Problemer med mig selv går ud over forhold - hvad gør jeg?

Vis spørgsmål

Jeg er en pige på 17 snart 18 år, og jeg har en dejlig kæreste.Han er min første kæreste, og til oktober har vi været sammen i 2 år.

Det første år gik rigtig godt, alt var som det skulle være. Men så startede min kæreste på efterskole, og der begyndte at opstå mange problemer. Blandt andet er jeg begyndt at være meget jaloux, og jeg er ofte bange for om min kæreste finder en anden, mister sine følelser for mig eller er mig utro (det skal lige siges, at han ikke har været mig utro før)..

 

Men det største problem, vi har været ud for, er kommet her inden for den sidste måned..

Før jeg blev kærester med ham, havde jeg rigtig mange problemer med mig selv, jeg har et lavt selvværd, og har også haft selvmords tanker.. Det hele stoppede så, da jeg fik en kæreste, men nu hvor han er taget på efterskole, er det hele kommet tilbage. Jeg er ked af det hele tiden, har ofte selvmords tanker.. Det tager så hårdt på min kæreste, at han tvivler på, om han kan klare det.

Et andet stort problem vi har, er, at jeg har nogle drenge problemer.. Jeg har altid haft det godt i selskab med drenge, men det føles bare som om, at der ikke er nogle drenge, der vil være venner med mig.. Det eneste, de vil ha fra mig, er, at de vil i bukserne på mig..

 

Da jeg var til en fest her for ikke så længe siden (min kæreste var ikke med), var der en dreng med, som jeg har været gode venner med før, og som jeg gerne vil have kontakt til igen. Det endte så uheldigt, med at vi kyssede, og jeg havde svært ved at sige fra, fordi jeg var bange for at "miste" ham, som ven.. Jeg kan ikke lide ham drengen, som mere end en ven, men har altid haft svært ved at sige fra i sådan nogle situationer..

Jeg fortalte det til min kæreste, som blev virkelig sur og ked af det. Han overvejede også at slå op..

 

Jeg håber virkelig I vil svare mig, og håber ikke det hele er for indviklet. Jeg vil gerne vide, hvorfor jeg er, som jeg er, hvad jeg for eksempel kan ændre og så videre..

Vil virkelig ikke ha, det ender med at min kæreste ikke vil være sammen med mig længere, på grund af mine problemer.. Jeg elsker ham virkelig højt..  

 

Kærlig hilsen, mig, 17 år


SVAR:

Kære dig

Du slutter dit brev med at spørge, hvorfor du er, som du er. Det kan være svært at svare på uden at kende meget mere til dig. Der kan være forskellige årsager, til at man er som man er – og ofte flere forskellige sammenfaldende årsager. Men jeg kan se, at når din kæreste er på efterskole, så bliver du ked af det igen og har selvmordstanker – og at det er noget, du kender til fra før. Gad vide hvad det hænger sammen med?

Er det noget med, at når du er alene, så kommer du i tvivl om, om der overhovedet er nogen, der elsker dig, eller vil dig? Eller har du det bare bedst, når du hele tiden er sikker på, at der er mindst én, der vil være sammen med dig?

Du skriver også, at du ofte oplever at drengene kan have mere seksuelle motiver, når nogen vil være sammen med dig. Derfor lod du dig åbenbart også gå med til at kysse på en anden dreng, hvilket din kæreste selvfølgelig ikke synes om.

Lavt selvværd.

Nogle af de ting, du nævner, har ofte rod i lavt selvværd. At man ikke rigtig synes, man er noget værd, og derfor kan man komme til at føle, man skal give mere af sig selv end man har lyst til. Og det dur jo ikke, at man skal kysse med en fyr for at håbe, han gider være ven. Lavt selvværd kan også gøre, at man når man har en kæreste, bare ønsker kun at være sammen med ham og måske hele tiden, for så mærker man ikke på sammen måde, at man har det dårligt. Så hjælper ens kæreste måske med at følelsen ikke er så voldsom. Problemet er bare, at ofte så kan man som kæreste godt komme til at føle, at den anden har større forventninger, end man selv har, og man kan som kæreste godt komme til at føle, at den anden måske ønsker forholdet lidt for tæt eller at den anden ”klistrer” lidt for meget.

Opsøg hjælp.

Jeg ved ikke, hvad du laver og om du går i skole, men jeg vil råde dig til at opsøge en lærer, eller en psykolog eller en læge. Din læge vil formodentlig kunne give dig en henvisning til en psykolog. Når jeg foreslår dig det, så er det fordi, du beskriver, at du er ked af det meget af tiden og har selvmordstanker. Når man har det sådan, så kan man nogle gange få lov at gå til psykolog, uden at det koster så meget. Måske du også kan nævne det for dine forældre.

I alt fald så synes jeg, at du skal have hjælp til at finde ud af, hvad det er, du går og er så ked af, og hjælp til at blive mere glad for dig selv.

At være kæreste med én der har det dårligt.

Du skriver, at din kæreste næsten ikke kan holde til det mere. Jeg tror, det er vigtigt, at du ikke bare bruger ham. Hvis man som kæreste kan føle, at man er den eneste, den anden bruger, og hvis man som kæreste føler, at det hele måske står og afhænger af, om man er der, så kan det faktisk være hårdt at være kærester. Så kan man godt få lyst til at gøre det over, fordi man på en måde bliver alt for vigtig for den anden. Det bliver sikkert heller ikke lettere af, at han er på efterskole, og der måske synes, han er langt væk fra dig i hverdagen.

Nogle gange sker der også det i et forhold, at den ene ønsker forholdet tæt og at man bruger hinanden rigtig meget, mens den anden også gerne vil, at der er tid til andre venner og noget af alt det, man også laver sammen, når man er 16-17 år.

Så kære dig, jeg synes, du skal opsøge noget mere hjælp der hvor du bor, og finde ud af hvorfor du er så ked af det, og hvordan du kan få det bedre.

Venlig hilsen

Steen Kruse 


Steen Kruse

Skrevet af:

Steen Kruse

Parterapeut, afdelingsleder på Center for Familieudvikling

adamogeva.dk

Annoncer