Onanerer i søvne - hvordan holde op?

Vis spørgsmål

Her på det sidste har jeg mærket, at jeg indimellem, når jeg vågner, har onareret, mens jeg sov, altså i søvne.

Jeg startede for nogle måneder siden med at prøve at onanere, og det føltes godt. Dengang så jeg ikke noget dårligt i det og blev ved, men nu prøver jeg virkelig bare at komme ud af det. Og så er det virkelig irriterende, at jeg onanerer i søvne, når jeg ikke kan gøre for det og ikke ønsker det. Hvad skal jeg gøre?

M, 15 år


SVAR:

Hej M

Natlig sædafgang

Jeg tænker, at du ikke  onanerer i søvne. Det er i hvert fald rigtig almindeligt, at mænd får udløsning, mens de sover. Nogle gange kan de bagefter huske en drøm, der havde seksuelt indhold. Andre gange vågner de bare og ser en våd plet i underbukserne. Det har ikke noget med onani at gøre. Det er bare en reaktion, der kan ske. For nogle sker det tit. For andre sker det næsten aldrig. Så med mindre du ligefrem vågner op med hånden omkring din stive penis, der lige har haft sædafgang, tror jeg faktisk ikke, at du har onaneret i søvne. Det ville være meget usædvanligt.

Derfor tænker jeg, at du kan berolige dig selv. Disse natlige sædafgange er på ingen måde noget, du kan gøre for. Det ligger uden for din viljes kontrol. Det kan være irriterende. Det kan være pinligt, hvis nogen ser det. Men det er ikke ”dig”, der vil det – det er bare din krop, der gør det.

Onani

Men du onanerer i vågen tilstand. Og det er du blevet træt af, og vil gerne stoppe med. Den situation kommer mange unge i, og vi har nogle gode ting, du kan læse omkring det. 

Du kan læse mere om onani og natlig udløsning her:
Sæd og udløsning  og  Onani

Vil gerne stoppe med onani - har I nogle trick?

Hvordan stopper jeg med at onanere?

Jeg vil derfor nøjes med at sige, at det ikke er sikkert, at løsningen skal være, at du aldrig onanerer mere. Mange har det fint med at gøre det i begrænset omfang, så det ikke tager magten. Nogle vælger helt at stoppe det, og det er også fint for dem. Men husk, at dine natlige sædafgange ikke ”tæller med” som onani!

Jeg ønsker dig held og lykke med det at opdage og udvikle dig som mand. Jeg håber, du vil opleve, at du gør det på en måde, du selv har det godt med.

Vh Sprint

 


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:

Sprint Aagaard Korsholm

undervisningskonsulent, præst

adamogeva.dk

Annoncer