Pige 17 år: Jeg tør ikke elske – hvad er der galt med mig?

Vis spørgsmål

Kære Adam og Eva

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, for der er så meget, og alligevel kan det formuleres på en sætning.

 

Jeg føler, jeg har fået og har mange smukke privilegier i mit liv, såsom en god barndom, en god familie, veninder osv., som jeg burde være taknemlig for og elske.

 

Jeg tør bare ikke værdsætte det. Jeg undgår nogle gange at føle. Kærlighed er ligesom kun for de heldige.

 

Jeg lukker af, når jeg kan mærke, at det bliver for “dybt”.

Jeg er udmærket klar over, at det her nok har været kickstartet af, at jeg normalt foretrækker at være alene, leve alene, dø alene. Jeg fortjener ikke at blive elsket, når jeg alligevel ikke kan finde ud af at værdsætte kærligheden.

 

Jeg strejfede engang emnet for min mor, og hun sagde – hvilket nok er meget rigtigt – at alle mennesker mister eller bliver såret i deres liv, og det er en af de ting, man skal lære at komme ud over.

Jeg kan bare ikke fralægge mig de tanker om, at jeg kan undgå det ved at undgå at elske og derved skåne mig selv.

 

Jeg har tit tænkt, at mit svar bare må være, at det er en depression, jeg har, når jeg altid har fået at vide, at jeg er melankolsk anlagt.

 

Jeg vil gerne lære at elske, jeg tør bare ikke. Jeg frygter, jeg bliver så såret, at det ender galt for mig. Jeg føler mig til tider udsultet for kærlighed. Jeg har fået kærlighed, men jeg har bare afvist den, fordi jeg ikke tør give den tilbage.

 

Jeg har nogle gange tænkt på, hvad det vil sige at skulle leve, men jeg har dog aldrig haft tanker om at tage mit eget liv.

 

– Men er det normalt? Er det bare en fase, jeg har haft i snart 18 år? 

17-årig pige


SVAR:

Hej 17-årige

Allerførst: Godt gået, at du skriver. Det kan nemlig give mulighed for at få nye vinkler på alle dine tanker. Så velkommen her.

En personlig rygsæk

Jeg har lyst til at fortælle dig, at der altid er en grund til, at et mennesker er, som det er. Det betyder, der også er en grund til, at du er, som du er. Måske kan du tænke i et billede: Du bærer rundt på en rygsæk med et indhold af forskelligt. Noget er synligt. Noget er usynligt. Noget kan være let at bære. Andet kan være tungt. Jeg vil her prøve at skille tingene ad. Måske kan det være en hjælp for dig. Måske kan det betyde, at det giver overblik, så det hele ikke bliver blandet og bliver til en uoverskuelig grå sammenblandet rygsæk.

En rygsæk med positive ting

Jeg lægger mærke til, at du beretter om en masse gode ting i din rygsæk:
– En god barndom
– En god familie
– Veninder
Og så skriver du endda “osv.”

Sikke en liste. Måske kan din forstand glæde sig over den.

En rygsæk med usynlige ting

Du fortæller også, at der er ting, der udfordrer:
– Jeg tør ikke værdsætte det, jeg har fået og får.
– Jeg undgår nogle gange at føle.
– Jeg er udsultet for kærlighed.
– Jeg har afvist kærlighed, fordi jeg ikke tør give den tilbage.
– Jeg kan ikke modtage. Jeg lukker af. Jeg er bange for at modtage.

Når du udtrykker disse udfordringer, giver det dig mulighed for at spørge: Hvad ligger bag? Det kan nemlig ofte være usynligt for både en selv og ens omgivelser. Derfor vil jeg gerne i det følgende udfordre dig med nogle spørgsmål.

At være god nok som jeg er

Du skriver, at du burde være taknemmelig. Her får jeg lyst til at spørge dig: Er din oplevelse, at du ikke er god nok, som du er?

Du skriver, at du lukker af. Er grunden, at det er det mest sikre, så du ikke risikerer at gøre/sige noget forkert? Er du vokset op med, at du indimellem har kunnet føle dig forkert? Også selvom du har haft en god barndom.

Du fortæller også, at du ikke fortjener kærlighed. Har du oplevet, at du skulle præstere for at være god nok?

Du nævner, at kærlighed kun er for de heldige. Hvor kommer den erfaring fra? Prøv at tænke igennem, om du kan have en god grund til at tænke sådan. Har du oplevet, at du ikke var/er værd at elske?

At lukke af

At lukke af er en måde at passe på sig selv. Hvis du har været usikker på det at blive vist kærlighed, er det en mulighed at lukke af for ikke at blive skuffet. Måske er du ikke vokset op med et modtagested for gode ting, der er blevet sagt og gjort over for dig. Du kan godt have oplevet det sådan, selvom der har været mange gode ting i din barndom. Jeg får lyst til at spørge dig: Er der nogle hemmelige steder med svære ting inden i dig?

At få lukket op

Vil det være godt for dig at få lukket op ind til det, der er svært? Vil det være godt at få kigget på noget af det, som måske er usynligt, men som vejer tungt i din rygsæk? Måske har du fået nogle nye forstående tanker over for dig selv ved at læse mine tanker til dig. Hvis det er sådan, kan du kalde det et skridt i rigtig retning. Måske kunne det næste skridt være at opsøge en psykolog eller psykoterapeut at tale med for at få hjælp i det, du oplever. Du fortjener hjælp.

Under fanen Ressourcer finder du en hel liste med personer, der er klar til at hjælpe dig. Måske er der en i nærheden af, hvor du bor. Det kan også være, du kan få lidt hjælp af at læse artiklen Når fortiden gør ondt.

Du er også velkommen til at vende tilbage her på AdamogEva.dk.

Mange hilsner
Hanne Esmarch


Hanne Esmarch

Skrevet af:

Hanne Esmarch

lærer, familie- og psykoterapeut

adamogeva.dk

Annoncer