, og hvor jeg har mig selv med.

 

Vi har i dag været sammen i 1½ år, og jeg er rigtig glad for ham. Jeg stoler rigtig meget på ham og jeg føler mig meget tryg og stærk sammen med ham. Men når vi har sex, kan jeg godt pludselig blive fysisk rigtig dårlig. Jeg begynder pludselig at få koldsved, og jeg føler, at jeg skal besvime. Dette har altså stået på i 1½ år, uden at være blevet synderligt bedre med tiden. Det kommer altid meget pludseligt, altid når det føles allerbedst at have sex.

På en eller anden måde, så føler jeg virkelig, at min krop straffer mig for, at jeg synes, at sex er blevet rart, trygt og dejligt.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre i vores sexliv, og jeg føler, at der er rigtig langt til et normalt sexliv, og især til en orgasme. Jeg ville rigtig gerne få en orgasme en dag, og især ville jeg gerne give min kæreste æren af at give mig en og give ham et godt sexliv, fordi jeg føler i den grad, at han fortjener det.

I bund og grund synes jeg egentlig, at vores sexliv er godt nok, men mine små fysiske reaktioner påvirker bare os begge en del desværre, og nok især ham.

Undskyld mit meget lange brev. Jeg håber, at I kan give mig nogle råd eller perspektiver.

Mange hilsner fra pigen der blev født på ny. 22 år


SVAR:

Kære dig

Tak for dit brev til Adamogeva. Jeg vil forsøge at give dig et svar med nogle perspektiver, som jeg håber kan blive en hjælp for dig i din videre proces.

Seksuelle overgreb

At blive udsat for seksuelle overgreb er en alvorlig krænkelse. Og i dit tilfælde kan jeg se, at du både udsættes for overgreb i en tidlig alder og efterfølgende udsættes for adskillige overgreb. Disse krænkelser sætter spor i følelserne og i kroppen. Faktisk kan sådanne overgreb være af en sådan karakter, at de medfører et traume (psykologisk sår) i hjernen. Dette kan svare til det, som krigsveteraner kan opleve. Deres oplevelser kan også traumatisere hjernen på en sådan måde, at de reagerer med stærkt ubehag, når de udsættes for noget, der minder om traumet. Fx har sådanne krigsveteraner det rigtigt svært her omkring nytår, fordi brag og lysglimt fra fyrværkeri aktiverer angstreaktioner i deres hjerner. Så selvom fyrværkeri er helt uskyldigt og (stort set) ufarligt, så opleves det af krigsveteraners hjerner som noget, der er livsfarligt, og de reagerer med angst.

Det samme kan ske for en person udsat for seksuelle overgreb og dermed også for dig. Så selvom du nu er i en helt ufarlig situation med din nuværende kæreste, så kan hjernen, kroppen og følelserne reagere, som om du var i overgrebssituationen. Der er tale om det, vi kalder en falsk alarm. Men den angstreaktion, som sker i kroppen og hjernen, er lige så konkret, som hvis der var tale om en sand alarm, dvs en reel og virkelig trussel. Angstmekanismerne er nogle meget stærke reaktioner i os, og de kan ”overrule” alt. Så selvom vi lige synes, det skulle være så hyggeligt og rart, så kan angsten altså pludselig totalt overmande os og tage styringen. Og det er rigtigt ubehageligt – og nogle gange også helt uforståeligt, hvis ikke man kender til dybden i mekanismerne.

Sårbar i sex

I det seksuelle samliv er vi totalt nøgne, ikke bare fysisk men også psykisk. I den nøgne tilstand er vi meget sårbare. Vi giver slip på alt det som ellers kan beskytte os og dermed kræver det ekstrem høj grad af tryghed, fortrolighed og forpligtethed mellem kvinden og manden, for at der er gode rammer for det seksuelle samliv. Samtidig åbner vi op for de allerdybeste følelser i os i det seksuelle samliv. Og disse forhold gør, at det er forståeligt og naturligt, at du i din relation til din nuværende kæreste kan bringes i kontakt med de dybeste sår i dine krænkelser. Også selvom det er både irriterende, bøvlet og ubelejligt.

Vi taler faktisk om noget, som kaldes ”kropslig hukommelse”, som handler om at kroppen husker krænkelser på en sådan måde, at den reagerer med ubehag og angst, når der sker noget, som minder om det. Derfor er det både forståeligt og naturligt, når du reagerer med koldsved og oplevelsen af at skulle besvime i dit nuværende samliv. Men at det er forståeligt betyder jo ikke, at reaktionerne forsvinder eller bliver rarere at være i. Det betyder bare, at din krop reagerer normalt. Derfor er der altså ikke tale om, at din krop straffer dig for noget, som er rart, men snarere at den bliver tilpas tryg nok til at åbne op for meget dybe sår.

Dit nuværende parforhold

Du har gjort et utroligt flot stykke arbejde ved at søge terapi og ved intensivt at arbejde med dig selv i 2 år. Det fremgår dog ikke klart af din mail, hvor meget og hvordan du gennem dit terapiforløb har arbejdet med selve overgrebene. Men som du sikkert kan fornemme af ovenstående, så er det vigtigt, at sådanne overgreb bliver bearbejdet sammen med en terapeut.

Du har også gjort et flot stykke arbejde ved at bruge god tid til at lære din nuværende kæreste at kende, før du bliver kæreste med ham. Og desuden at vente i god tid med, at I har sex sammen. Derfor kan jeg også godt forstå, at det kan være frustrerende, at du på trods af disse gode ting ikke kan få lov at opleve, at sexlivet fungerer.

Hvordan komme videre

Jeg er rigtig glad for, at du skriver hertil, for jeg tror ikke, at ”tiden vil læge alle sår”. Ud fra de gode ting du allerede har gjort, og ud fra at der nu er gået 1½ år uden mærkbar forbedring, så tror jeg, at der er brug for at tage mere konkret fat om problemerne. Derfor vil jeg prøve at give dig nogle råd.

Ud fra et psykologisk synspunkt kan det være en hjælp i en periode igen at leve seksuelt afholdende. Dermed vil du give din krop og dine følelser mere tid til sårhelingen. Jeg ved godt, at det kan være udfordrende, måske særligt for din kæreste, men jeg tror på, at det godt kan gå an, hvis han får en god forklaring på, at det er en måde at skabe optimale rammer for dig og for jeres fælles sexliv. I den periode bliver der også mere plads til, at du kan mærke dine egne seksuelle følelser, lyst og trang. Faktisk er der en behandlingsform indenfor sexologien, som hedder sensualitetstræning, hvor sex og samleje er forbudt, netop for at træne trygheden, kontakten og nærheden. Og for at lysten får de optimale betingelser.

Her på Adamogeva tror vi desuden på, at de mest optimale rammer for udfoldelsen af sexlivet er i ægteskabet. Ikke sådan at jeg forventer at indgåelse af ægteskab bare vil løse de problematikker, du beskriver, men fordi ægteskabet vil give de mest optimale rammer at arbejde med problematikkerne i. Derfor vil jeg også gerne opfordre og udfordre dig/jer til at overveje indgåelse af et ægteskab.

Desuden vil jeg anbefale dig at opsøge professionel hjælp. Uanset om du i dit tidligere terapiforløb har fået hjælp til følgevirkningerne af overgrebene eller ej, så står du nu i en situation, som er helt anderledes, end den du tidligere har stået i. Jeg tror nemlig, at din nuværende situation er tilpas optimal til at de inderste følelser og reaktioner på overgrebene kommer til overfladen. Og det giver netop muligheden for at få dem bearbejdet, så du kan komme videre i dit liv.

Jeg bemærker, at du skriver, at det netop er ”når det føles allerbedst at have sex”, at dine angstreaktioner kommer med koldsved og oplevelsen af at skulle besvime. Og for mig at se er det, fordi du nu er så tryg, at du slipper mere og mere kontrol og dermed lukker op til det allerinderste. Og for at disse reaktioner ikke skal blive styrende i dit nuværende forhold, så tror jeg, der er brug for professionel hjælp.

Der er håb

Jeg oplever helt tydeligt, at der er masser af håb for dig. Ud for din mail kan jeg se, at du har rigtig mange ressourcer. Selvom du har været gennem alvorlige overgreb og belastninger og andre udfordringer, så har du fået rigtig godt fat i dig selv. Og de reaktioner, du beskriver, er for mig at se naturlige og forståelige reaktioner. Derfor tror jeg også, at du kan komme godt videre og dermed komme til at opleve sex uden angstreaktioner og også sex, hvor du selv kan opnå at få orgasme.

Du ønskes alt godt i din videre proces.

Kærlig hilsen

Ole Rabjerg, psykolog


Ole Rabjerg

Skrevet af:

Ole Rabjerg

Psykolog i foreningen Agape

adamogeva.dk

Annoncer