Pletblødning i P-pille perioden - hvorfor og hvad betyder det?

Vis spørgsmål

Efter at have ledt som en gal under de stillede spørgsmål og ikke synes, jeg at finde et svar, der passede helt til mit spørgsmål, så skriver her til jer.

Jeg har været på P-piller i nogle år (ca. 5 år) og har de to seneste måneder haft pletblødninger under P-pille perioden, kan det have noget at gøre med dosen af hormoner og kan jeg blive gravid? Og er der andre advarselstegn?

Har haft fast kæreste i to år, og har regelmæssigt sex med kun P-piller som prævention.

Mvh en meget nervøs ung dame :) 21 år


SVAR:

Hej nervøse unge dame

Det er en helt almindelig bivirkning til p-piller at kunne have pletblødninger i p-pille-perioden.

Det kan også vise sig, som du er inde på, at p-pillerne ikke (længere) er “kraftige” nok. Og ja, det har noget med hormon-mængden i pillerne at gøre.

Hvis det bliver ved og du ikke gider pletblødningerne, kunne du tale med din læge om at skifte til nogle p-piller, der er lidt kraftigere.

P-pillerne er dog stadig kraftige nok til at undgå graviditet.

Jeg håber, du kan bruge svaret og at det kan hjælpe til at nervøsiteten forsvinder.

Venlig hilsen Linda Møller


Linda Møller

Skrevet af:

Linda Møller

Læge

adamogeva.dk

adamogeva.dk bruger cookies. Læs mere OK