Overgreb eller hvad? Hvordan undgår vi at glide fra hinanden?

Vis spørgsmål

Hej AdamogEva. Min mand og jeg har brug for hjælp. Vi har været gift i 5 mdr, og var glad for at tage hul på sexlivet efter vores bryllup. Det har været rigtig dejligt - indtil i lørdags. Vi prøvede en stilling, som jeg foreslog, fordi jeg vidste han godt kunne tænke sig det. Det udviklede sig bare til at blive rigtig ubehageligt for mig, og gjorde rigtig ondt. Min mand opfattede det ikke før bagefter. Nu føler jeg afsky ved sex, og ønsker slet ikke han skal nærme sig. Vi elsker hinanden højt. Snakker om det. Ønsker ikke det her. Men hvordan får jeg igen lyst til sex?

(kort resumé)

Læs hele spørgsmålet:

Hej Adam&Eva. Der er gået mange tanker og overvejelser før denne mail! Først overvejede jeg, at bede jer om "blot" at skrive en artikel om mit (og min mands) problem. Men så kom jeg til at tænke på, at det måske var rarere at kende noget mere til situationen.

Jeg har oplevet noget, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig at skulle komme ud for, og jeg finder ikke nogen artikler eller spørgsmål herinde, der bare minder om.

Der er mange tanker i mig hoved, så jeg beklager, hvis noget ikke rigtig hænger sammen. Måske kommer der nogle detaljer, som er forholdsvis intime, men jeg synes, de hører med til historiens sammenhæng. Nu til sagen!

Min mand og jeg har været gift i 4½ måned og vi har med stor glæde taget hul på sex efter brylluppet. Det har fungeret rigtig godt, og vi har bare nydt hinanden - lige indtil i lørdags...

Forspillet løb over et par timer og vi var begge meget tændte. Da vi havde fået tøjet af, fik jeg lyst til at prøve en stilling, som min mand havde udtrykt ønske om at prøve; at jeg sad/lå på alle fire og han sad på knæ bag mig (Vi har primært kørt missionærstillingen indtil nu). Jeg konstaterede ret hurtigt, efter at han var trængt op, at jeg ikke slappede af og det var bestemt ikke nogen nydelse!! Min mand var bare så tæt på at få orgasme, at han godt registrerede, at jeg beklagede mig, men ikke tænkte så langt som til at stoppe. Og paradoksalt nok fik han den kraftigste orgasme nogen sinde (og han har været sex-aktiv, før vi lærte hinanden at kende).

Jeg kan ikke sige om han var oppe i mig 30 sek. eller 3 min., men det var virkelig ubehageligt og jeg følte ikke, jeg kunne bevæge mig nogen steder hen. Jeg græd højlydt og var enormt rystet. Ligeså snart at han havde fået orgasme, var han klar over, at den var helt gal, kunne ikke undskylde nok og var MEGET ked af det. Men det har forandret alt!

Vi kunne heldigvis med det samme snakke om det og prøver stadig jævnligt (ofte flere gange om dagen) at sætte ord på vores følelser og har bedt sammen nogle gange. Han har i et forsøg på at sætte ord på sin handling sagt at af og til er det bare hans krop, der styrer, når han er så tæt på orgasme. Jeg kunne med det samme tilgive ham, da det var/er meget tydeligt at det på ingen måder var hans hensigt at det skulle gå sådan! Men jeg har reageret rent fysisk på den måde, at jeg ikke har det godt med ret meget mere end knus og kys, og tanken om at skulle have sex er nærmest blevet fremmed for mig. Jeg stivner, når han siger noget sexet om min krop eller blot betragter den, når vi er nøgne. Vi øver os i at ligge i ske, men jeg kan ikke så længe ad gangen. Det værste er, at det normalt er, når vi ligger i ske, jeg at føler mig allermest tryg.

Min mand er meget opmærksom på, at jeg selvfølgelig skal bruge al nødvendig tid på at blive tryg ved ham igen. Men det er bare næsten som at være kærester på ny, hvor man skal udvikle fysisk tryghed ved hinanden - for os er sex-delen blot også involveret denne gang.

Vi har snakket om, hvad man kunne kalde det, vi har været igennem og er kommet frem til, at det må være et overgreb af en art, bare uden overlæg. Findes det? Og hvordan forholder VI os til det? (Tryk på vi, fordi vi ser det som et fælles anliggende)

Vi er ikke så bekymrede for, at det skal gå hen og blive et tabu imellem os, vores spørgsmål kredser mere om, hvad vi konkret kan gøre for at genopbygge fysisk tillid, tryghed og nærhed, så vi på et tidspunkt kan genopdage/-tage sexlivet? Det er hårdt at skulle sige til sin mand, at han ikke må komme i nærheden, når jeg elsker ham så højt, som jeg gør! Vores kærlighed til hinanden er jo den største grund til, at vi har giftet os!

Håber det gav bare nogenlunde mening. Det fylder meget for os og vi føler ikke helt vi har nogen i vores omgangskreds vi kan dele det med.

Fra hende der elsker sin mand (og manden:))


SVAR:

Kære Dig der elsker din mand (og kære mand)

Tak for jeres spørgsmål til Adamogeva. Det er flot, at I så hurtigt tager jer selv og jeres situation alvorligt og søger hjælp. Det er ok at beskrivelsen indeholder intime detaljer – det hjælper til forståelse af, hvad der er sket.

Tillykke

Jeg har først og fremmest lyst til at ønske jer tillykke. Ikke fordi jeg overser jeres smerte, men fordi jeg synes, der er så meget at ønske tillykke med. I ønskes tillykke med at have fokus på at sexlivet hører ægteskabet til. I ønskes tillykke med jeres bryllup for snart 5 mdr. siden og at I med indgåelsen i ægteskabet har fået skabt de helt optimale og bedste rammer for udfoldelsen af sexlivet. Det er jo fantastisk, at en smertefuld oplevelse, som I har været i, ikke medfører usikkerhed på partneren, og ikke medfører tvivl om, hvorvidt partneren er den rigtige. I ønskes desuden tillykke med, at I midt i smerten har været i stand til dels at tale om det, som er sket, og dels at kunne bære denne smerte frem for Gud i bøn. Det, synes jeg, er fantastisk.

MEN det gør jo forfærdeligt ondt…..

Ja, selvom ægteskabet giver de mest trygge og de bedste rammer for sexlivet, så er det jo ikke ensbetydende med, at der ikke kan ske noget, som kommer til at gøre ondt. Og det er jo netop jeres erfaring – pludselig skete der noget, som kom til at gøre forfærdelig ondt, og som er kommet ind mellem jer. Igen vil jeg understrege at netop ægteskabet giver de bedste og mest trygge rammer til at arbejde med det, som gør ondt. For når ægteskabet for os betyder livslang troskab, så vil smerter, konflikter og problemer være noget, vi er fælles om, og ikke noget som samtidig skaber en trussel for ægteskabet.

Ulykke i trafikken

Hvis en af jer var blevet kørt ned i trafikken i lørdags, så kunne det være at mindre eller større dele af kroppen var blevet kvæstet. Det ville kunne medføre en del smerte. Det vil også kunne medføre, at der kan være ting, I ikke vil kunne gøre nu umiddelbart efter ulykken, som I tidligere har kunnet gøre. Mange gange kan det dog lykkes at kroppen heler helt op efter en ulykke. Nogle gange vil der være ar, som minder os om det, der skete engang, men som ikke vil have den store betydning i hverdagen. For kroppen er helet godt op igen.

Ulykke i følelseslivet

Når jeg læser jeres mail, så tænker jeg, at I har været ude for noget i sexlivet, som måske bedst af alt kan beskrives som en ulykke. I var begge på tur sammen og havde et fællesskab om hvilken retning turen gik i, og så pludselig skete der noget, ingen af jer ønskede, og du kære pige blev såret. Ud fra beskrivelsen er jeg slet ikke i tvivl om, at det du har oplevet er en grænseoverskridelse. Når vore grænser bliver overskredet, så bliver vi sårede. Det gælder på det fysiske område (fx i en ulykke eller en som sårer os med en kniv) og det gælder på det psykiske område (fx når nogen bagtaler os, siger sårende ting om os, kommer til at gøre noget som sårer os, osv.). Så jeg tænker, at jeres oplevelse kan beskrives som en grænseoverskridelse, uønsket og utilsigtet, men stadig en grænseoverskridelse.

Sår i følelserne

Derfor tror jeg, at der er kommet et dybt sår i følelserne. Det gør forfærdeligt ondt, men det er ikke farligt. Det er muligt at komme over igen, og jeg er fuldt ud overbevidst om, at I kan komme igennem det. Men det gør altså forfærdeligt ondt lige nu (ligesom det kan gøre forfærdelig ondt efter trafikulykken). Og det er her, I skal starte – nemlig med at anerkende smerten (det hører jeg også, at I gør allerede). Det første skridt er, at I begge anerkender, at det har såret dig alvorligt. Så fortsæt med at sætte masser af ord på smerten. Måske kan du også samtidig sætte ord på længslen inde bagved, fx ”jeg længes efter at vi kan være helt tæt sammen igen – jeg kan bare ikke lige nu”. Det er med til at styrke parforholdet midt i smerten.

Når manden mister kontrollen

En central del af jeres oplevelse ser ud til at være, at din mand ikke var i stand til at reagere på dit signal om, at det ikke var rart. Det er ikke helt unormalt for manden, at hans seksuelle stimulation, hans søgen efter klimaks og hans kropslige styring kan bevæge sig i retning af, at han er ved at miste kontrollen over sin krop. Dybest set er en af de vigtige dimensioner i den seksuelle udløsning at kunne og turde miste kontrollen. Men dette kontroltab må ikke være på bekostning af den anden og derfor skal der opøves selvkontrol midt i kontroltabet. Mere om det lidt senere.

Hvad kan I gøre sammen?

For mig ser det ud til, at følgende faktorer har øvet indvirkning på den krænkende oplevelse for dig: At du oplevede det ubehageligt, at du måske oplevede smerte, at du oplevede noget ret ubehageligt uden at kunne slippe fri af det (psykologisk set er dette ret centralt). Samtidig antager jeg at ubehagsoplevelsen også er forstærket af, at det ikke var muligt for dig at slappe af.

Nu skal I så den lange vej tilbage (men der er en vej). Vejen handler om at få helet sårene op. Og for mig at se er det centrale sår din oplevelse af fastlåsthed. Din oplevelse af, at være blevet låst fast i noget ubehageligt. Dette skal bearbejdes og det kan I gøre sammen ved, at du får en lang række nye oplevelser med kontrol. Derfor skal I nu i gang med en række samværsoplevelser, hvor du har den fulde styringsoplevelse. Det vil inde i dig genopbygge trygheden og tilliden til samværet. Måske skal I indstille jer på, at dette starter med en del dage, hvor I kun taler sammen.

Sensualitetsøvelser - guidet berøring/kærtegn

Næste skridt, som jeg vil foreslå, er sensualitetsøvelser. Disse øvelser handler om guidet berøring – altså at I skiftes til at berøre/kærtegne hinanden under fuld ledsagelse af den, som bliver kærtegnet. Når I laver disse sensualitetsøvelser er det MEGET vigtigt, at I begge har indgået en aftale med hinanden om, at sex er total forbudt. Egentlig kan sensualitetsøvelserne jo også ses som forspil, men her er de IKKE forspil, fordi I IKKE må lade det efterfølge af sex. Og hvorfor er det så vigtigt? Jo det er for at skabe de nødvendige rammer for tryghed for følelserne. Så altså guidet berøring/kærtegn.

Det kan fx være, at din mand ligger i sofaen (fuld påklædt) og du kærtegner ham på ryggen – fx i 10 min. Han guider i, hvad der er rart. Og så skifter I – du ligger i sofaen (fuld påklædt) og bliver kærtegnet på ryggen. Og du guider ham I, hvad der er rart. OG den helt centrale del er, at I først går videre, når du føler dig tryg nok til at gå videre. Altså det er dig, som står på kommandobroen på jeres fælles skib.

Når du føler dig tryg, så kan kærtegnene udvides til også at gælde arme og ben, nakke og skuldre. Herefter kan kærtegnene udvides til også at gælde foran på kroppen, men ikke på seksuelt stimulerende måder eller steder. Igen gælder samme regel – først gå videre med kærtegnene, når du føler dig tryg nok til at gå videre. Måske skal I gentage øvelserne 10 til 15 gange over dage/uge, før I går videre.

Efterhånden som øvelserne skrider frem, kan I lade dem foregå med mindre og mindre tøj på – fortsat under aftale om at samleje og orgasme er forbudt. Måske undrer I jer over, at jeg understreger at sex, samleje og orgasme er forbudt. Men det er for at sikre den sårhelingsproces, som du er i gang med. Her skal fokus være på, at du optræner og gentager oplevelser med dine grænser, så du bliver sikker på dem igen. Og det handler om, at din mand øver sig i egen kontrol. For selvom det er ret naturligt for mænd at miste meget af styringen lige op til orgasmen, så er det faktisk noget, han kan opøve. Det kræver træning og gentagelse af det at styre sin krop. Men det kan som sagt læres.

Når I har gentaget sensualitetsøvelserne så mange gange, at du er helt tryg ved at blive kærtegnet uden tøj på, så er I klar til at lave aftale om, at det er ok at gå videre med egentlig sex og orgasme. Måske skal I overveje, at det ikke nødvendigvis behøver at være med samleje i starten. Det er muligt, at I starter med at stimulere hinanden til orgasme uden egentlig samleje.

Jeg vil gerne forberede dig på, at det ikke er sikkert, at du på dette tidspunkt vil føle dig fuldstændig tryg og sikker, når I går videre til egentlig sex. Kroppen husker og følelserne husker. Men som følge af, at I har foretaget de beskrevne indledende sensualitetsøvelser, så har I skabt de bedst mulige rammer for at komme godt videre.

Tal beroligende til din krop og følelser

Hvis din krop og dine følelser reagerer med uro, så er der 3 ting, som jeg vil råde dig til at gøre. For det første skal du fortælle dig selv, at det er naturligt at din krop og dine følelser reagerer. De første gange du skal forbi ulykkesstedet i trafikken, vil din krop og dine følelser også kunne reagere. For det andet skal du berolige din krop og dine følelser – dvs. fortælle dem, at der ikke sker noget. Og for det tredje skal du rette dit fokus på, at du har styringen, dvs at den træning, som er gået forud, har givet dig øvelse i at styre og ligeledes har givet din mand øvelse i at justere sig ud fra din styring.

Hvad med fremtiden?

Jeg tror fuld og fast på, at I kan komme gennem dette uden mén. Jeg lægger mærke til nogle helt fantastiske ressourcer hos jer, og derfor har jeg god grund til at antage, at I kommer gennem dette. De særligt vigtige ressourcer er, at du sætter ord på din smerte og dine oplevelser, at din mand påtager sig ansvaret for at have såret dig, at I taler sammen og lever jer ind i hinandens univers, at I respekterer hinanden og at I er i stand til at tilgive hinanden. Derfor tror jeg, at I kan få dette helet op igen. Det kan godt tage nogen tid men husk, at I har masser af tid foran jer til at få genopbygget den dybe tryghed.

Hvis I om nogle måneder oplever at tingene fortsat er helt fastlåst, at du på trods af megen snak og sensualitetsøvelser fortsat reagerer med megen ubehag og afstand i forhold til din mand, så vil jeg anbefale jer at søge professionel hjælp. Når vi oplever sådanne belastende oplevelser, så kan det nemlig aktivere nogle måske fortrængte eller ikke-bevidste oplevelser fra tidligere i vores liv. Og har vi sådanne oplevelser uden helt at være klar over det, så kan de altså komme til at spille en stærk rolle i vore reaktioner i nutiden. Hvis det er tilfældet, kan der være brug for professionel hjælp.

I ønskes en god helingsproces og alt muligt godt videre frem i jeres ægteskab.

Kærlig hilsen

Ole Rabjerg, psykolog


Ole Rabjerg

Skrevet af:

Ole Rabjerg

psykolog i Foreningen Agape

adamogeva.dk

Annoncer